Kampen for klimaet starter i baghaven

Af Christian Uhre Di Gregorio

På SDU arbejder vi helhedsorienteret med at finde løsninger på planetens klimaudfordringer; derfor beskæftiger forskere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet sig også med klimaspørgsmål – på et samfundsvidenskabeligt plan.

Et eksempel på dette er Dikte Reeh Andersen, der er videnskabelig assistent, og arbejder med at forstå menneskers forhold til vores naturlige omgivelser. I forskningsprojektet Digging for the Climate, undersøger hun sammen med andre forskere, hvordan menneskers forhold til naturen påvirkes gennem læren om regerativt havebrug.

Haver er et mikrokosmos for naturen omkring os – derfor giver det mening at undersøge, hvordan vores forhold til haven afspejler vores forståelse af menneskets rolle i naturen og bredere, hvordan de påvirker vores tilgange til miljø- og klimaspørgsmål. Gennem tværfagligt samarbejde med kolleger på Det Humanistiske Fakultet på SDU bringer projektet uddannelsesvidenskabelige perspektiver i spil og ser på, hvordan haver kan bruges som integrerede læringsmiljøer, der kan fremme økodannelsen af kommende generationer.  

- Det overordnede mål er at gentænke, hvordan vi i uddannelsessystemet kan fremme læring i, med og for naturen – en tilgang, der ikke blot informerer, men engagerer mennesker i en dybere forståelse af natur og klima som en integreret del af vores dannelse, forklarer Dikte.

Billedtekst: Kick-off workshop afholdt i SDU's klimahave i 2024, hvor samfundsaktører deltog fra Landsforeningen for Praktisk Økologi, Permakultur i Danmark, Den Fynske Landsby og UCL.

Faglige forskelligheder åbner for helhedsorienterede løsninger

Projektet er en del af SDU Climate Clusters Elite Centre for Understanding Human Relationships with the Environment CUHRE, der samler forskere med forskellige baggrunde for at arbejde med klimaløsninger, og det tværfaglige samarbejde rummer både potentiale og kompleksitet.

- Det kan være udfordrende at finde et fælles sprog og forstå hinandens faglige logikker. Samarbejdet kræver tålmodighed, åbenhed og en vilje til at blive i det, der umiddelbart kan virke svært. Men netop i mødet med det fremmede – i misforståelser, nye begreber og anderledes perspektiver – opstår ofte de mest frugtbare og nyskabende ideer, fortæller Dikte.

Denne form for samarbejde er afgørende for at forstå de komplekse samspil mellem mennesker og natur. De kulturelle og sociale dynamikker, der former menneskers relation til deres omgivelser, hænger tæt sammen med de læringsprocesser, der kan støtte mere bæredygtige handlemønstre. Derfor er samfundsvidenskabelige perspektiver vigtige bidrag til klimaforskningen. Et sociokulturelt blik – som fokuserer på menneskers værdier, forestillinger og hverdagspraksisser – er centralt i arbejdet med klima-, biodiversitets- og miljøkriserne. Ikke fordi det i sig selv kan løse kriserne, men fordi enhver løsning forudsætter en dybere forståelse af, hvordan mennesker relaterer til hinanden, jorden og de ikke-menneskelige aktører, som livet på planeten er uløseligt forbundet med.

Billedtekst: Deltagerne på workshoppen identificerede sammen potentialer og barrierer for regenerativt jord- og havebrug og hvordan det kan bidrage positivt til grøn omstilling.

Ny viden skal forme et tættere forhold til naturen

Det er en udbredt antagelse, at teknologiske fremskridt og innovation vil medføre løsninger på klimakrisen. Men uden en ændring i de grundlæggende forståelser, værdier og vaner, som former samfundets udvikling, risikerer man blot at gentage de samme logikker, der har skabt problemerne, mener Dikte. En reel omstilling kræver ikke kun nye teknologier, men også nye måder at forstå og være i verden på. Det handler for eksempel om i hvor vid udstrækning vi værdsætter det øvrige liv på jorden - i hvor høj grad vi udrydder og undertrykker andre arter.

Netop derfor er tværfagligt samarbejde så afgørende. Klimaforandringerne er komplekse og gennemgribende - de lader sig ikke forstå eller løse inden for én faglighed alene.  Når vi ved mere om, hvordan mennesker kan lære at forstå sig selv som en del af et større økologisk system får vi viden, der kan bruges til at øge økodannelsen af børn og unge gennem uddannelse.

Den slags erfaringer kan være med til at danne grundlag for en ny bevidsthed og nye måder at handle på, som omsættes til konkrete løsninger på de klimaudfordringer, vi står overfor nu og i fremtiden.