Skip to main content
DA / EN
Multiresistens

Bliver denne gærsvamp verdens næste store sundhedsproblem?

I et kapløb med tiden forsøger SDU-forskere at forstå, hvordan man kan bekæmpe den frygtede gærsvamp Candida auris. Gærsvampen har voldt store problemer på alverdens sygehuse, siden den flød ud af et øre i Japan i 2009.

Af Birgitte Svennevig, , 31-10-2022

Har du hørt om gærsvampen Candida auris? Hvis ikke, så er du formentlig ikke den eneste, for her i Danmark har den ikke påkaldt sig nogen større opmærksomhed. Endnu, men det kan meget vel ændre sig.

Historien om Candida auris begynder i 2009, da en 70-årig japansk kvinde er indlagt på Tokyo Metropolitan Geriatric Hospital. Noget flyder ud af hendes ene øre, og lægerne tager rutinemæssigt prøver af det med en vatpind og analyserer dem for at finde ud af, hvad der forårsager infektionen.

Det viser sig, at en gærsvamp er på spil, og det er en slags, som er anderledes end andre, kendte gærsvampe. Vi kender alle bagerens gær, som vi bruger til at bage brød med og bryggerens gær i ølbrygningen, men der findes også mindre attraktive gærsvampe, som giver ubehagelige infektioner, og som kan være svære at slippe af med.

Udbrud på hospital i London

Imod alle forventninger viser Candida auris-prøven på det japanske hospital sig at være usædvanligt stress-resistent. Fundet er usædvanligt og lægerne beslutter at beskrive det i en videnskabelig artikel, hvor de navngiver den nye gærsvamp efter fundstedet; et øre - navnet bliver følgelig Candida auris, idet auris betyder øre på latin.

Siden har gærsvampen bredt sig med stormskridt til alle kontinenter. Patienterne er næsten altid svækkede mennesker – og infektionerne og bærerne af gærsvampen registreres næsten altid på hospitaler.

Error while rendering view [ArticleQuote]. Please, make sure the rendering is configured properly or contact your administrator.

I 2015 er den fx helt gal på Royal Brompton Hospital i London. I tre måneder har personalet forsøgt alt for at for at slippe af med et Candida auris-udbrud, og til sidst forsøger man sig med en ugelang spraybehandling.

Alle overflader på de inficerede stuer skal sprøjtes med brintoverilte ud fra en forhåbning om, at sprayen vil nå ind i alle sprækker og hjørner. Spray-maskinerne kørte i en uge, og for at teste, om der er nogen overlevende mikroorganismer, placerer man derefter en gele-belagt plade midt i lokalet.

Hvis nogen mikroorganisme har overlevet det ugelange spray-angreb, vil de tiltrækkes af geleen og dermed afsløre sin eksistens. Kun en organisme viste sig på gele-pladen. Candida auris.

Første tilfælde i Danmark

I 2022 vender en dansker hjem fra Sydafrika for at blive indlagt på et dansk hospital. Personen har flere sår, der skal behandles, og på huden har de sydafrikanske læger opdaget Candida auris. At få svampen på huden er ikke i sig selv farlig – det bliver det først, når den kommer ind i blodstrømmen, men det danske hospital tager ekstra sikkerhedsforanstaltninger for, at Candida auris ikke skal sprede sig til andre patienter på hospitalet:

Patienten bliver indlagt på to stuer, så der er plads til det udstyr, som lægerne skal bruge til at undersøge patienten. Dermed behøver man ikke flytte vedkommende rundt til andre afdelinger. For at komme til de to isoleret liggende stuer skal man gennem to sluser. Patienten bliver rask og udskrevet, og over et døgn bliver alt desinficeret på stuerne og i sluserne.

Foreløbigt fire tilfælde i Danmark

Den næste patient, der rykker ind på stuen, opholder sig der kun i fem timer – men det er nok til, at patienten bliver smittet med Candida auris i blodbanen.

- Det er svært at forstå, hvordan det kunne ske, siger Maiken Cavling Arendrup, professor og leder af Unit for Mycology, Statens Serum Institut, der har fulgt tilfældene.

Der er til dato registreret fire tilfælde af Candida auris i Danmark, alle fra 2022. De tre tilfælde er på huden hos mennesker, der er vendt hjem fra udlandet, mens det sidste – patienten, der blev smittet efter fem timer på hospitalsstuen – blev inficeret i blodet.

Både de tre bærere og den inficerede patient, der modtog behandling, kunne forlade hospitalerne raske.

Behov for bedre behandling

På SDU arbejder Maria Szomek fra Daniel Würstners forskningsgruppe på at finde løsninger, der kan bekæmpe den frygtede gærsvamp.

- Problemet med denne gærsvamp er, at den er meget vanskelig at slå ned. Den er multiresistent, og dermed kan man risikere at få alvorlige infektioner, som ikke kan behandles, siger hun og tilføjer:

- Der findes mange slags medicin på markedet, som kan bekæmpe svampeinfektioner – også Candida auris. Men de bliver mindre og mindre effektive, for Candida auris er ekstremt god til at udvikle resistens, så udfordringen er nu at udvikle bedre medicin, der virker. Det skal være medicin, der ikke alene hæmmer gærsvampens vækst, men faktisk også dræber hver eneste af dens celler.

Maria Szomek forklarer, at eksisterende medicin mod Candida auris og andre gærsvampe, der har denne evne til at dræbe cellerne, ofte bygger på såkaldte polyener.

Kan vi optimere naturens eget forsvarssystem?

Polyener er en stofgruppe, der findes naturligt i visse bakterier, hvor de fungerer som en del af deres medfødte forsvarssystem. Disse polyener kan udvindes fra bakterier til medicinsk brug, men, som Maria Szomek pointerer; vi forstår ikke til fulde de mekanismer, der får polyener til at dræbe svampegærceller. Og det er nødvendigt for at kunne udvikle ny og bedre polyen-baseret medicin.

- Derfor arbejder vi på at forstå, hvordan naturens egne polyener virker.

Arbejdet foregår i Daniel Wüstners forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi. I laboratoriet kan gruppens forskere via avanceret mikroskopi studere, hvad der sker med en gærsvamp-celle, når den bliver angrebet af polyener.

Præcisionsangreb på cellen

Gruppen har slået sig sammen med kollegerne Peter Reinholdt og Jacob Kongsted, der forsker i teoretisk og computational kemi (også på SDU) og arbejder desuden sammen med to tyske forskerhold fra Leipzig University and Humboldt University Berlin.

Forskerne sidder ikke med ægte Candida auris-celler, men arbejder i stedet med ufarlige modeller, som de udsætter for polyener fra svampemidlet Natamycin.

- Vi interesserer os for ting som: hvordan kommer polyenerne gennem cellemembranen? Hvordan binder de til og interagerer med ergosterol, som er en undergruppe af steroider og målet for polyenernes angreb, forklarer Maria Szomek.

Gruppen har beskrevet deres seneste studie i en videnskabelig artikel.

Skal vi bekymre os i Danmark?

I Danmark bliver alle svampeinfektioner, der går i blodet, undersøgt både lokalt hos egen læge eller det hospital, man er indlagt på. Også hos Statens Serum Institut modtager man prøver af dem alle.

- Det er en svamp, som vi på mange måder skal være bekymrede for, fordi den er så resistent. En Candida auris-infektion er ikke i sig selv en farlig sygdom, når vi har den på huden, men det kan den blive, hvis den får adgang til blodbanen, og det er der jo netop risiko for på et hospital, hvis man er indlagt til operation eller sårbehandling, siger Maiken Cavling Arendrup fra Statens Serum Institut og fortsætter:

- Vi ser, at den bliver mere og mere hyppig i alle verdensdele. Dog har vi set flest tilfælde eller udbrud i lande, der i forvejen er kendt for at have infektioner på hospitalerne og en dårligere hygiejnestandard, end vi har i Danmark.

 

Læs også:

Mød forskeren

Maria Szomek er forsker og laboratorieleder i Daniel Wüstners forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi. Gruppen bruger avanceret mikroskopi til at studere hvad der foregår i levende celler, fx når de rammes af sygdom. Gruppens arbejde er støttet af Villum Fonden, Lundbeck Fonden og Danmarks Frie Forskningsfond.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 31.10.2022