Skip to main content

Lavere D-vitamin påvirker ikke kraniet hos danske spædbørn

I en undersøgelse fra Odense Børnekohorte af 1500 børn havde halvdelen af børnene for lavt D-vitamin i navlesnorsblodet og 55% fladt baghoved i 2-6 måneders alderen, men der var ingen sammenhæng mellem D-vitamin status og fladt baghoved, størrelsen af det bløde forreste punkt eller størrelsen af kraniet.

Foto: Spædbørn har et blødt punkt i kraniet (rødt). Men hverken dette, hovedstørrelsen eller flast baghovede har noget med D-vitamin at gøre hos almindelige danske børn (modelfoto).

Svær D-vitamin mangel kan påvirke kraniets vækst og gøre det blødt. Men påvirker lettere grader af lavt D-vitamin spædbarnets kranie? Det spørgsmål stillede lægestuderende Sissil Egge sig og gik til Odense Børnekohorte for at få svar

Mange gravide og børn har lettere grader af lav D-vitamin status. Og mange spædbørn har fladt baghoved. Men hvad er sammenhængen?

- Ingen!, svarer Sissil Egge efter at have studeret sagen på over 1500 børn i Odense Børnekohorte og netop publiceret en artikel herom i det internationale tidsskrift Journal of Bone and Mineral Metabolism.

- Selv om over halvdelen af børnene havde lav D-vitamin status (s-25OH-vitamin D under 50 nmol/l) i navlesnorsblodet, var der ingen sammenhænge med hverken fladt baghoved, størrelsen af det bløde forreste punkt på spædbørnenes kranie eller størrelsen af kraniet. Større eller mindre grader af fladt baghoved blev konstateret hos 55% af børnene i alderen 2-6 måneder, men havde ingen sammenhæng med D-vitamin status, hverken tidligt eller sent i graviditeten eller på navlesnoren.

- Derimod var risikoen for fladt baghoved størst hos mødre under 30 år, hos første-eller andengangs-forældre og hos drenge, fortsætter Sissil Egge. Alle forældre lærer, at spædbørn ikke må sove på maven for at undgå pludselig vuggedød. Omkostningen er, at baghovedet kan blive fladt, hvis barnet ligger for længe på ryggen. Men heldigvis var det flade baghoved sjældent alvorligt og kan oftest rettes op med tiden, hvis man er opmærksom på at tage barnet mere op og lade det ligge med hovedet til skiftevis højre og venstre side.

- At drengekøn var en selvstændig risikofaktor, uafhængigt af f.eks. D-vitamin, hovedomfang og alder, var umiddelbart en overraskelse for os, siger professor Henrik Thybo Christesen, H.C. Andersen Børnehospital på Odense Universitets Hospital, som står bag undersøgelsen. Men det skyldes formentlig, at drenge ikke blot har et større hoved end piger, men også at det vejer mere. Og vi vejede jo ikke børnenes hoveder ved undersøgelsen.

Størrelsen af det bløde forreste punkt på kraniet (den forreste fontanelle) var også under mistanke for at kunne afspejle D-vitaminstatus i graviditet eller fødsel. Men det kunne det slet ikke.

- Det kan jo skyldes, at de fleste børn får D-vitamin dråber, så deres D-vitamin status forbedrer sig i løbet af de første måneder. I andre lande har man set en sammenhæng mellem lav D-vitamin status og stor fontanelle. Men ikke i Danmark. Kalkindholdet i kosten kan være en anden faktor, der ligger relativt højt i Danmark.

- Vores sidste, og måske vigtigste fund, var, at mødre, der ryger under graviditeten, får børn med mindre hovedomfang. Dette er set i mange andre studier, og burde advare alle gravide om de skadelige konsekvenser af rygning. Nikotin er giftigt for hjernen, og hjernens vækst som foster og spædbarn er af største betydning, slutter Henrik Thybo Christesen.

FAKTA
Odense Børnekohorte er et samarbejde mellem Odense Universitetshospital, Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense kommune og Syddansk Universitet. Man følger 2500 mødre og børn fra tidlig graviditet til barnets 18 års alder. Børnene er nu 5-7 år gamle, og der er planlagt en række opfølgende studier.

Læs mere om det prægraduat forskersningforløb, som Sisse Egge deltog i via forskningsprojektet. 

 

Mød forskeren

Henrik Thybo Christesen, klinisk professor ved Pædiatri, Klinisk Institut, SDU.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 08.03.2018