Skip to main content

Musik til HCØ2020

Pelle Fridell fortæller om sin komposition:

Som musiker bevæger saxofonist og komponist, Pelle Fridell, sig i grænselandet mellem jazz og elektronisk musik. Fridell kalder sig selv ’live electronic artist’, som betyder, at man som kunstner improviserer i det elektroniske univers. Her fortæller Pelle Fridell om sin komposition.

Virtuel koncert med Pelle Fridell i forbindelse med åbningen af  Ørstedudstillingen (23 minutter): 

Med dette værk har Fridell skabt en hilsen til HC Ørsted – fra fremtiden. Fridell har lavet et stykke musik, hvor han benytter instrumenter, som bygger på den elektromagnetisme, som Ørsted opdagede for 200 år siden. I Fridells kunstneriske værktøjskasse findes bl.a.:

  • Fender Rhodes, som er et el-klaver, hvor lyden dannes gennem induktion.
  • Båndoptageren, som med dens elektromagnetiske tonehoved registrerer lyd i form af signaler på et magnetisk medium; båndet.
  • Computeren, der, ligesom båndoptageren, kan bruges til at skabe delay og ekko, men også anvendes som en form for simulering af de gamle instrumenter.
  • Saxofonen, der som instrument kommer tættest på Fridells hjerte, har rent auditivt en naturlig, fremtrædende plads i værket.

Giv dig tid og lyt til Pelle Fridells virtuelle koncert fremført til åbningen af Ørstedudstillingen.

Om Pelle Fridell

Pelle Fridells officielle website: https://www.fridell.dk

Twitter: @pellefridell

Anmeldelse: Virtuel koncert markerer 200 året for H.C. Ørsted

"Værket er både insisterende med dets konstant sitrende fornemmelse af elektricitet og afdæmpet på samme tid", skriver forskningsbibliotekar i musik Anne Helle Jespersen i sin anmeldelse på Bibzoom.dk

Læs hele anmeldelsen her

Sidst opdateret: 19.02.2024