Den danske "fedt-afgift": En advarsel til politikere

Af Giovanni Mellace, Professor ved Økonomisk Institut, SDU.

I 2011 indførte Danmark verdens første "fedtafgift", en politik, der skulle reducere forbruget af mættet fedt og fremme sundere kostvaner. Men allerede i januar 2013 havde den danske regering ophævet afgiften på grund af administrative byrder, jobrisici og andre utilsigtede konsekvenser. Mens politikkens levetid var kort, efterlod den et enestående eksempel for politikere verden over. Vores forskning viser afgiftens effekter på forbrugeradfærd, forbrug og utilsigtede konsekvenser såsom grænsehandel.

Den danske regering indførte afgiften for at fremme sundere kostvaner. Fødevarer med et indhold af mættet fedt på over 2,3 % blev pålagt en afgift på 20 kr. pr. kg mættet fedt. Det hævede priserne på smør, margarine, kød og mejeriprodukter, hvilket gav forbrugerne incitament til at reducere forbruget eller skifte til sundere alternativer.

Politikerne håbede at slå to fluer med ét smæk: skære ned på usundt fedtindtag og generere ekstra indtægter. I princippet, da afgifter øger prisen, køber folk enten mindre eller leder efter erstatninger. Men virkeligheden viste sig at være mere nuanceret.

Vores forskning, som sammenlignede data fra danske husholdninger og en ubeskattet gruppe i Nordtyskland, afslører 5 overordnede tendenser. Mens afgiften førte til en reduktion i forbruget af visse produkter med højt fedtindhold - såsom ost og leverpostej - førte den også til andre utilsigtede effekter.

For det første steg priserne på produkter med højt fedtindhold. Mens der var et fald i forbruget af nogle produkter, blev der brugt flere penge på andre, som smør, fløde og margarine. Forbrugerne betalte mere for disse produkter, hvilket indikerer, at efterspørgslen efter dem var uelastisk.

Der blev også lagt en stor byrde på lavindkomstgrupper: Afgiften ramte alle forbrugere, men lavindkomstgrupperne blev hårdest ramt. De havde ikke de samme muligheder for at betale mere og skiftede ikke til sundere alternativer i samme grad som højindkomstgrupperne.

For at undgå afgiften handlede flere også over den tyske grænse: Mange danskere, der boede nær den tyske grænse, begyndte at købe smør og andre afgiftspligtige varer i Tyskland, hvor priserne uændrede. Dette underminerede afgiftens effekt og reducerede omsætningen for danske forhandlere.

Afgiftens effekt på forbruget var kortvarig. Efter at den blev ophævet i 2013, steg forbruget af visse produkter med højt fedtindhold til endnu højere niveauer end før afgiften blev indført. Det tyder på, at politikken ikke skabte varig adfærdsændring.

Nogle producenter reducerede pakkestørrelserne for at holde omkostningerne pr. enhed lavere, hvilket potentielt får produkter til at virke mere overkommelige på trods af afgiften. Andre lagde omkostningerne helt over på forbrugerne, hvilket forstærkede den økonomiske byrde for husholdningerne.

Så hvad kan politikere og virksomhedsledere lære?

For det første er forbrugeradfærd kompleks: Blot at hæve priserne på usunde fødevarer fører ikke nødvendigvis til sundere kostvaner. Mange forbrugere, især dem med stærk brandloyalitet eller stærke kostvaner, er villige til at betale højere priser frem for at ændre adfærd.

Politikere bør overveje tiltag der kompenserer lavindkomstgrupper, for eksempel tilskud til sundere fødevarer.

Hvis nabolandene ikke pålægger lignende skatter, kan forbrugerne søge alternative markeder, hvilket svækker den tilsigtede virkning af politikken.

Afgifter alene er ikke nok: Langsigtede ændringer i kostvaner kræver bredere strategier, herunder offentlige oplysningskampagner, incitamenter til sundere kostvaner og samarbejde med fødevareproducenter for at udvikle sundere produkter.

Selvom afgiften kan være et nyttigt værktøj til at påvirke forbrugernes valg, viser Danmarks erfaringer, at en uhensigtsmæssigt udformet afgift kan give bagslag og skabe utilsigtede økonomiske og sociale konsekvenser. En vellykket folkesundhedsstrategi kræver en tilgang, der både tager hensyn til forbrugeradfærd, markedsdynamik og indkomstulighed.

For politikere, der ønsker at fremme sundere kostvaner, kan den danske fedtafgift ses som en advarsel, der understreger behovet for velundersøgte, mangefacetterede løsninger frem for simple politikker. Virksomhedsledere bør også være opmærksomme, da forbrugernes reaktioner på prisændringer og skattepolitikker kan påvirke markedets efterspørgsel og salgsstrategier betydeligt.

I sidste ende er konklusionen klar: økonomiske incitamenter skal udformes omhyggeligt for virkelig at drive bæredygtige og retfærdige sundhedsforbedringer.

Denne kronik er bragt i JYSK Fynske Mediers Erhverv+ den 6. marts 2025