Skip to main content
Forskningsenheden OPEN

Ulrich Heide Køhler - Ny datamanager hos OPEN

Open udvider med endnu en datamanager pr. 1. februar 2015

Ulrich Heide Køhler er uddannet cand. oecon. i 2001 og har siden 1999 arbejdet med økonomi, planlægning og udvikling i sundhedssektoren frem til 2008, hvor han blev ansat som datamanager i Klinisk Forskningsenhed ved Onkologisk Afdeling R på OUH. Her har Ulrich primært udviklet skræddersyede databasesystemer til forskningsprojekter, administrative formål samt elektroniske CRF’er. Desuden har Ulrich udført statistiske opgaver i relation til databaseprojekterne. Ulrich begyndte at udvikle databasesystemer til sundhedssektoren tilbage i 2003 som ekstern konsulent.

Hos OPEN skal Ulrich være en del af teamet omkring OPENs REDCap database, hvor han i tæt samarbejde med vores øvrige datamanagere skal hjælpe forskere med at håndtere deres projekter i REDCap. Dette indebærer opbygning af forskningsprojekter, understøttelse af brugen af REDCap med brugervejledning og dybdegående kendskab til systemet sammen med OPENs øvrige datamanagere. Derudover vil han bidrage til vedligeholdelse og udvikling af OPENs REDCap miljø samt assistere forskere ved komplicerede udtræk fra systemet og overførsel af data til Dansk Data Arkiv.

Redaktionen afsluttet: 13.01.2015