Skip to main content
DA / EN

Universitetspædagogikum med opstart sommer 2020

Der oprettes et blandet dansk- og engelsksproget hold. En del fælles aktiviteter vil foregå på engelsk.

Hvert forløb starter med et introduktionsmøde. Her informeres deltagerne om formålet med og indholdet i universitetspædagogikum samt møder deres kollegavejledningsgruppe og LTP Supervisor. Forkortet udgave over den aktuelle UP-model kan ses HER.  Study Programme for sommerholdet 2019  beskriver i detaljer de forskellige elementer og moduler i universitetspædagogikum. :

  • Modul 1:   Kursusdelen - internat, e-læringsaktiviteter, universitetspædagogiske kurser
  • Modul 2:   Individuel vejledning og kollegavejledning
  • Modul 3:   Pædagogisk udviklingsprojekt
  • Modul 4:   Præsentation af pædagogisk udviklingsprojekt på f.eks. en konference eller internt i afdelingen
  • Modul 5:   Undervisningsportfolio
  • Modul 6:   UP-portfolio og afsluttende samtale.

Forløbet er i alt berammet til 10 ECTS, dvs. 275 timer.

Program for universitetspædagogikum sommer 2020:

  • Online informationsmøde 8. juni 2020, kl. 10.00 til ca. 14.00 
  • Internat 19.-21. august 2020, Vejle.

Modulerne kan i et vist omfang gennemføres i vilkårlig rækkefølge, men det anbefales at gennemføre dem kronologisk. Under alle omstændigheder gælder det at: Gennemførelse af modul 1 og 2 forudsætter deltagelse i internatet, modul 3 skal være afsluttet inden du kan gennemføre modul 4, modul 1-5 skal være afsluttet inden modul 6. Der anbefales en gennemførelsestid på ca. 1 år.

Deltageren bør have sikret sig leders accept inden tilmelding til forløbet.

Ved overtegning af holdene kan det være nødvendigt at henvise deltagere til et senere forløb, efter nærmere aftale.

Universitetspædagogikum sekretariatsbetjenes af SDU Universitetspædagogik. Hvis der er spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig SDU Universitetspædagogik, Anne Grete Petersen - agpetersen@sdu.dk.

Tilmelding: Frist for tilmelding er 15. april 2020 og sker ved mail til Anne Grete Petersen, agpetersen@sdu.dk . Kontakt gerne Anne Grete Petersen vedr. eventuel senere tilmelding.

Ved tilmelding bedes du:

  • Bekræfte, at du har din institutleders accept af din deltagelse i Universitetspædagogikum
  • Oplyse, hvilket sprog (da/eng) du skal undervise på de kommende semestre. Det har betydning for sammensætningen af kollegavejledningsgrupperne.
  • Hvis muligt, oplyse navnet på din interne mentor. Vi skal meget gerne have navnet inden internatet.

Sidst opdateret: 02.02.2021