På campen får du indblik i flere emner inden for datalogi/computer science på tre lærerige workshops. Vi vil blandt andet komme ind på kunstig intelligens og sammenligne computerintelligens med den menneskelige intelligens. Vi vil også dykke ned i emner som maskinlæring og deep learning, som er teknikker der for eksempel bruges til selvkørende biler og spam-filtre.
En af campens workshops handler om Python, som er et af verdens hurtigst voksende programmeringssprog, og som blandt andet bruges til websites, kunstig intelligens og computerspil. Du behøver ikke at have erfaring med programmering for at deltage på campen.
Vi vil også dykke ned i emner som machine learning og deep learning, som er teknikker, der for eksempel bruges til selvkørende biler og spam-filtre. Vi vil herunder også komme ind på kunstig intelligens og sammenligne computerintelligens med den menneskelige intelligens.
Der vil også være en workshop om teorien bag Google Maps og ruteberegning for GPS, så man kan nå frem til den korteste vej. Her inddrager vi grafteori, som man møder på universitet, og som man ikke må forveksle med de grafer man møder i gymnasiet.
Undervisere og studerende fra uddannelsen i Datalogi guider dig gennem weekendens indhold. De giver dig et indblik i studielivet og i hverdagen på SDU. Du hører også om, hvad du kan arbejde med som datalog.
Vi sørger for mad og drikke, faglig hygge lørdag aften og gratis overnatning på SDU i vores hal (medbring liggeunderlag og sovepose).
Datalogi Camp er for dig der er på 1., 2. eller 3. årgang af HF, STX, HHX, HTX, IB, og for dig der har sabbatår.
Program
Programmet nedenfor er foreløbigt, og der kan forekomme ændringer. Du kan dog regne med start- og sluttidspunkterne.
Lørdag 3. februar
Kl. 10.25-10.40: Vi mødes ved indgang Gydehutten N (hovedindgangen)
Kl. 10.40-11.00: Fælles velkomst og praktiske oplysninger
Kl. 11.00-11.30: Mød de studerende på Datalogi
Kl. 11.30-12.00: Rundvisning på SDU
Kl. 12.00-12.45: Frokost
Kl. 12.45-14.45: Workshop – programmering i Python
Kl. 14.45-15.15: Pause med kage
Kl. 15.15-17:00: Workshop – Machine learning, Deep learning og Kunstig intelligens
Kl. 17.00-18.00: Find soveplads i hallen og tid til afslapning
Kl. 18.00-19.00: Aftensmad på SDU
Kl. 19.00-21.30: Aftenprogram på SDU med film og spil
Søndag 4. februar
Kl. 08.30-9.30: Morgenmad
Kl. 9.30-11.30: Workshop – teorien bag Google Maps og ruteberegning for GPS
Kl. 11.30-12.00: Info om studiet og karriereveje
Kl. 12.00-12.45: Frokost
Kl. 12.45-14.15: O-løb på SDU – for alle på Datalogi Camp, Kunstig intelligens Camp og Matematik Camp
Kl. 14.15-14.45: Pause med kage
Kl. 14.45-15.30: Samtalecafé med de studerende
Kl. 15.30-16.00: Afrunding på campen
Transport
Hvis du kommer med letbanen, skal du stå af ved stationen Campus Odense, som ligger lige ved indgang Gydehutten N (hovedindgangen).
Hvis du kommer i bil, kan du med fordel parkere på parkeringspladsen P1 for enden af Moseskovvej.