Pukkelhvalerne er i fremgang – her er en af grundene

I 2000 drog SDUs hvalekspert, Olga Filatova, afsted på sin første felttur for at studere hvaler. Først fem år senere så hun sin første pukkelhval.

- Det var vildt usædvanligt at se en pukkelhval dengang. I dag ser vi dem næsten hver dag, når vi er på felttur. Vi ved ikke hvor mange pukkelhvaler, der findes i dag, men det er helt sikkert mange flere, end da jeg startede, siger hun.

Et forsigtigt bud kommer fra Endangered Species Coalition og lyder på, at der i dag findes ca. 80.000 pukkelhvaler. Det er 70.000 flere, end da der var færrest af dem, og dermed er pukkelhvalen en af de engang truede arter, som i dag trives rigtigt godt.

Fem somre i pukkelhvalernes farvand

En af de helt tunge årsager er, at kommerciel jagt på dem blev forbudt i 1986, men iflg. Olga Filatova spiller deres villighed til at skifte mellem forskellige fødeemner også ind.

- I modsætning til flere andre hvalarter prioriterer pukkelhvalen at blive i et område, også selvom en fødekilde løber tør – bare der er noget andet at æde i stedet. Vi hat set pukkelhvaler jage torsk i et område, og da der så ikke var flere torsk, gik de over til at æde krill, fortæller Olga Filatova.

Denne observation gjorde hun og en række kolleger i perioden 2017-2021, hvor de hver sommer/efterår tog på felttur til Senyavin-strædet øst for Chukotka halvøen i det østligste Rusland, nord for Beringhavet. I 2017 så de, hvordan en gruppe på ca. 100 pukkelhvaler jagede polartorsk. Året efter var der ingen torsk, men hvalerne var blevet i området og jagede nu krill i stedet.

- Det viste os, at hvaler kan skifte jagtadfærd og fødepræferencer pludseligt, når forholdene ændrer sig. Det er en høj grad af fleksibilitet, og det er formentlig en af grundene til deres evolutionære succes, forklarer Olga Filatova.

I modsætning til andre finhvaler prioriterer pukkelhvalerne at spare på energien ved ikke at forfølge eller søge føde over lange afstande. Andre finhvaler prioriterer i højere grad at bruge mere energi på jagt i håb om at få et større udbytte – også selvom de skal tilbagelægge store afstande for at finde deres foretrukne føde.

Pukkelhvaler er ikke hurtige. Faktisk har de ry for at være indehaver af den mest dovne jagtteknik blandt hvaler. De finder på mange forskellige måder at narre deres bytte på, så de kan fange det med så lille energi-forbrug som muligt. Et eksempel er den teknik, der kandes ”trap feeding”: Den går ud på at lægge sig til at flyde i overfladen med åben mund i de områder, hvor måger fanger fisk. Når fiskene forsøger at undslippe mågerne, svømmer de lige ind i hvalens mund i den tro, at den er et trygt skjulested.

Indtager flere leveområder

- Pukkelhvalen er lidt mere klodset og har de her store, fede luffer, så deres strategi er ikke at være hurtig, men at være mindre kræsen og mere kreativ, og det virker, siger Olga Filatova.

Hun er fortrøstningsfuld, når det gælder pukkelhvalens fremtid. Ikke alene er deres manglende kræsenhed, deres forholdsvis lille energiforbrug og deres kreativitet en styrke – de er også en af de dyrearter, som nyder godt af den globale opvarmning. I takt med at isen smelter, kan de indtage nye leveområder, og det er de iflg. Olga Filatova allerede i gang med.

- Vi får løbende indberetninger om pukkelhvaler, der bliver spottet i arktiske områder, hvor de ikke har været set før, siger hun.

Mere bekymret for andre hvaler

Pukkelhvaler foretager hvert år lange vandringer mellem tropiske have og polarhavene. Vinteren tilbringer de i varmen, og om sommeren svømmer de nordpå for at æde i de næringsrige, kolde have.

- Jeg er ikke bekymret for pukkelhvalerne. Jeg er mere bekymret for de hvaler, der kun kan leve i arktiske farvande – det er grønlandshvalen, hvidhvalen og narhvalen, siger Olga Filatova.

Studiet, der ligger til grund for denne artikel, er publiceret i tidsskriftet Marine Mammal Science. Feltturene i perioden 20217-2021 blev støttet af Russian Science Foundation. Forskernes videnskabelige artikel kan tilgås her.