Skip to main content
DA / EN

Nyheder 2022 fra Det Naturvidenskabelige Fakultet

  • 21.12.2022

    Kulstof, sod og partikler fra forbrænding ender i dybhavsgravene

    Ny forskning viser, at der samler sig uforholdsmæssigt store mængder kulstof på bunden af dybhavsgravene. De spiller muligvis en vigtig rolle for lagring af organisk materiale i dybhavet – og dermed for Co2-balancen i atmosfæren.

  • 14.12.2022

    Hvornår begyndte vi at spise hinanden?

    Engang levede urhavets organismer fredeligt side om side, uden at nogen blev fortæret af de andre. I dag har vi rovdyr iblandt os – hvornår og hvordan skete dette skift? Ny forskning peger på, at vores encellede forfædre begyndte at æde hinanden næsten en milliard år tidligere end hidtil troet.

  • 06.12.2022

    Nyt liv, når isen smelter i Det Arktiske Ocean

    Det Arktiske Ocean er et af de hurtigst opvarmende områder på jorden og er på vej mod at være isfri om sommeren. Selvom det har en række negative konsekvenser, giver det også nye muligheder for liv, argumenterer SDU's havbiolog Karl Attard.

  • 29.11.2022

    Flagermus growler som dødsmetal-sangere og mongolske strubesangere

    Flagermus kan frembringe et ekstremt spænd af lydfrekvenser, der langt overstiger menneskets evner. Nu har forskere for første gang direkte filmet, hvad der foregår i strubehovedet, mens det sker.

  • 23.11.2022

    Mindre mug, mere mad

    Frugt, grønt og mælkeprodukter bliver ofte angrebet af mug eller svamp og derfor kasseret. Kan man forlænge holdbarheden bare et par dage, vil det være en kæmpe gevinst i forhold til madspild. Det forsøger SDU-forskere at bidrage til.

  • 04.11.2022

    Her er nobelpris-kemien i mere bæredygtig udgave

    Årets nobelpris i kemi gik til opdagerne af klikkemi – en opfindelse, der hver dag bruges af kemikere over hele verden. Nu kan teknikken udføres mere bæredygtigt, melder SDU-forsker.

  • 31.10.2022

    Bliver denne gærsvamp verdens næste store sundhedsproblem?

    I et kapløb med tiden forsøger SDU-forskere at forstå, hvordan man kan bekæmpe den frygtede gærsvamp Candida auris. Gærsvampen har voldt store problemer på alverdens sygehuse, siden den flød ud af et øre i Japan i 2009.

  • 12.10.2022

    Ny, blå fisk fundet i dybhavet

    Ringbugen er en af de fiskearter, som lever på havets største dybder. Nu har en ekspedition fundet en ny art af den; den er lille, blå og ligner alt andet end et dybhavsmonster.

  • 26.09.2022

    Den nationale rumkonference kommer til SDU

    SDU bliver vært for den nationale rumkonference i 2023. For Uddannelses- og Forskningsministeriet afholder de næste tre år sin årlige rumkonference i samarbejde med SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Konferencen på SDU vil få fokus på bl.a. tværfaglighed i rumforskningen og vækstlaget i dansk rumrelateret industri.

  • 15.09.2022

    Derfor mangler Danmark en uddannelse i kunstig intelligens

    Udviklingen inden for kunstig intelligens går stærkt. Nye anvendelsesmuligheder opstår konstant, og teknologien efterspørges i stigende grad i industrien, der mangler den nødvendige specialiserede arbejdskraft

  • 02.09.2022

    Kvantecomputere kan give hackere adgang til alle dine følsomme oplysninger

    Kvantecomputerne kommer, og de vil gavne samfundet. Men der er også en ulempe: Deres overlegne computerkraft kan bryde nutidens beskyttelse af følsomme elektroniske oplysninger på konventionelle computere. Hjælpen er dog heldigvis på vej.

  • 25.08.2022

    Ny opdagelse: Mikrober har en overraskende appetit

    Kiselalger i vores vandmiljøer optager overraskende meget nitrat, som bl.a. er et næringsstof i gødning

  • 19.08.2022

    Hvilke dyr kan bedst tåle klimaændringerne?

    Nyt studie har undersøgt, hvordan forskellige pattedyr reagerer på klimaforandringerne. Dyr, der lever længe og får få unger - fx bjørn og bison - er mere modstandsdygtige end små dyr, der har et kort liv – fx mus og lemminger.

  • 16.08.2022

    Nu kommer der detaljer fra det sorte huls baghave

    Detaljer begynder at dukke op i takt med, at forskere arbejder sig gennem billeddata fra det sorte hul M87, som skrev verdenshistorie i 2019: Nu kan man se en skarp ring af lys, skabt af lyspartikler, der pisker rundt på bagsiden af det supermassive sorte hul.

  • 12.08.2022

    Her er hemmeligheden bag menneskets evne til at tale klart

    Ingen andre dyr kan tale og synge som mennesket, og det er der særligt én grund til, kan forskere nu konstatere: Evolutionen har forenklet vores strubehoved.

  • 27.07.2022

    Matematik skal afsløre, hvad der foregår i overvægtiges tarmsystem

    Fedme er blevet en global epidemi, og der findes endnu ikke nogen effektiv kur. Noget tyder på, at tarmsystemets bakterie-sammensætning spiller en rolle. Den rolle vil et nyt forskningsprojekt nu forsøge at afdække, og det kræver matematisk indsigt på højt niveau.

  • 23.06.2022

    Mennesker kan ikke, men skildpadder kan…

    Mindske svækkelse med alderen. Evolutionsteorier om aldring forudsiger ellers, at alle levende organismer svækkes og forringes med alderen for til sidst at dø. Nu viser nyt studie, at skildpadder udviser langsommere aldring, når deres levevilkår forbedres – nogle gange udviser de endda slet ingen alderdomstegn.

  • 21.06.2022

    Kan vi redde flere liv ved at lade resistente bakterier leve?

    Hver dag dør mennesker af simple betændelser, fordi bakterier ikke længere kan slås ihjel med antibiotika. Så hvad gør vi? Måske vi skulle bruge mindre energi på at slå dem ihjel og mere på ”kun” at gøre dem harmløse, mens de er i kroppen, mener forskere.

  • 10.06.2022

    Bakterier får beskyttelsesdragt på

    Bakterier kan bidrage til mere bæredygtighed i den kemiske industri, så det gælder om at give dem så gode arbejdsforhold som muligt. Nu har forskere fra SDU udviklet en beskyttelsesdragt, som hver enkelt bakteriecelle kan få på for at overleve de barske betingelser, de arbejder under i industrien.

  • 08.06.2022

    Lattergas-udledende bakterier kan hjælpe os med at forudsige klimapåvirkninger

    Lattergas er en stærk drivhusgas, men vi ved meget lidt om, hvor meget vi egentlig udleder. Det vil et nyt forskningsprojekt med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond nu lave om på ved at måle lattergasudledningen i kystnære områder og studere de bakterier, der producerer gassen.

  • 23.05.2022

    Hvem hører bedst under vand - mennesket eller sælen?

    Det er ikke helt enkelt at svare på, for frekvensen af en lyd har stor indflydelse på, om mennesket eller sælen hører den bedst. Men nu viser et nyt studie, at vi mennesker faktisk har bedre undervandshørelse end hidtil troet – ved visse frekvenser hører vi lige så godt som sælen.

  • 12.05.2022

    Nye, sunde søer i Danmarks natur

    Der etableres mange nye søer i Danmark i disse år, og med det følger selvfølgelig et ønske om, at de skal være sunde og have en god vandkvalitet. SDU-biologer har fundet opskriften.

  • 12.05.2022

    Her er første billede nogensinde af det sorte hul i hjertet af vores galakse

    Astronomer her netop præsenteret det første billede af det supertunge sorte hul i midten af vores egen galakse, Mælkevejen. Resultatet er et markant bevis på, at objektet rent faktisk er et sort hul, og giver værdifulde ledetråde om, hvordan disse giganter, som menes at befinde sig i centrum af de fleste galakser, fungerer.

  • 02.05.2022

    Hvordan laver man stamceller?

    Mange har nok hørt om stamceller og deres enorme potentiale, fordi de både kan forny sig selv igen og igen - og erstatte lige nøjagtig den type celler, man måtte have brug for. Men hvor kommer stamceller egentlig fra? Og hvordan kan forskere lave nye stamceller? Vi har spurgt stamcelle-ekspert Helle Bogetofte Barnkob.

  • 02.05.2022

    Vil det Arktiske Ocean blomstre med nyt liv, når isen smelter?

    Det Arktiske Ocean er et af de hurtigst opvarmende områder på jorden og er på vej mod at være isfri om sommeren. Selvom det har en række negative konsekvenser, giver det også nye muligheder for liv, argumenterer biolog Karl Attard.

  • 25.04.2022

    Antibiotika svækker immunforsvar i generationer

    Nyt studie viser, at zebrafisk kan få svækket deres immunforsvar, hvis en af deres forældre har været eksponeret for antibiotika. Et eksempel på, at antibiotika kan have uønskede effekter i flere generationer.

  • 06.04.2022

    Danmarks søer trues af stigende temperaturer

    Danmarks søer er vigtige redskaber til at binde kulstof. Men i takt med de stigende temperaturer mister vi det redskab, viser et nyt studie. Så vi skal finde andre steder i den danske natur at binde kulstof, påpeger forsker.

  • 05.04.2022

    Revolutionerende værktøj kan give hurtigere vacciner mod fremtidens pandemier

    Ny metode kan gøre udviklingen af vacciner og andre medicinske produkter mere end en million gange hurtigere. Og billigere. Og mere energibesparende.

  • 04.04.2022

    Mindeord for professor James W. Vaupel

    Søndag den 27. marts 2022 døde Jim Vaupel efter et uventet og kort sygdomsforløb. Dermed mistede vores universitet og Danmark, ja hele verden, en førende demograf og aldringsforsker.

  • 04.04.2022

    Sæt drømmen om biodiversitet på pause i 10-20 år

    Hvis vi tager landmandens lavtliggende marker ud af drift og lader naturen tage over, får vi mere biodiversitet, lyder det ofte. Korrekt, siger forsker; men vi hjælper biodiversiteten bedst ved at høste alt, der vokser op disse steder, de første 10-20 år.

  • 30.03.2022

    Giver Danmarks hav plus eller minus på klimakontoen?

    Danmark er omgivet af hav, som kan optage CO2 og dermed nedbringe udslippet til atmosfæren - men havvand kan altså også frigive CO2. Iflg. biologerne Jakob Bang Rønning og Christian Furbo Reeder aner vi ikke, om danske farvande har plus eller minus på CO2 -kontoen. Derfor skal CO2 -udledningen fra danske farvande nu kortlægges.

  • 21.03.2022

    Endelig breder ålegræsset sig

    Et videnskabeligt forsøg på at bringe ålegræsset tilbage til danske farvande har stor succes: Efter 2 år er der 70 gange flere ålegræsskud i Horsens Fjord.

  • 17.03.2022

    Får klimaændringerne mikrober til at producere mere metan?

    Klimaændringer og menneskets aktiviteter er årsag til, at flere og flere mineralske partikler finder vej til naturen. Det sker fx som følge af erosion, tørkedannelse eller industriel afbrænding. Der findes mikrober, der trives med disse partikler og producerer metan i processen. Et nyt projekt har til formål at forstå, hvordan mikroberne interagerer via partiklerne, og hvordan det kan påvirke metankredsløbet.

  • 11.03.2022

    Hvad foregik der i den glemte hule i det hellige land?

    På grund af både tilfældigheder og højpolitiske omstændigheder endte en kasse med fund fra en hule på vestbredden af Det Døde Hav i en museumskælder, hvor den blev glemt i 40 år. Nu giver nye videnskabelige analyser indblik i de 5.000 år, hulen har været brugt af mennesker.

  • 07.03.2022

    Hvordan gør gener os syge med diabetes og overvægt?

    Når vi får en livsstilssygdom, skyldes det ofte en ændring i den måde, vores celler bruger vores gener på. Det forskes der massivt i, men iflg. molekylærbiolog Jesper Grud Skat Madsen peger resultaterne i forskellige retninger. Vi har spurgt ham, hvad det er, han ikke forstår.

  • 02.03.2022

    Cyber-ekspert: Hackere kan øge russernes opmærksomhed om krigen i Ukraine

    Den russiske hær i Ukraine er et vanskeligt mål for hackere, vurderer Jacopo Mauro, der er ekspert i cyber-sikkerhed efter Ukraines opfordring til hjælp fra hackere i hele verden. Hacking af systemer, der påvirker almindelige russere, kan have større effekt.

  • 25.02.2022

    ”Ingen har rigtigt interesseret sig for alle de døde”

    Overalt i oceanerne flyder små døde dyr og vandmænd rundt. Men bliv ikke bekymret, uden alle disse flydende kadavere ville planeten ikke være et særlig rart sted at leve, er forskere begyndt at opdage. For de ser ud til at spille en vigtig rolle for transport og genanvendelse af kulstof og kvælstof på vores planet.

  • 15.02.2022

    Immunforsvaret hjælper også den raske krop

    Har du også altid troet, at immunforsvaret først kommer på barrikaderne, når du bliver syg? Faktisk har immunforsvaret også travlt, når du er sund og rask, viser ny forskning; det hjælper dig f.eks. til at omdanne fedt til energi, når du faster.

  • 09.02.2022

    Gekko-inspireret robot gør forelæsningen mere levende

    Firben som gekkoer og agamer har inspireret forskere til at udvikle et nyt robotstyret kamera, der kan gøre streamede forelæsninger mere levende.

  • 18.01.2022

    Studerende udfordrer 40 år gammel teori om galaksers dynamik og det mørke univers

    Fysikere kan ikke forklare stjerners bevægelser i galakserne med de kendte fysiske love. Nu har fysikstuderende fra SDU vist, at en stædig, 40 år gammel teori må udelukkes.

  • 10.01.2022

    Nyt supermolekyle kan revolutionere videnskaben

    SDU-forskere har skabt et kunstigt molekyle med superkræfter. Det har potentialet til at revolutionere nanoteknologien - og det kan forklare en af naturens fascinerende gåder; hvorfor har vi en højre hånd og en venstre hånd?

  • 06.01.2022

    Mikrober producerer ilt i mørket

    Der ville ikke være ilt på Jorden, hvis solen ikke skinnede; sollys er et afgørende element i fotosyntesen. Men nu har forskere gjort den overraskende opdagelse, at ilt også bliver produceret uden sollys, og at det foregår i dybhavet. Og måske også i Mariager Fjord.