Skip to main content

Danmarks Afholdsforenings Bibliotek

Danmarks Afholdsforenings Bibliotek består af en større samling af bøger, tidsskrifter og småtryk omhandlende afholdssagen i Danmark i 18- og 1900-tallet. Biblioteket er doneret til Syddansk Universitetsbibliotek.

Efter udenlandsk forbillede blev Dansk Totalafholdsforening stiftet i 1880, og fik stor tilslutning i lokale foreninger i alle dele af landet. Formålet var ved oplysning og det gode eksempel at bekæmpe alkoholdrikkeri. Medlemstallet nåede et højdepunkt under 1. Verdenskrig, men var herefter faldende.

Samlingen omfatter særligt for den ældste periode materiale fra udenlandske afholdsforeninger, fra hvilke foreningen er inspireret. Foreningens tidsskrifter og småskrifter om afholdssagen er af betydeligt omfang, ligesom det øvrige bibliotek omfatter materiale inden for det beslægtede sociale område.

 

Hvordan får jeg fat i materialerne?
Størstedelen af samlingen opbevares uregistreret i fjernmagasin.
Materialer, som er registrerede i bibliotekskataloget, ses her: Danmarks Afholdsforenings Bibliotek

 

Vil du vide mere?

Læs mere om Danmarks Afholdsforenings Bibliotek på: https://denstoredanske.lex.dk/Danmarks_Afholdsforening

Sidst opdateret: 26.04.2024