Et fleksibelt masterforløb rummer tre faser:
- Et ansøgningsforløb
- Et planlægnings- samt godkendelsesforløb
- Et uddannelsesforløb
Ansøgningsfasen
Da uddannelsen stiller krav til selvstændig tilrettelæggelse fra ansøgers side, kan det i forbindelse med ansøgningsfasen være en fordel at kontakte SDU Efteruddannelse eller faglig kontaktperson Jens Eibye Schmidt for at få tid til en personlig vejledningssamtale.
Planlægningsforløb
Du skal selv udarbejde en personlig uddannelsesplan og kompetenceprofil for uddannelsen (dansk og engelsk). SDU Efteruddannelse og faglige nøglepersoner kan hjælpe dig med at udarbejde planen.
Uddannelsesplanen skal godkendes af Studienævnet for uddannelserne ved det Det Tekniske Fakultet.
Omfang og struktur
En fleksibel master foregår på deltid og skal være afsluttet efter senest 6 år. Den har et omfang på 60 ECTS-point. Heraf skal
- mindst 30 ECTS-point være faglig fordybelse inden for masterens hovedemne
- mindst 12 ECTS-point være masterprojekt
Anbefalet studieforløb på SDU:
- 30 ECTS-point fordybelse i et fagligt område
- 15-20 ECTS-point masterprojekt på SDU inden for de fagområder, SDU udbyder
- 10-15 ECTS-point valgfag inden for et fagligt relevant område
Kurser
For øvrige kurser henvises til kursusliste hos DACES.
Adgangskrav
Adgangskrav til en fleksibel master er en mellemlang videregående uddannelse, en professionsbachelor, en bachelor- eller kandidatuddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Dertil mindst to års erhvervserfaring efter du har taget din adgangsgivende uddannelse.
Vær opmærksom på at indskrivning på kandidatfag forudsætter, at du opfylder adgangskravet til dette niveau og eventuelle forudsætninger på det enkelte fag, samt at der er en tom plads på studiet, da du indskrives som tompladsstuderende.
Pris
- For ansøgnings- og planlægningsforløbet er der er en deltagerbetaling på 4000 kr.
- For fag, som indgår i din uddannelsesplan, betaler du det samme som de andre studerende på faget. Fag udbudt på civilingeniøruddannelser koster 850 kr. pr. ECTS-point.
- For masterprojektet betales 1350 kr. pr. ECTS-point.
Søg optagelse
Du skal søge om optag på det universitet, hvor du vil følge de fleste kurser eller skrive dit masterprojekt, men du kan vælge kurser fra alle de fire universiteter.
Det anbefales, at du søger i god tid, inden du planlægger opstart, da et fleksibelt forløb er et individuelt forløb, der kræver en del selvstændig planlægning samt involvering af diverse ressourcepersoner og godkendelse i studienævnet.
Ansøgning om en fleksibel master i Power-to-X sendes til Studienævnet på TEK.