Samfundssikkerhed og beredskabsjura: Erhvervslivets nødvendige rolle

Af Per Andersen, professor i retsvidenskab ved Syddansk Universitet, og Rasmus Dahlberg, forsker med speciale i samfundssikkerhed og beredskab samt ekstern lektor ved Syddansk Universitet

I en tid hvor trusselsbilledet konstant forandrer sig – fra cyberangreb og pandemier til ekstremvejr og geopolitiske spændinger – står Danmark over for nye udfordringer, der kræver et robust beredskab. Men hvem har egentlig ansvaret, når krisen rammer? Og hvordan sikrer vi, at private virksomheder, der udgør rygraden i vores samfundsøkonomi, inddrages på en måde, der både tjener fællesskabet og respekterer erhvervslivets vilkår? Vores bud er et styrket fokus på beredskabsjura.

Erhvervslivet som beredskabsaktør

I slutningen af 2024 tog Falck initiativ til Virksomhedsberedskabet, som er et netværk af private virksomheder, der står klar til at bidrage med ressourcer og viden under krisesituationer for at sikre en hurtig og effektiv indsats i samarbejde med det offentlige beredskab. I den politiske beredskabsaftale fra januar 2025 besluttede forligskredsen at nedsætte et forum for erhvervslivet, hvor relevante aktører kan drøfte, hvordan private virksomheder bedst muligt kan inddrages og bidrage til samfundssikkerhed og beredskab med hver deres særlige kompetencer og kapaciteter.

Der er således ingen tvivl om, at både politikerne og erhvervslivet er opmærksomme på, at de private virksomheder ejer og driver en meget stor del af den samfundsvigtige infrastruktur i Danmark. Både Dansk Erhverv og Dansk Industri har som interesseorganisationer da også i 2024 udarbejdet en række konkrete anbefalinger til deres medlemmer. I den forbindelse har Dansk Industri et klart udtrykt ønske om, at erhvervslivet skal være centralt i beredskabet og dermed en central medspiller i den samlede beredskabsplan for Danmark, som ønskes udviklet.

Udfordringen lige nu synes nemlig at være, at der nok er en lang række initiativer på området, men at det ikke sker ud fra en samlet plan og slet ikke ud fra en tænkning på tværs af sektorer, både internt i det offentlige beredskab og – måske især – på tværs af den offentlige og private sektor.

Gråzoner og uklare ansvarsfordelinger

Den manglende samtænkning bunder ikke kun i, at der mangler en overordnet strategisk plan for, hvordan det samlede beredskab skal se ud i Danmark, men også, at den nuværende beredskabslovgivning er et kludetæppe af bestemmelser fordelt over forskellige sektorreguleringer, både ift. det rent offentlige beredskab og ift. netop samtænkningen med de private aktører. For de private aktører skaber det ofte stor usikkerhed om deres juridiske forpligtelser og muligheder. Hvor går grænsen mellem samfundssind, privat ansvar og kommercielle interesser? Hvornår kan myndighederne pålægge virksomheder at stille ressourcer til rådighed? Og hvem bærer omkostningerne? Dansk Erhverv har for nyligt påpeget, at denne usikkerhed hæmmer virksomhedernes investeringsvillighed i robusthed og beredskab, også selvom de altså er meget villige til at påtage sig et ansvar og en rolle i at sikre samfundssikkerheden.

Sundhedskrisen som lærestykke

COVID-19 viste, hvorfor det er relevant at anlægge et juridisk helhedsperspektiv på erhvervslivets rolle ift. den samlede samfundssikkerhed. Da masker og værnemidler blev en mangelvare, stod myndigheder i kø for at få hjælp fra private producenter. Virksomheder som Novo Nordisk og LEGO omstillede deres produktion til fremstilling af håndsprit og visirer, men processen afslørede samtidig juridiske udfordringer vedrørende godkendelser, standarder og ansvarsfordeling.

Under pandemien så vi således, hvordan virksomheder frivilligt trådte til, men også hvordan bureaukrati og uklare myndighedskompetencer skabte flaskehalse. Og det er præcis denne type situationer, en opdateret beredskabsjura skal adressere.

Behovet for en samtænkende beredskabsjura

Siden 1959 har sektoransvaret stået som det helt centrale princip i det danske civile beredskab. Beredskabslovens § 24 placerer således klart ansvaret for at handle: ”De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner.” Klare placeringer af ansvar og hjemlen til at handle er således et anerkendt afgørende udgangspunkt for organiseringen og udmøntningen af samfundssikkerhed. Nu er tiden kommet til også at skrive erhvervslivet ind i ligningen.

Beredskabsjuraen beskæftiger sig med såvel de offentlige myndigheders kompetencer og organisering som de juridiske rammer for relevante civile aktørers organisering og handlerum – og ikke mindst koordineringen af de to. På det offentligretlige område dækker beredskabsjura som begreb derfor over organiseringen af og de juridiske rammer for de organisationer og funktioner, der hører under offentlig myndighed, og som er eller i et vist omfang kan være direkte aktører ifm. større samfundskriser, dvs. forsvaret, politiet, civilforsvaret, statslige myndigheder, regioner, kommuner, offentlige forsyningsvirksomheder mfl. På det privatretlige område dækker beredskabsjura som begreb over de rammer, som de private aktører agerer under, såsom leverandører af nødvendige varer i form af f.eks. medicin og lægeartikler, private forsyningsvirksomheder o.l. Der er her tale om aktører, hvis samspil med de offentlige myndigheder er vigtigt for at kunne håndtere diverse former for kriser, dvs. netop de aktører, som f.eks. Dansk Erhverv og Dansk Industri repræsenterer.

Vejen frem: klare kompetencer og samtænkning på tværs af sektorer

Vores mål er at styrke samtænkningen mellem offentlige og private beredskabsaktører. Beredskabsjura er i dag ikke en selvstændig juridisk specialdisciplin, men trækker på tværs af forskellige juridiske discipliner. Udfordringen er, at samfundets beredskab er sektoropdelt, og sådan er virkeligheden jo ikke – slet ikke naturskabte risici og hybride trusler.

Lad os gøre som vores nordiske naboer og udvikle helhedsplaner på et solidt juridisk grundlag, så knasterne i koordineringen mellem offentlige og private aktører kan blive udryddet. For at ruste Danmark til fremtidens kriser kræves der en gennemgribende og sammenhængende modernisering af den jura, der tildeler og definerer roller og kompetencer i beredskabet – en modernisering, der anerkender den private sektors centrale rolle og samtænker denne med det offentlige beredskab. Det er det, vi kalder beredskabsjura.

Vi behøver heldigvis ikke at opfinde den dybe tallerken, for der er meget inspiration at hente hos vores naboer, hvis vi samtidig vælger at tale sammen, indhente informationer og evaluere indsatser på tværs af sektorer på en struktureret måde. Men vi skal gøre det snart.

Tiden er inde til handling. For når næste krise rammer – og det vil den – har vi ikke råd til juridisk uklarhed og improvisation.