Fire SUND-forskere modtager 21 millioner til psykiatriforskning

5.632.540 kroner

ADHD er en af de mest almindelige psykiatriske diagnoser i barndommen og er karakteriseret ved vedvarende problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsiv adfærd. Tilstanden kan føre til betydelige udfordringer i skole, hjem og sociale relationer.

I Danmark får omkring 5% af unge i dag medicin for ADHD – en andel, der er steget markant det seneste årti. Selvom mange oplever bedring i deres symptomer, ved vi alt for lidt om, hvordan medicinen påvirker børn og unge på lang sigt. Især mangler vi viden om, hvilke fordele og risici behandlingen har i den virkelige verden uden for de kortvarige, kontrollerede rammer i kliniske forsøg.

I dette projekt vil vi kombinere danske og norske sundhedsregistre med skoledata, kliniske vurderinger af symptomer og oplysninger om kommunale indsatser. Vi vil analyse, hvordan ADHD-medicin påvirker risikoen for alvorlige bivirkninger som hjertekarsygdom, misbrug, og hæmmet vækst. Samtidigt vil vi undersøge, hvordan medicinen i praksis påvirker børns skolegang, trivsel og symptomniveau. Endelig vil vi kortlægge, hvordan adgang til ikke-medicinske støttetilbud – som fx forældrekurser og skolebaseret støtte – varierer på tværs af landet.

Projektet vil give ny viden om, hvordan ADHD-medicin virker i virkeligheden og skabe et stærkere beslutningsgrundlag for familier, fagpersoner og politikere. Resultaterne vil give forældre, fagfolk og myndigheder et mere solidt grundlag for at træffe valg om behandling og støtte til børn og unge med ADHD.

3.101.904 kroner

På verdensplan er der de seneste årtier sket en massiv stigning i byrden af psykiske lidelser, herunder spiseforstyrrelser, som er komplekse, psykiske lidelser, der oftest rammer yngre kvinder, men i stigende grad også mænd.

Spiseforstyrrelser er relateret til en række alvorlige helbredskonsekvenser, og kun omkring 50 % bliver helt raske, ofte først efter en lang og kompliceret helbredelsesproces med tilbagefald og skift mellem spiseforstyrrelsesdiagnoser. Kort sygdomslængde er én af de vigtigste faktorer for helbredelse.

Personer, der tidligere har haft en spiseforstyrrelse, rapporterer dog stadig oftere et dårligere fysisk og psykisk helbred end personer uden denne sygdomshistorik. Imidlertid mangler der viden om hele aspektet af spiseforstyrrelser i Danmark, fra tidlig risikoadfærd, over klinisk manifestation til langtidsimplikationer.

Denne nye viden vil kunne anvendes direkte i udviklingen af fremtidige screenings-, forebyggelses- og rehabiliteringsinitiativer.

Vi ønsker med vores projekt at bidrage med denne viden i et unikt mixed-method-studie, som anvender både kvantitative og kvalitative data.

5.131.749 kroner

To diagnoser – dobbelt udfordring? Møder mellem mennesker med alvorlig psykisk sygdom og kræft.

Personer, der lever med både alvorlig psykisk sygdom og kræft, tilhører en af de mest oversete og sårbare grupper i sundhedsvæsenet. De får ofte en senere kræftdiagnose, tilbydes mindre behandling og har markant højere dødelighed end andre patienter. På trods af dette er de stort set usynlige i både kræftforskning og udviklingen af sundhedstilbud.

Projektet udføres i Region Sjælland, som er præget af høj social og sundhedsmæssig udsathed.

Formålet med programmet er at styrke adgangen til rettidig, sammenhængende og personcentreret behandling for mennesker med samtidig alvorlig psykisk sygdom og kræft. Herigennem bidrages med ny viden om, hvordan patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle oplever og håndterer forløb på tværs af psykiatri, somatik, almen praksis og kommunale tilbud.

Forskningsdesignet er praksisnært og samskabende. Det kombinerer kortlægning af eksisterende modeller og screeningspraksis (WP1), etnografisk feltarbejde med patienter, pårørende og fagpersoner (WP2) samt samskabelse og afprøvning af en ny, integreret indsatsmodel (WP3).

Forskningsprocessen har et konstruktivistisk blik på virkeligheden og belyse både menneskers erfaringer og systemets rammer. , som giver plads til både nuancer og kompleksitet. Målet er at udvikle en bæredygtig indsatsmodel, der tager højde for patienters liv og sundhedsvæsenets virkelighed og mindsker ulighed i sundhed.

7.187.760 kroner

Hver sjette mor rammes af en fødselsdepression, og det kan få alvorlige konsekvenser – ikke kun for moren selv, men også for barnet og resten af familien. Hidtil har forskningen især fokuseret på risikofaktorer: Hvem bliver ramt og hvorfor? PROTECT stiller skarpt på det modsatte perspektiv og stiller i stedet spørgsmålet: Hvorfor bliver nogle mødre ikke ramt, selv når de har høj risiko?

Formålet med PROTECT er at identificere faktorer, der beskytter sårbare kvinder mod at udvikle fødselsdepression.

Med udgangspunkt i danske register- og journaldata identificeres og karakteriseres kvinder der på papiret har en høj risiko, men trods det ikke udvikler en fødselsdepression efter fødslen. Samtidig udvikles en national spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med mødre og sundhedsprofessionelle. Denne spørgeskemaundersøgelse udsendes til alle kvinder der føder i løbet af året 2027 for at indsamle viden om personlige, relationelle og samfundsmæssige forhold, der kan have en beskyttende effekt.

På baggrund af disse data undersøges, hvordan forskellige beskyttende faktorer hænger sammen med risikoen for fødselsdepression. Med henblik på at kunne omsætte resultaterne til nye anbefalinger og bedre støtte til kommende mødre, gennemgås den eksisterende forskning i et systematisk review for at finde konkrete indsatser, der styrker de identificerede beskyttende faktorer.