Skip to main content

Opgøret med oprøret

På tærsklen til 50-året for 1968 giver postdoc Tobias Haimin Wung-Sung et regionalt perspektiv på de glade tressere og de nationale spørgsmål i den dansk-tyske grænseregion.

I en kronik belyser Tobias Haimin Wung-Sung, at et regionalt perspektiv tilbyder nye indblik, som supplerer storbyfortællingerne om oprøret i ’de glade tressere’. 

Da tressernes nye ungdomskultur gjorde sit indtog i grænseregionen, blev idealet om isolation mellem dansk- og tysksindede unge udfordret. Der var ikke tale om store forandringer fra den ene dag til den anden, men om langsomme forskydninger i forskellige sfærer. I takt med at nye interesser spredte sig blandt mindretallenes unge, begyndte medlemstallene at falde i de etablerede foreninger, der foruden deres egentlige fokus gjorde det klart, at de også havde nationale formål.

Op igennem tresserne krævede unge mennesker i det hele taget mere plads til at være sig selv. Selvom grænseregionen var langt fra både San Francisco og Carnaby Street i London, slog nogle af de samme tendenser sig fast. I den tysksindede ungdomsklub i Tinglev var der for eksempel ringe opbakning til traditionelle foredragsarrangementer, hvorimod friaftenerne uden program - hvor dansksindede kammerater også var velkomne - trak fulde huse. Syd for grænsen afslog de unge på det danske gymnasium i Flensborg, at Sønderjyske Spillemænd skulle stå for musikken til gymnasiefesterne. I stedet ville de have beatmusik og en bar med dæmpet belysning – og de ville desuden have deres kammerater fra den tysksindede flertalsbefolkning med.

Omvendt var det heller ikke sådan, at det at være dansk- eller tysksindet blev ligegyldigt.  Men at være det ene behøvede ikke længere at betyde, at man skulle leve i isolation fra det andet. I stedet ville man tage det bedste fra begge verdener og være stolt af at kunne beherske to sprog og kunne begå sig i to kulturkredse. Selvom der ikke var bred enighed om denne nye selvforståelse med det samme, viser et regionalt perspektiv på en ellers storbydomineret fortælling, at de værdier, som mindretallene i dag helt officielt definerer sig ud fra, i virkeligheden snart har 50 år på bagen.”

Læs hele kronikken Opgøret med oprøret (Jysk Fynske Medier, Business-Syd, marts 2017, www.fyens.dk). 

Mød forskeren

Tobias Haimin Wung-Sung er postdoc ved Center for Grænseregionsforskning på Institut for Statskundskab.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 29.03.2017