
Kunstig intelligens og kemi finder førsteudgaver af Biblen
Forskere har brugt kunstig intelligens, kulstof-14 og kemisk snilde til at datere verdens ældste bibelske manuskripter: Dødehavsrullerne
Siden opdagelsen af Dødehavsrullerne i 1947 har de haft enorm betydning for vores forståelse af jødedommens og kristendommens oprindelse. Men ét spørgsmål har lige siden stået ubesvaret hen: Hvornår er de enkelte skrifter egentlig skrevet?
Nu har et internationalt forskerhold, ledet af universitetet i Groningen med bidrag fra SDU, fundet svaret. Ved hjælp af avanceret radiokulstof-datering, kunstig intelligens og håndskriftsanalyse har de udviklet et banebrydende AI-værktøj, som er i stand til at datere Dødehavsrullerne og andre gamle håndskrifter. Det har fået navnet Enoch.
Holdet er ledet af professor Mladen Popović fra Qumran Institute ved universitetet i Groningen. Øvrige forfattere er fra universitetet i Groningen, universitetet i Pisa i Italien, KU Leuven i Belgien og Syddansk Universitet. Arbejdet er finansieret af European Research Council projektet ”The Hands That Wrote The Bible” og er nu publiceret i tidsskriftet PLOS One.
Ældre end hidtil antaget
Ved hjælp af Enoch konkluderer forskerne nu, at mange af Dødehavsrullerne er ældre end hidtil antaget. To af fragmenter kan endda dateres helt tilbage til det tidspunkt, hvor deres formodede bibelske forfattere levede, hvilket i så fald gør dem til noget så sjældent som ”førsteudgaver” af Biblen.
. Det var nok det mest uventede resultat; at to af teksterne viste sig at være førsteudgaver, siger professor emeritus Kaare Lund Rasmussen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, som har bidraget til studiet med kemiske analyser.
Indtil i dag har datering af Dødehavsrullerne primært hvilet på palæografi – studiet af gamle håndskrifter. Det er en metode præget af subjektivitet og manglende kalibreringspunkter. I dette projekt har forskerne derfor udtaget nye prøver fra pergamenterne og kulstof 14-dateret dem. Men før de kunne det, blev de nødt til først at rense skrifterne for den ricinusolie, også kaldet amerikansk olie, de blev smurt med i 1950’erne i et forsøg på at konservere dem – og her blev Kaare Lund Rasmussen inddraget.

- Jeg skulle stå for rensningen af prøverne, altså at fjerne den amerikanske olie. Jeg modtog omkring 10 milligram store fragmenter fra Israel, som blev transporteret via Groningen med kurer til vores laboratorium i Odense. Her fjernede vi olien med en metode, vi selv har udviklet. Metodeudviklingen tog mange år og vi foretog utallige forsøg, før vi fandt frem til en effektiv og skånsom renseproces, fortæller han.
Rensningen blev efterfølgende valideret ved universitetet i Pisa, og de rensede prøver blev så sendt tilbage til Groningen til kulstof-14 datering.
Med de nye kulstof-14-dateringer i hånden begyndte forskerne at træne deres AI-værktøj Enoch i at aflæse de specifikke træk i håndskriften og afgive en datering. Enoch analyserede alle håndskrifternes detaljer – fx de mikroskopiske krumninger i blæksporene og hele bogstavers former – og kunne dermed bestemme alderen på skrifterne med en præcision på omkring plus/minus 30 år.
135 manuskripter blev analyseret
- Det er første gang, man anvender en objektiv metode til at datere manuskripter ud fra selve skriften. Det er meget tilfredsstillende, at vores mange års kemiske forarbejde har bidraget til at gøre det muligt, siger Kaare Lund Rasmussen.
Enoch blev brugt til at analysere 135 manuskripter og opnåede en succesrate på omkring 79 pct., målt ved, at palæografer uafhængigt erklærede sig enige i Enochs dateringer. Iflg. forskerholdet gør det Enoch til et vigtigt nyt, videnskabeligt redskab – og potentielt en gamechanger for studiet af antikke tekster fra hele verden.
- Ved hjælp af Enoch kunne vi datere 135 andre ruller, uden overhovedet at skære i dem. Perspektiverne i det er åbenlyst store for datering af andre, gamle skrifter, siger Kaare Lund Rasmussen.
Retfærdighedens Lærer og Den Onde Præst
Blandt resultaterne er et særligt opsigtsvækkende fund: De to fragmenter 4QDanielc og 4QQoheleta viser sig at være skrevet på omtrent samme tid, som deres formodede forfattere levede – dermed bliver de en slags “førsteudgaver” af bibelske skrifter.
- Normalt har vi kun senere afskrifter af bibelens tekster. Men her står vi med noget, der meget vel kan være de originale versioner. Det er faktisk lidt vildt – som at finde en førsteudgave af Bibelen i sin oprindelige form, siger Kaare Lund Rasmussen.
Forskerne håber, at de nye dateringer også kan kaste lys over spørgsmålet om, hvornår og hvordan den mystiske ørkensekt ved Qumran opstod – den gruppe, der sandsynligvis skrev Dødehavsrullerne. Selvom vi stadig ikke kender identiteten på personer som ”Retfærdighedens Lærer” eller ”Den Onde Præst”, så bringer de nye dateringsteknikker os tættere på at forstå magtkampene og de historiske begivenheder, som udspillede sig i Juda ørkenen i århundrederne op til vor tidsregning, mener de.
Mød forskeren
Kaare Lund Rasmussen er professor emeritus i kemi og arkæometri ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Han udfører kemiske analyser af kulturarvsmaterialer. Siden midten af 1990’erne har han beskæftiget sig med Dødehavsrullerne, og han har også analyseret genstande som Knud den Helliges kiste, Tycho Brahes hår og knogler samt forskellige relikvier med tilknytning til Frans af Assisi og Jesu Apostle. Han er medforfatter til bogen ”Arkæometri: Undersøgelser af kulturarv”, udgivet på forlaget Orbis.