Tatoveringer er blevet et populært modefænomen og det vurderes, at op mod hver tredje unge voksen har været under nålen. Nye studier tyder på, at langvarig eksponering for tatoveringsblæk kan give øget risiko for kræft.
Vi ved, at tatoveringsblæk flytter sig fra huden og ophobes i omkringliggende lymfeknuder. Meget tyder på, at der i blækramte lymfeknuder igangsættes et vedvarende immunologisk respons, og at denne belastning for kroppen kan give anledning til forstyrrelse af lymfeknuders funktion og dermed være kræftfremkaldende. Det er således ikke blot kræftfremkaldende indholdsstoffer i tatoveringsblæk, der vækker bekymring, men tilstedeværelsen af et fremmedlegeme i lymfeknuderne (uanset blækfarve).
Nye studier tyder på, at der er en øget forekomst af visse typer af kræft blandt tatoverede personer
Et solidt, svensk studie fra maj 2024 viser en stærkt øget forekomst af lymfekræft blandt tatoverede personer, og et studie fra Utah fra oktober 2024 peger på en øget risiko for en særlig type af lymfekræft blandt tatoverede. Senest viser et dansk studie fra januar 2025 en øget forekomst af hud- og lymfekræft blandt tatovererede (dette studie er baseret på data fra den Danske Tvilling Tatoveringskohorte, som beskrives nærmere nedenfor).
LINK: Tattoos as a risk factor for malignant lymphoma - a population-based case-control study
LINK: Tattoos and Risk of Hematologic Cancer: A Population-Based Case–Control Study in Utah
LINK: Tattoo ink exposure is associated with lymphoma and skin cancers - a Danish study of twins
Fremtidig forskning
På baggrund af disse studier finder vi betydelig evidens for en sammenhæng mellem tatoveringer og forekomsten af lymfekræft, men vi er i tvivl om, hvor stor den er. For at øge vores viden på området, ønsker vi derfor at undersøge, hvilke typer af lymfekræft, der er særligt følsomme over for tatoveringsblæk, og hvordan lymfeknuder reagerer biologisk på et fremmedlegeme som tatoveringsblæk, med det formål at skabe det bedst mulige vidensgrundlag for de forebyggende indsatser.
Sammenhængen mellem tatoveringer og kræfttyper er imidlertid vanskelig at undersøge, især fordi udviklingstiden for lymfekræft kan være lang, og fordi mange andre faktorer spiller ind. En sådant studie kræver, at man både har adgang til populationsbaserede registre med information om kræftdiagnoser - og information om forekomsten af tatoveringer.
Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte
I 2021 tog vi derfor initiativ til at oprette Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte med henblik på at undersøge:
- i) den stigende popularitet af tatoveringer og hvilke faktorer, der har indflydelse på tatoveringsadfærd samt
- ii) hvorvidt tatoveringsblæk kan relateres til forekomsten af visse kræftformer såsom hud- og lymfekræft.
Til dette formål udførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt omkring 11.100 danske tvillinger, hvor der bl.a. blev spurgt ind til tatoveringer samt livsstil og uddannelse. For at kunne udføre førnævnte studie af kræft, er de indsamlede data blevet linket til information om kræftdiagnoser fra Det Danske Cancerregister.
Tatoveringsadfærd blandt danske tvillinger
Det første studie, som handler om tatoveringsadfærd, viser bl.a. at 4 ud af 10 kvinder og 3 ud af 10 mænd kan forventes at været tatoveret, når de fylder 25 år. Studiet viser desuden, at kulturel indflydelse, fx ens omgangskreds, har markant indvirkning på beslutningen om at få den første tatovering, mens ens gener har en meget begrænset indvirkning.
LINK: Tattooing is Mainly Cultural: A Representative Twin Study of Tattooing Determinants
Sammenhængen mellem tatovering og kræft
I det andet studie undersøges det, om der en sammenhæng mellem tatoveringer og forekomsten af viser kræfttyper. Her finder vi en øget forekomst af hudkræft blandt tatoverede personer ved at undersøge såkaldte hazard rater. Sammenhængen er mest udtalt blandt personer med store tatoveringer (større end en håndflade). Desuden finder vi en øget forekomst af lymfekræft blandt personer med store tatoveringer. Der kan i det pågældende studie ikke ses en sammenhæng for nogen af kræfttyperne, hvis man udelukkende kigger på tatoveringer med rødt blæk. Dette bør dog undersøges nærmere i større studier.
I de statistiske analyser i dette studie anvender vi en fremgangsmåde, der kan tage højde for mange andre ukendte faktorer, der også kan lede til de samme kræftformer. Dette kan gøres ved at studere tvillingepar, hvor vi ved, at mindst den ene tvilling har fået diagnosticeret den pågældende kræftform. Det store spørgsmål er så, om der blandt to tvillinger i sådan et par er forskel på om de har tatoveringer, og i så fald hvilke farver og størrelser de har, og hvor længe de har haft tatoveringerne. I de statistiske analyser er der taget hensyn til tidsvarierende effekter, fx ved at bruge den alder man havde, da man fik sin tatovering.
LINK: Tattoo ink exposure is associated with lymphoma and skin cancers - a Danish study of twins
Undersøgelsen udføres i samarbejde med:
Dansk Center for Tvillingforskning
Kontaktpersoner
- Adjunkt i biostatistik, Signe Bedsted Clemmensen
- Professor i biostatistik, Jacob v. B. Hjelmborg
- Professor og overlæge i hæmatologi, Henrik Frederiksen