Trods intensive videnskabelige analyser er dette hoved stadig et mysterium

På Nationalmuseet i København befinder sig et marmorhoved, der engang har været en del af det oldgræske Parthenon tempel på Akropolis i Athen. Hovedet var oprindeligt del af en kentaur-figur og indgik i et felt, der afbildede det græske sagnfolk lapithernes kamp mod kentaurerne (fabelvæsener, der var halvt hest, halvt menneske).

Af årsager, som ingen hidtil har kunne forklare, er dele af kentaurhovedet belagt med en tynd, brun film. Det samme er flere andre marmor-fragmenter fra Parthenon, og den mystiske brune film blev første gang undersøgt af British Museum i 1830.

Dengang forsøgte man at afgøre, om farven stammede fra en gammel bemaling, men endte med at vurdere, at der enten snarere kunne være tale om en slags kemisk reaktion mellem marmoret og luften, eller at marmoret indeholdt jernpartikler, som var begyndt at migrere ud til overfladen og i denne proces farvede overfladen brun.

Oxalsyre, alger og svampe

- Der har været rigtigt mange forsøg på at forklare den specielle brune belægning. I 1851 kom den første egentlige, videnskabelige undersøgelse. Den tyske kemiker, Justus von Liebig, fastslog, at den brune film indeholdt oxalater – salte af oxalsyren. Det er blevet bekræftet af senere analyser, men det har lige siden været et mysterium, hvor oxalaterne stammer fra, siger professor Kaare Lund Rasmussen, der er ekspert i at foretage kemiske analyser af historiske og arkæologiske artefakter.

Sammen med SDU-kollegerne Frank Kjeldsen og Vladimir Gorshkov fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Bodil Bundgaard Rasmussen, tidligere leder af Antiksamlingen på Nationalmuseet, Thomas Delbey fra Cranfield University i England og Ilaria Bonaduce fra universitetet i Pisa, Italien, har han publiceret en videnskabelig artikel i tidsskriftet Heritage Science, der beskriver resultaterne af de undersøgelser, som holdet har foretaget af det brunfarvede kentaurhoved fra Nationalmuseet. Artiklen kan ses her.

- Vi ville især undersøge, om den brune film kunne være dannet af en eller anden biologisk organisme som for eksempel lav, bakterier, alger eller svampe. Den teori har været fremsat før, uden at man har kunne pege på en bestemt organisme. Det samme har teorien om, at der er tale om resterne af et påført malingslag – det kunne f.eks. være for at beskytte marmor-overfladen eller tone den, siger Kaare Lund Rasmussen.

Til deres undersøgelser fik forskerholdet lov at tage fem små prøver fra bagsiden af kentaurhovedet. Disse prøver blev udsat for en række forskellige undersøgelser på SDUs laboratorier, bl.a. proteinanalyse og såkaldt Laser Ablation Inductively Coupled Plasma Mass Spectrometry.

- Vi fandt ikke nogen former for biologisk spor i de brune lag - kun fra vores egne fingeraftryk og måske et fugleæg, der er gået i stykker på marmoret i fordums tid. Det beviser ikke, at der ikke engang har været noget biologisk, men det nedsætter sandsynligheden temmelig meget, så teorien om at en biologisk organisme har været på spil, er betydeligt mindre sandsynlig nu, siger Kaare Lund Rasmussen.

Ligeledes er sandsynligheden for, at marmoroverfladen har været bemalet eller konserveret, også mindre nu, vurderer forskerne, der også har søgt specifikt efter malingsrester. Oldtidens malinger var oftest baseret på naturprodukter som æg, mælk og knogler, og sådanne ingredienser er der heller ikke fundet de mindste spor af i den brune film.

Mysteriet består

Gennem deres undersøgelser opdagede forskerholdet også, at den brune film ikke består af et lag, men af to separate lag. De to lag er cirka lige tykke, ca. 50 mikrometer, og de er sporstofkemisk set forskellige. De indeholder dog begge en blanding af de to oxalat-mineraler weddellit og whewellit. Det faktum, at der er to forskellige lag, taler imod teorien om, at de er skabt ved migration af materiale som fx jernpartikler fra marmorets indre. Det taler også imod teorien om, at de er opstået som resultat af reaktion med luften.

Luftforurening er også usandsynlig af en anden grund; kentaurhovedet har befundet sig inden døre i København helt fra tiden, inden den moderne industrialisering begyndte i 1700-tallet. Faktisk gør dette hovederne på Nationalmuseet helt specielt værdifulde i forhold til de marmorstykker, der forblev tilbage på Akropolis og for en dels vedkommende først i nyere tid er kommet inden døre. 

- Eftersom der er tale om to forskellige brune lag med forskellige, kemiske sammensætninger, er det sandsynligt, at de er af forskellige oprindelser. Det kunne pege i retning af, at nogen har påført fx maling eller konserveringsbehandling, men da vi ikke har fundet spor af sådanne, er den brune farve stadig et mysterium, slutter Kaare Lund Rasmussen.