Skip to main content
DA / EN

IRCA naturvidenskabelig filmfestival

I grupper på maks. fem personer kunne eleverne deltage i filmkonkurrencen ved at producere og indsende deres egen kortfilm på højst tre minutters længde. Prisen til vinderen bestod i et rejselegat på 25.000 kr., der var sponsoreret af Sønderborg Kommune. Da 2015 var lysets internationale år, skulle alle kortfilm have lys som det overordnede emne, men genren kunne være alt fra fiktion, faktion til fakta. Som inspiration til filmene kunne deltagerne tage udgangspunkt i et inspirationskatalog omkring lys.

Fire finalister og mange gæster

Fire kortfilm kom i finalen og blev præsenteret til filmfestivalceremonien i koncertsalen på Alsion den 24. april 2015, hvor arrangør Barbara Tvede Andersen tog imod gæsterne og førte dem gennem aftenen. Blandt dem var borgmesteren fra Sønderborg, Erik Lauritzen, og præsidenten fra Fachhochschule Flensburg, Holger Watter, såsom mange andre aktører fra den dansk-tyske region.

De fire kortfilm i finalen kom fra gymnasier i Esbjerg, Nykøbing Falster, Aabenraa og Fachhochschule Flensburg og havde formidlet emnet lys på meget forskellige måder. Publikummet havde mulighed for at stemme på deres favorit, men den endelige afgørelse lå hos en jury, hvis medlemmer var blevet specielt udpeget til dette formål på baggrund af deres ekspertise indenfor deres videnskabelige eller kunstneriske område.

Medlemmerne i juryen

Præsident af juryen var den danske filmskaber Esben Tønnesen fra København. Han har lavet reklamefilm for internationale virksomheder som f.eks. Coca Cola, Carlsberg og Vodafone. Han har også lavet en spillefilm og hans arbejde med de længere filmformater har placeret ham som en af de mest vindene danske filmskabere i de seneste år. Et af hans nyere værker er TV-serien Sjit happens for TV2 Zulu. Du kan læse mere om Esben og hans arbejde.

Endvidere bestod juryen af Thilo Körkel. Thilo Körkel er fysiker og redaktør for astronomi og fysik hos det tyske populærvidenskabelige tidsskrift Spektrum der Wissenschaft. Han har læst ved Universitet Karlsruhe (TH) og har skrevet sin kandidatafhandling ved Fraunhofer Institut für solare Energiesysteme i Freiburg. For øjeblikket arbejder han på at færdiggøre en onlineportal med videnskabelige webvideoer kaldt SciViews.

Tredje og sidste person i juryen var Michael Bauer, der også er fysiker og professor ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel. Han har læst ved Technische Universität i München og har fået sin ph.d.-grad ved Swiss Federal Institute of Technology i Zürich. Ultrahurtigt og ultrakort er de to adjektiver, som karakteriserer Michael Bauers forskning, i hvilken han fokuserer på manipulationen af ultrahurtige processer af overfladeplasmoniske og nanoskopiske systemer. Sammen med sin forskningsgruppe udvikler han tidsuafhængige fotoemissionsteknikker og fotoelektronspektroskopi. Læs mere om hans forskning og hans gruppe her.

And the winner is…

Filmfestivalceremoniens publikum stemte på Fachhochschule Flensburgs film Licht und Schatten som vinder. Juryen var dog ikke et sekund i tvivl om at det skulle være Mathias Bjerre og Eden Turin fra Rybners Gymnasium i Esbjerg, der skulle kåres som vindere. Du kan se alle fire kortfilm fra finalen her.

 

Medfinansieret af INTERREG 4A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.    

SDU Sønderborg - Syddansk Universitet

  • Alsion 2
  • Sønderborg - 6400
  • Telefon: +45 6550 1000

Sidst opdateret: 19.07.2022