Knap 31 millioner kroner til fremragende forskerideer på SDU

De årlige bevillinger til Forskningsprojekt 2 fra Danmarks Frie Forskningsfond er netop uddelt, og hele fem SDU-forskere har modtaget bevilling til at forfølge deres mest innovative ideer og fremme nyskabende dansk forskning.

I alt har 52 danske forskere opnået en DFF-Forskningsprojekt2-bevilling ved årets uddeling.

Med hver en bevilling på ca. 6 millioner kroner får de fem talentfulde SDU-forskere nu mulighed for at folde deres egne bedste ideer ud inden for deres felt. Et DFF-Forskningsprojekt2 løber typisk over op til 4,5 år og er udført af flere forskere (herunder postdoc-kandidater og ph.d.-studerende).

Mere om forskerne og deres projekter

Rasmus Glenthøj, professor ved Institut for Kultur - og Sprogvidenskaber

Krigen i Ukraine har vist, hvordan det 19. århundredes ideologiske og geopolitiske realiteter er vendt tilbage efterhånden som den internationale orden, der blev skabt efter Den Kolde Krig, er forvitret. Forandringen har ført til, at de nordiske lande for første gang siden Krimkrigen (1853-1856) følger den samme sikkerhedspolitiske linje.

På trods af de tydelige paralleller mellem fortiden og nutiden, så er Krimkrigen og dens betydning for Skandinavien aldrig tidligere blevet ordentligt undersøgt, men det tager projektet fat på. For meget tyder på, at nationalisme, politik og krig ligesom i det øvrige Europa smeltede sammen i Skandinavien i disse år, hvor de tre lande forsøgte at navigere i et internationale system, der var under fundamentale ideologiske og politiske forandringer.

Dette syn på politik strider imod nutidens skandinaviske selvforståelse og historiesyn, men hvad nu hvis kilderne viser, at centrale skandinaviske beslutningstagere med støtte stormagter forsøgte at udnytte Krimkrigen til at skabe et Storskandinavien igennem krig?

Læs mere om Rasmus Glenthøj

Lasse Nielsen, lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab

Ulighed og fattigdom er klassiske centrale temaer indenfor politisk filosofi, og i disse år ses en ny tendens i den økonomiske fordeling. Ikke blot stiger uligheden, men den udvikler sig på en sådan måde, at de mest velhavende i vores samfund bliver ekstremt rige.

Det er en udvikling, som involverer, at en meget stor del af samfundets økonomiske ressourcer er samlet hos relativt få individer, og at disse individer har radikalt andre forhold og muligheder, end den gennemsnitlige borger.

Klassisk distributiv teori er ude af stand til at analysere de særlige moralske problemer og aspekter, som opstår i et samfund, som følge af ekstrem rigdom. Dette forskningsprojekt søger at afdække ekstrem rigdom som et særegent normativt problem og at udvikle et nyt filosofisk teoriapparat, som sigter på at forklare problemet fra et moralsk perspektiv. Bidragene kan være med til at videreudvikle vores opfattelse af og sprog om retfærdighed.

Læs mere om Lasse Nielsen

Anthony Vincent Fernandez, adjunkt ved Institut for Idræt og Biomekanik

Depression er en af de ledende årsager til funktionsnedsættelse. På verdensplan anslås det, at 2-6% af alle voksne påvirkes årligt, og i nogle nogle europæiske lande vil op til 21% på et tidspunkt i deres liv opleve depression. Men vi har endnu ikke været i stand til at identificere hvad, der  forårsager depression, og for mange patienter er ekisterende behandlinger ineffektive.

Flere forskere mener derfor nu, at depression ikke udgør en enkeltstående sygdom, men i stedet skal det ses som en samlebetegnelse, der dækker over flere forskellige tilstande, som har forskellige årsager og derfor kræver forskellig behandling.

Målet for mit projekt er at fremme vores forståelse af, hvor forskelligt depression kan opleves. Projektet vil derfor benytte sig af fokuserede, dybtgående interviews, som vil give detaljerede beskrivelser af, hvordan folk oplever humørforstyrrelser i forbindelse med depression. Denne information vil blive brugt til at etablere nye samarbejder med psykiatere og hjerneforskere. 

Læs mere om Anthony Vincent Fernandez

Per Svenningsen, professor, Institut for Molekylær Medicin

Proteinuri – en stor mængde protein i urinen – kan opstå i en række sygdomme, som fx sukkersyge og svangerskabsforgiftning. Proteinerne i urinen kan give ødemer.

I pilotforsøg har vi fundet, at proteinuri påvirker leverens funktion, hvilket giver et højt blodniveau af galdesyrer. Galdesyrer kan i sig selv aktivere nyrens vand-tilbageholdelse ved endnu ukendte mekanismer. I dette projekt vil vi undersøge, hvordan proteinuri fører til ændringer i levernes produktion af galdesyrer, og hvordan det fører til nyrens tilbageholdelse af vand.

Vi vil undersøge dette ved at bruge en unik kombination af dyremodeller og materiale fra patienter i et samarbejde mellem forskere fra Finland, Danmark og Frankrig. Projektet vil derfor bidrage med viden om nye behandlingsmuligheder, der kan normalisere nyrens salt-og vandhåndtering i svære sygdomstilstande med ødemer.

Læs mere om Per Svenningsen

Tobias Michael Neher, professor, Klinisk Institut

Mange ældre mennesker lider af både høre- og synstab. Normalt behandles disse tab hvert for sig. Dette kan føre til at det samlede handicap, der opleves i hverdagen, ikke bliver vurderet korrekt. Desuden fokuserer gængse test til diagnose af sansetab typisk på detektion af meget simple testsignaler, mens sociale hverdagssituationer typisk kræver at man kan følge med i en samtale med flere personer samtidigt.

Vi ved stadig for lidt om de udfordringer der opstår for mennesker med både høre- og synstab, og om hvordan disse problemer bedst kan opdages og kompenseres. For at tackle disse udfordringer vil dette projekt have fokus på mere realistiske og sammenlignelige testsignaler for effektiv udredning af de to sanser. Nye diagnostiske test vil blive udviklet, så de underliggende mekanismer kan kortlægges og se- og hørevanskeligheder kan opdages.

Alt i alt vil dette projekt øge forståelsen af hvordan hjernen bearbejder audiovisuelle sanseindtryk og føre til nye strategier for diagnose og rehabilitering.

Læs mere om Tobias Michael Neher