SDU sætter fokus på uddannelsernes betydning for samfundet
Seminar og debat med bl.a. Stine Bosse og Bo Stærmose fredag den 13. maj 2016
Hvordan og hvorfor har relationen mellem universitetet og samfundet ændret sig på 40 år? Og kan vi lære noget af, hvad der er sket?
Institut for Marketing & Management ved SDU afholder et seminar om uddannelsernes rolle for samfundets videre udvikling.
Oplægsholderne er Stine Bosse, Bo Stærmose, Kjeld Møller Pedersen, Susan Mose, Johs Nørgaard Frandsen, Kurt Klaudi Klausen og Dominique Bouchet.
Seminaret foregår den 13. maj 2016 på Syddansk Universitet i Auditorium 0100 ved hovedindgangen. Tidspunkt: 10.15-14.30.
40-års jubilæum
Seminaret finder sted i anledning af professor Dominique Bouchets 40-års jubilæum. I perioden har han oplevet, hvordan videnssamfundet har udviklet sig, og hvordan universiteterne har fået en ny rolle i samfundet.
Du er velkommen til at deltage i hele seminariet eller dele af seminariet. Tilmelding nødvendig her, senest den 9. maj 2016.