Nyt nationalt center skal løfte eksperimentel sygdomsforskning

Et nyt forskningscenter ved Syddansk Universitet skal give forskere mulighed for at arbejde mere præcist og effektivt med eksperimentelle sygdomsmodeller. Centret får navnet Danish Center for Mouse Transgenics and Advanced Phenotyping - eller DCM-TAP. Opbygningen sker med en ”Large equipment and facilities”-bevilling på 22 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

Centret skal gøre det muligt at udvikle og anvende genetisk modificerede og eksperimentelle sygdomsmodeller og måle præcist, hvordan sygdomme påvirker kroppen - fra blodtryk og stofskifte til hukommelse og adfærd.

Mus bruges til at forstå gener og sygdom

Mus spiller en vigtig rolle i moderne sygdomsforskning, fordi deres gener og kropsfunktioner på mange måder ligner menneskets. Ved at anvende forskellige sygdomsmodeller, blandt andet ved at ændre gener i mus, kan forskerne efterligne en sygdom i kroppen og derved undersøge, hvordan sygdomme opstår, og hvordan de påvirker bestemte organer og funktioner.

Genetisk ændrede mus kaldes transgene, og de kan hjælpe med at undersøge hvordan disse gener er vigtige for eksempel for kredsløbet, nyrefunktion, hjerneaktivitet eller stofskifte.

– Vi bruger transgene mus til at undersøge, hvordan enkelte gener påvirker kroppens funktioner. Det hjælper os til at forstå sygdomme – og på sigt finde nye behandlingsmuligheder. Derfor er det også vigtigt, at vi har både infrastrukturen og ekspertisen til at udvikle disse avancerede modeller, siger professor Henrik Dimke fra Institut for Molekylær Medicin, der leder projektet og den transgene kernefacilitet.

Måling af sygdomstegn i hele kroppen

Et centralt element i DCM-TAP bliver den såkaldte fænotypning – altså detaljerede målinger af, hvordan kroppen og adfærden påvirkes af sygdom eller genetiske ændringer. Det kan for eksempel være blodtryk, hjerterytme, nyrefunktion, stofskifte, motorik, hukommelse og sociale reaktioner.

– Vi arbejder mod at kunne måle avancerede hjernefunktioner, energiforbrug, motorik og sygdomstegn – og se, hvordan det ændrer sig, når kroppen er syg eller genetisk ændret. Det giver os en langt mere nuanceret forståelse af sygdomsforløb og behandlingseffekter, siger professor Kate Lykke Lambertsen, som leder fænotypningsdelen og er medansvarlig for projektet.

Målingerne udføres med avanceret udstyr, blandt andet trådløs overvågning (telemetri) og adfærdsanalyse.

Kirurgiske sygdomsmodeller

Centret skal også kunne tilbyde mikrokirurgiske modeller, hvor sygdomme efterlignes gennem præcise indgreb i eksperimentelle modeller for eksempel for hjerne, urinvejs- og kredsløbssygdomme. Disse modeller gør det muligt at undersøge, hvordan kroppen reagerer på sygdom, og hvordan nye behandlinger virker under kontrollerede forhold.

Den mikrokirurgiske del af centret ledes af professor Peter Zvara.

En national ressource

Centeret bliver det første af sin slags til at kombinere alle disse elementer indenfor eksperimentel sygdomsforskning. DCM-TAP placeres på Syddansk Universitet i Odense, hvor universitet og hospital snart er fysisk forbundet. Her skal centret fungere som en åben og fælles platform for forskere fra både universiteter og industrien – nationalt og internationalt.

– Målet er at gøre avancerede teknikker og modeller tilgængelige for flere. Det skal være en ressource, der fremmer samarbejde, kvalitet og innovation i dansk sygdomsforskning, siger professor Henrik Dimke.