Skip to main content

Biotek Camp 2022

Biotek Camp er for dig, som har lyst til at se, hvad bioteknologi kan bruges til i praksis, og hvorfor det er et vigtigt og spændende felt. På campen møder du også studerende fra Biomedicin og Biokemi og molekylær biologi, som fortæller om deres studie og om hverdagen på SDU.

Om lørdagen er vi fødevaredetektiver. Måske husker du lasagneskandalen fra 2013, hvor de svenske fødevaremyndigheder fandt 99% hestekød i frosne oksekødslasagner. På campen undersøger vi, om det kød, vi tror er rent, også er det. Vi bruger forskellige bioteknologiske teknikker såsom PCR og gelelektroforese til at undersøge, om der er spor af fremmed DNA i en kødprøve, og vi sammenligner med prøver fra rent oksekød, rent svinekød og rent hestekød.

Om søndagen er vi proteindetektiver. Vi identificerer et ukendt protein ved hjælp af massepektrometri. Det er en teknik, hvor vi vejer peptider og proteiner, og ud fra dets vægt kan vi identificere proteinet. Vi nedbryder vores ukendte protein i mindre bestanddele, oprenser og vejer det i et massespektrometer. Herefter sammenligner vi de data, vi får ud, med data fra forskellige proteiner i en database, og dermed identificerer vi proteinet. SDU er Europas førende inden for massespektrometri, og du får indblik i hvorfor.

Biotek Camp er gratis og for dig, der går på 2. eller 3. årgang af STX, HTX, HHX, HF, IB eller har sabbatår. Vi byder på mad og drikke, faglig hygge lørdag aften og mulighed for gratis overnatning.

Program

Programmet nedenfor er foreløbigt, du kan dog regne med start og sluttidspunktet. .

Lørdag den 5. marts
10.25-10.40 Vi mødes ved indgang Agrene Ø
10.40-11.00 Fælles velkomst og praktisk
11.00-11.30 Introduktion til øvelsen
11.30-12.00 Oprensning af DNA del 1
12.00-12.45 Frokost
13.00-13.30 DNA oprensning del 2
13.30-14.15 PCR
14.15-14.45 Oplæg om vores uddannelser
14.45-15.00 Pause med forfriskning
15.00-15.30 Oplæg om livet som studerende
15.30-16.00 Gelelektroforese
16.00-16.30 Forskningen på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi
16.30-17.00 Analyse af gel
17.00-18.00 Afslapning
18.00-19.00 Aftensmad på SDU
19.00-21.30 Aftenprogram på SDU
21.30-22.00 Vi gør klar til natten
22.00-22.30 Godnat og sov godt

Søndag den 6. marts
08.30-09.30 Morgenmad
09.30-10.00 Introduktion til øvelsen
10.00-11.00 Trypsinfordøjelse af ukendt protein
11.00-12.00 Oprensning af peptider
12.00-12.45 Frokost
12.45-14.15 MALDI og identifikation af protein
14.15-14.30 Pause med forfriskning
14.30-16.00 MALDI og identifikation af protein (fortsat)

Mulighed for overnatning

SDU byder på aftensmad og faglig hygge lørdag aften, samt mulighed for gratis overnatning på SDU i vores hal (medbring liggeunderlag og sovepose). Søndag morgen sørger vi for morgenmad.

Program for lørdag aften:

18.00-19.00: Aftensmad på SDU
19.00-21.30: Aftenprogram på SDU
21.30-21.45: Vi gør klar til natten
22.00-22.30: Godnat og sov godt

Transport

Busrute 41 har endestation ved universitetet.
Hvis du kommer i bil, kan du med fordel parkere på parkeringspladsen P1. Vær desuden opmærksom på vejarbejde i området omkring SDU.
Cykelparkering på SDU Odense
Bilparkering på SDU Odense

Tilmeld dig senest 18. februar 2022

Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 2988

Sidst opdateret: 26.11.2021