Ny forskning kaster nyt lys over Danmarks bygningskultur

I over 100 år har det været en udbredt opfattelse blandt kulturhistorikere, at kunsten at bygge med mursten i Danmark blev importeret direkte fra Lombardiet i Norditalien i midten af 1100-tallet. Men et nyt videnskabeligt studie afslører nu, at historien er mere kompliceret.

- Vores analyser viser, at der ikke er belæg for en direkte teknologioverførsel fra Italien til Danmark i 1100-årene, siger professor emeritus Kaare Lund Rasmussen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, der er ekspert i arkæometriske analyser, dvs. kemiske analyser af kulturarvsgenstande.

- I stedet peger sporene på, at viden om murstensbyggeriet kom via cisterciensernes klosternetværk og sandsynligvis gjorde stop i Tyskland, før den nåede Danmark, siger han.

Vendepunkt i dansk byggekultur

Studiet er udført sammen med kolleger fra bl.a. Nationalmuseet, Over Byen Arkitekter, Cranfield University i England, Institute of Heritage Science og University of Pisa i Italien samt Universidad Nacional de Catamarca i Argentina. Det er publiceret i tidsskriftet npj Heritage Science og kan findes her. Arbejdet er støttet af AP Møller Fonden og Augustinus Fonden.

Da Kong Valdemar den Store og biskop Absalon i 1160’erne lod opføre klosterkirkerne i Ringsted og Sorø, markerede det et vendepunkt i dansk byggekultur. For første gang rejste der sig store, røde murstenskirker i et land, hvor bygninger hidtil var opført i træ eller natursten.

Murstenene blev hurtigt et symbol på prestige og magt. Valdemar udbyggede endda Danevirke med en kilometerlang murstensmur – et af de største byggeprojekter i middelalderens Danmark.

305 murstensprøver under mikroskopet

Forskerholdet har analyseret i alt 305 murstensprøver fra to danske kirker i Ringsted og Sorø og to italienske kirker; Chiaravalle Milanese og Abaddia Ceretto i Lombardiet syd for Milano.

Ved hjælp af avancerede metoder som termoluminescens-datering, røntgendiffraktion og farvemålinger kunne de fastslå både alder, råmaterialer og produktionsmetoder. Resultaterne viser, at der ingen tegn er på, at de danske mursten blev lavet af italienske håndværkere. Der mangler simpelthen italienske ”fingeraftryk” på dem.

- Hvis italienske håndværkere havde stået bag, ville man forvente, at visse tekniske detaljer – f.eks. bestemte blandingsforhold i mørtel, karakteristiske brændingsteknikker eller dekorative elementer var genkendelige i Danmark. Men de danske kirker har ikke disse særtræk, siger Kaare Lund Rasmussen og nævner som specifikt eksempel, at fugerne mellem murstenene i de italienske kirker kun er få mm brede, mens de i Danmark er op til flere cm brede.

Se forskellen: I den italienske kirk, Cerreto, er fugerne smallere (øverst). Stenene er slebet krumme, når de skulle indgå i f.eks. en søjle.  I den danske kirke i Ringsted er arbejdet også af høj kvalitet, men det er enklere, næsten lidt primitivt, og stenene er ikke forarbejdet med samme omhu, mener Thomas Bertelsen.

Både ældre og yngre end hidtil antaget

Iflg. studiets medforfatter, Thomas Bertelsen, der er arkitekturhistoriker, restaureringsekspert og leder af kulturarv ved Over Byen Arkitekter i København, har kulturhistorikere traditionelt placeret de italienske kirker i 1100-tallet og dermed skulle de være næsten samtidige med de danske.

- Det var en af grundene, til at man mente, at Danmark kunne have fået murstensteknologien direkte fra Lombardiet, siger han.

Men studiets kemiske analyser har nu afsløret, at en af de italienske kirker, Chiaravalle, er væsentligt yngre end hidtil antaget. Og den anden, Cerreto, er ældre. For Kaare Lund Rasmussen betyder det, at Cerretos mursten blev brændt flere årtier, måske endda så meget som 100 år, før de danske kirker blev bygget.

Ikke de samme bygmestre og håndværkere

- Det kan så ikke have været de samme bygmestre og håndværkere, som opførte både Cerreto og de danske kirker. De ville jo have været for gamle og måske endda døde, da arbejdet i Danmark gik i gang, siger han.

Den anden italienske kirke, Chiaravelle, viste sig at være ca. 75 år yngre end de danske kirker.

- Den blev altså opført senere end de danske kirker. Så det kan heller ikke have været dens bygmestre og håndværkere, der drog til Danmark med deres viden, siger Kaare Lund Rasmussen.

Ikke samme omhu i Danmark

Iflg. Thomas Bertelsen er der så store håndværksmæssige forskelle på de danske og italienske kirker, at det forekommer ham usandsynligt, at det er de samme mennesker, der har bygget dem.

Det håndværksmæssige er vidt forskelligt, mener han: F.eks. er overfladebehandlingen anderledes i de italienske kirker. Fugerne er smallere, og stenene er slebet krumme, når de skulle indgå i søjler.

- Den omhu kan vi ikke genkende i Danmark. Det er nogle helt andre mennesker, der har bygget kirkerne i Danmark. Det er ikke norditalienere, der er kommet til Danmark for at bygge dem, siger han.

Munkene spillede også en stor rolle 

I stedet for en direkte forbindelse mellem Lombardiet og Danmark tegner der sig et billede af en indirekte spredning af viden, mener forskerholdet:

Cistercienserordenen, kendt for sit internationale klosternetværk, spillede sandsynligvis en central rolle. Samtidig voksede murstensbyggeriet parallelt i Nordtyskland omkring Lübeck i slutningen af 1100-tallet.

- Det er et godt eksempel på, hvordan teknologi og arkitektur i middelalderen over tid kan have spredt sig gennem netværk af munke, håndværkere og handelsruter – ikke bare gennem konger og krige, forklarer Kaare Lund Rasmussen.