HCA-center bygger bro til verden

Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk

H.C. Andersen kæmpede hele sit liv for at blive del af fællesskaber, som han ikke nødvendigvis følte sig tilpas i. Selv da det lykkedes ham at blive anerkendt og inviteret inden for hos det bedre borgerskab, følte han sig udenfor og på kant med fællesskabet.

Fællesskaber som noget, man på én gang længes efter og længes væk fra, er også et centralt tema i H.C. Andersens forfatterskab”. Tænk bare på eventyret om Tommelise; den lille pige, som hverken kan finde sig til rette blandt skrubtudser, oldenborrer eller muldvarpe – skønt de hellere end gerne vil hende. Eller Den Grimme Ælling, som virkelig gerne vil være med i fællesskabet, men ikke findes egnet.

- HCA er med til at indvarsle den moderne verden, hvor de traditionelle samfund forandrer sig, og fællesskaber bliver mere flydende, siger professor Johs. Nørregaard Frandsen.

Han leder H.C. Andersen Centret på SDU,  som her i december har inviteret førende HCA-forskere fra Asien, USA og Europa til Odense for at udveksle synspunkter og forskningsresultater – med fællesskaber som det gennemgående tema.

Verdensborger Andersen

- I en tid, hvor uligheden vokser, og vi i stigende grad ser nationalisme underminere internationale fællesskaber, er det yderst aktuelt at beskæftige sig med H.C. Andersens forhold til fællesskaber, siger lektor Anne Klara Bom fra H.C. Andersen Centret.

De to forskere peger på, at H.C. Andersen betragtede sig selv som verdensborger og ikke følte sig bundet af nationale fællesskaber.

Han introducerede i sit forfatterskab en åbenhed mod verden, som udspringer af en undrende tilgang fremfor en moraliserende holdning om, hvordan verden bør se ud,

- Han er et godt afsæt til at diskutere hvilke fællesskaber vi gerne vil være en del af, og hvilke værdier vi bekender os til. Vi skal hver dag – ikke mindst på de sociale medier – forholde os til fællesskaber, som vi ikke er med i, og måske heller ikke kan eller vil være en del af. Det er et supermoderne træk ved H.C. Andersen, at han beskæftiger sig med denne social eksklusion og med den ensomhed, der kommer af følelsen af ikke at høre til, siger hun.

Dynamisk ikon

Centret vil med konferencen betone H.C. Andersen som et dynamisk kulturelt ikon, der repræsenterer en uhåndgribelig kulturarv, som kan bruges i mødet med andre mennesker. Derfor vil hans betydning som litterær verdensborger blive belyst fra mange forskellige vinkler og fortalt gennem mangfoldige stemmer.

- Det farligste, der kan ske med kulturelle ikoner, er, at de bliver statiske; at vi reducerer dem til statuer og bonmots (talemåder. red.), siger Anne Klara Bom.

Hun har i sin forskning fokus på, hvordan kulturelle ikoner tildeles betydning og værdi i praksis – og netop H.C. Andersen har en global position, hvor andre lande, f.eks. Kina, har gjort ham til deres egen med eget navn og betydning.

Læs også: Lysfest for Andersen

H.C. Andersen Centret flyttede i 2013 ind i det restaurerede Odense Adelige Jomfrukloster midt i Odense, og det er ikke den eneste måde centret har flyttet sig på. Fra at være et center med litterært fokus, forskes der i dag også i hans betydning for kultur, kulturøkonomi, og turisme.

- Vi har fået en tættere dialog med Odense Kommune, ikke mindst Odense Bys Museer, om at udvikle og formidle H.C. Andersen, blandt andet gennem den årlige HCA Festivals i august. Fejringen af 150 året for æresborgskabet repræsenterer på mange måder summen af vores samarbejde. Vi skal formidle H.C. Andersen i dybden gennem vores forskning, men vi skal også være med til at udbrede kendskabet til en unik kunstner og aktualisere ham som kulturarv, siger Johs. Nørregaard Frandsen.

- Der er flere udenlandske forskere, der har sagt til mig, at ”han er lige så meget vores som jeres”.  Helt enig, for vi er bestemt ikke interesserede i at tage ejerskab over H.C. Andersen. Vi vil samarbejde og bygge bro til verden – lige som H.C. Andersen gjorde.