Biogas fra skrald kan blive ny energikilde

Om husholdningsaffald kan blive en ny kilde til biogas, skal et nyt stort projekt på Fyn afdække. SDU-forskere skal undersøge om biogassen er ren og rentabel at producere.

En rest mayonnaise, en indtørret dåse majs og en halv liter ildelugtende yoghurt ryger hos mange lige lukt i skraldespanden. Skraldets skæbne er i 80 procents tilfælde at blive brændt af på det lokale forbrændingsanlæg og blive til fjernvarme og elektricitet. Det er sådan set meget smart, men affaldet kan udnyttes meget bedre som ressource.

Den seneste måneds tid har der på Fyn været fokus på en ny metode til at udnytte affaldet bedst muligt. Nye anlæg kan knuse og kværne affaldet, og dele madresterne fra metal-, papir-, glas- og plasticstykker.

Madaffaldet bliver til en såkaldt biopulp som kan omdannes til biogas helt uden opvarmning, kemikalier eller enzymer, hvilket ellers tidligere har været tilfældet i andre storskalaforsøg. Det eneste, der tilsættes er lidt vand.

Om den nye metode producerer et rent og rentabelt produkt skal en forsker fra SDU undersøge i løbet af 2015.

”Jeg skal teste biogassen løbende. Vi ved allerede, at sammensætningen og kvaliteten kan variere meget fra sæson til sæson, alt efter hvad der bliver smidt ud. Arbejdet skal føre til en samlet konklusion på spørgsmålet: Kan det gennemføres på en holdbar måde?,” siger adjunkt Lorie Hamelin fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU.

Hun samarbejder med N.C. Miljø, der har placeret deres behandlingsanlæg i Nyborg.

Husholdningsaffald kan være forurenet

Tidligere forsøg har været baseret på affald indhentet fra supermarkeder, hvilket har givet en ret homogen biomasse. Næste fase bliver at producere biogas af organisk affald fra husholdninger og det kan medføre en række udfordringer.

”Husholdningsaffald efterlader en anden stor udfordring, og det er forurening. Der er en risiko for, at biomassen bliver kontamineret af miljøfarlige stoffer som tungmetaller og ftalater fra indpakningen, og det giver et forurenet slutprodukt,” forklarer Lorie Hamelin.

Hun skal derfor undersøge, hvad biomassen og gassen indeholder før og efter nedbrydning og sikre at det er af høj kvalitet.

Et afgørende aspekt for konceptets succes er at finde frem til, om restproduktet fra biogasproduktionen kan bruges som et gødningsprodukt, der overholder nutidens og fremtidens lovkrav. Restproduktet er en afgasset slam, som Lorie Hamelin ud over ftalater og tungmetaller undersøger for lægemiddelrester, pesticider og hormonforstyrrende stoffer.

Fakta

Biogas dannes ved at biomasse afgasses i iltfri reaktortanke ved hjælp af bakterier. Bakteriernes arbejde kan tage 14-40 dage afhængig af biomassens sammensætning og nedbrydningstemperatur. Restproduktet er en afgasset slam, der kan bruges som højkvalitetsgødning. De frasorterede metal-, glas-, papir- og plasticstumper kan sælges videre og genbruges.

Målet er, at behandlingskonceptet lever op til kriterierne, som regeringen har fremsat i deres Ressourcestrategi fra 2013. Her er det erklærede mål, at genanvendelsen af husholdningsaffald skal fordobles, så vi i 2022 genbruger 50 procent. Der er særligt fokus på at øge genanvendelsen af organisk affald fra omtrent 50.000 tons til ca. 300.000 tons i 2022. Her spiller biogasproduktion en helt central rolle.

Først Fyn, så resten af verden

Metoden har ifølge Lorie Hamelin potentiale til at blive en verdensomspændende succes, hvis det viser sig at den udviser rentable resultater.

“Hvis den gør, så har vi en brugbar teknologi på vores hænder, der kan ændre måden vi genbruger på og producerer biogas. Det er et tænkt som et færdigt nøglekoncept, der kan rulles ud over hele verden. Der er allerede stor interesse i projektet fra flere internationale parter,” fortæller Lorie Hamelin og forklarer, at Kina anses som et stort potentielt marked, da de hidtil har haft meget begrænset fokus på biogasproduktion.

En del af arbejdet går også ud på at teste forureningsgraden på henholdsvis usorteret affald og affald, hvor borgerne selv har sorteret det organiske fra.

Det fynske samarbejde spænder allerede bredt over hele øen. Udover SDU tager både Nyborg kommune og en række private aktører del i projektet.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies