Sådan taber firbenet sin hale

Forskning afslører, at firbenet taber sin hale på grund af klæbende mikrostrukturer og celler, der nærmest fungerer som toiletpapirets perforerede linjer.

De fleste har oplevet, at et firben smider halen, når et menneske eller et andet rovdyr nærmer sig. Det er en forsvarsmekanisme, da firbenet distraherer fjenden, når den smider halen – og dermed får den mulighed for at slippe væk.
Lektor Henrik Karring fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi (KBM) har været med til at undersøge, hvordan firbenet, nærmere bestemt Tokay-gekkoen rent faktisk taber halen. Forskningen er for nyligt blevet offentliggjort i et internationalt videnskabeligt tidsskrift, og resultaterne har vagt international interesse.

Gekko under lup
Når firbenet taber eller snarere smider halen, fordi den føler sig truet, taler man om en selvbestemt amputation, kaldet ’autotomi’. Forskerne har ved hjælp af en række teknikker undersøgt de biokemiske og mikroskopiske strukturer i gekkoens hale og mener nu at kunne forklare, hvordan firbenet taber halen.
”I starten af projektet forstillede vi os, at ultrahurtige protein-kløvende enzymer (proteaser) var ansvarlige for ”afskæringen” af halen. Men de endelige resultater tyder på, at mekanismen bag firbenets selv-amputation nok er mere mekanisk end enzymatisk,” siger Henrik Karring.

Firben taber halen i forudbestemte brudlinjer
Firbenets hale er opdelt i en række segmenter, og amputationen sker i forudbestemte brudlinjer mellem segmenterne. Undersøgelsen viser, at segmenterne i den intakte hale holdes sammen ved hjælp af specielle muskelfibre, hvis ender formodentlig fungerer som ’klæbende’ mikrostrukturer.
I de yderste områder, hvor bruddet mellem hale-segmenterne sker, fandt forskerne definerede rækker af celler, som de mener, fungerer som en slags lynlås. Disse ’cellulære lynlåse’ mellem halens dele kan således sammenlignes med de perforerede linjer, vi kender fra toiletpapir, frimærker, og lign., hvor man ønsker adskillelse i bestemte områder.
Forskerne mener, at de biologiske mikrostrukturer i halen gør, at firbenet let og hurtigt kan adskille halestumpen fra resten af kroppen, når dyret spænder de rigtige muskler i halen. De nye opdagelser kan måske inspirere ingeniører til udvikling og design af nye materialer og strukturer, hvor man ønsker hurtig og effektiv adskillelse af segmenter.

Om undersøgelsen
Forskningen er udført i samarbejde med en række forskere fra Aarhus Universitet, og resultaterne er for nyligt blevet offentliggjort i tidsskriftet PLoS One.
Undersøgelsen har vagt international opmærksomhed og er blevet omtalt på en række ansete nyhedshjemmesider bl.a. Phenomena National Geographic, NBC News, Los Angeles Times, Science Omega og Science Daily.
Forskningsprojektet ledes af professor Jan J. Enghild fra Aarhus Universitet.


For mere information kontakt
Lektor Henrik Karring på hka@kbm.sdu.dk / mob. 21356350

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies