Matematik Camp

På campen tager vi fat på to centrale grene af matematikken: uendelighedsbegrebet og abstrakt albebra.

Vi dykker dybt ned i begrebet uendelighed og giver dig viden om nogle af matematikkens smukke og filosofiske spørgsmål: Findes der forskellige grader af uendelighed? Er der ligefrem uendeligt mange? Gennem forelæsninger og praktiske øvelser får du indblik i begrebet fra et matematisk synspunkt. 

Efter frokost kaster vi os over abstrakt algebra. Her laver vil du møde algebra, men det er ikke nødvendigvis tal, vi arbejder på. I stedet for tal og plus, kan vi bruge geometriske figurer, rotationer og spejlinger. Gennem forelæsninger og praktiske øvelser vil du lære om de matematiske stukturer ringe og grupper, der er generaliseringer af både tal, geometriske figurer, funktioner og meget mere.

På campen møder du studerende fra Matematik og Anvendt matematik, som fortæller om deres studie og hverdag på SDU.

Matematik Camp er for dig der er på 2. eller 3. årgang af HF, STX, HHX, HTX eller har sabbatår. Vi byder på mad og drikke i løbet af dagen, og det er gratis at deltage.

Program 1. marts

08.45-9.10 Vi mødes ved indgang H47 (se nedenunder)
OBS! De af jer som har overnatter på SDU, skal blot følge guiden.
09.15-09.30 Velkommen 
09.30-12.00 Om begrebet uendelighed
12.00-12.45 Frokost
12.45-14.45 Abstrakt algebra
14.45-15.00 Pause med forfriskning
15.00-15:30 Om studiet

 

Kørselsvejledning

Hvis du kommer i bil, skal du være opmærksom på vejarbejde i området omkring SDU.

Læs mere om parkering på SDU i Odense.

Hvor mødes vi?

Vi mødes ved indgang H47 , så du kan med fordel parkere på P1 (se kortet under kørselsvejledning).
Kommer du med bus havner du også på P1 i nærheden af H47 (se det lille bus-symbol på kortet).

Praktisk information om overnatning

Hvis du også tilmelder dig vores Datalogi Camp 29. februar, byder SDU på aftensmad lørdag, faglig hygge om aftenen og overnatning. Overnatningen vil foregå på SDU (medbring liggeunderlag og sovepose). Søndag sørger vi for morgenmad.  

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies