Jeg er der, når sproget pludselig forsvinder

"Allerede inden studiet blev jeg optaget af, hvor vigtig kommunikation er. Min mormor var døv, og det gjorde indtryk på mig at se, hvor afgørende det er at kunne deltage i et socialt fællesskab, også når kommunikationen er begrænset. På studiet blev jeg hurtigt grebet af arbejdet med voksne, der mister deres evne til at kommunikere efter en hjerneskade.

Under studiet blev jeg sikker på, at jeg ville arbejde med voksne. Det gjorde stort indtryk på mig at møde mennesker, som før havde haft gode kommunikationsevner, men som efter en hjerneskade fik svært ved at kommunikere.

I mit arbejde sidder jeg enten i akutfasen eller i genoptræningsfasen. På hospitalet i Odense møder jeg patienter kort tid efter en blodprop, blødning eller operation, hvor hjerneskaden har medført kommunikative vanskeligheder. Jeg møder patienten til en første kontakt, hvor jeg som audiologopæd vurderer patientens kommunikative vanskeligheder. Jeg læser journalen og sætter mig ind i scanningsresultaterne.

Jeg vurderer, hvilke vanskeligheder der er, og graden af dem. Jeg ser på, om sproget er påvirket, om talefunktionen er ramt, og om der er opstået kommunikative vanskeligheder i forhold til fx hukommelse, overblik og opmærksomhed. Det er vigtigt at få den rigtige logopædiske diagnose, fordi det har stor betydning for, hvordan man kommunikerer med patienten, og hvordan genoptræningen tilrettelægges.

På Svendborg Sygehus arbejder jeg med genoptræning under indlæggelse. Det kan være genoptræning af sproget, træning af talen eller øvelser i kognitive færdigheder. Alt sammen for at give patienten bedre muligheder for at deltage i sociale aktiviteter.

I mit arbejde taler jeg også med de pårørende, deltager i patientmøder og tværfaglige møder. Jeg er en del af et tæt samarbejde med blandt andet læger, sygeplejersker og terapeuter, og vi har alle fokus på, hvordan vi bedst kan støtte patienten i at få et godt hverdagsliv igen.

Jeg bruger rigtig meget af det, jeg lærte på studiet, og særligt min viden om anatomi og hjernens funktioner er central for forståelsen af de kommunikative vanskeligheder, der kan opstå efter en hjerneskade.

Min viden om psykologi er lige så vigtig, da jeg arbejder med mennesker i krise og deres pårørende. Patienterne er ofte meget påvirkede af pludseligt at miste evnen til at kommunikere. Mit arbejde indebærer derfor også samtaler med patienter og pårørende, der er i krise, samt rådgivning og vejledning i, hvordan de kan kommunikere bedst muligt.

Det, der betyder mest for mig, er følelsen af at gøre en forskel. Når jeg kan støtte patienterne i fortsat at være en del af det sociale fællesskab på trods af kommunikative begrænsninger, bliver det tydeligt for mig, hvor stor betydning det audiologopædiske arbejde har. Når patienterne under deres genoptræning oplever fremskridt, glæder jeg mig sammen med dem og deres pårørende."