Skip to main content

Optagelsesprøve i kvote 2 på Historie

Snart kan du læse om optagelsesprøven i 2022

Vi evaluerer løbende vores optagelsesprøver, og derfor kan vi endnu ikke fortælle dig, præcis hvordan næste års prøve kommer til at se ud. Du kan læse mere om næste års prøve i løbet af efteråret. 

Nedenfor kan du se, hvordan optagelsesprøven tidligere er forløbet. 

Optagelsesprøven til bacheloruddannelsen i Historie består af to dele:  

  • uniTEST 
  • Case-baseret skriftlig test 

#1 - uniTEST  

uniTEST er en online multiple choice-test, der vurderer din generelle studieegnethed. uniTEST tester altså ikke din viden inden for et bestemt fag, men derimod dine generelle forudsætninger for at tage en universitetsuddannelse. Du bliver testet inden for områderne 'kritisk tænkning', 'kvantitativ tænkning' og 'sproglig tænkning'.  

Testen varer 2,5 time og består af 95 spørgsmål. Du skal kun tage testen én gang, selvom du søger flere uddannelser på SDU.

Læs mere om uniTEST og se eksempler på spørgsmålene.  

#2 - Case-baseret skriftlig test (Fagspecifik test)  

Du bliver præsenteret for en fagrelevant case, som du skal skrive en besvarelse ud fra. Du kan ikke forberede dig på testen.  
 
Vi vurderer dine kompetencer inden for områderne:  

  • Skriftlig formidling og kommunikationsevne
  • Analytisk potentiale  

Testen varer 60 minutter. 

Mulighed for særlige prøvevilkår

Hvis du er ordblind (har dysleksi), talblind (har dyskalkuli), eller har en fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge om at deltage i optagelsesprøverne i kvote 2 på særlige vilkår.

Læs mere om særlige prøvevilkår