Skip to main content
Læselyst

Vi skal (også) lære at læse langsomt

Danske børn og unge læser mindre og mindre. De har sværere ved at læse længere og holde fokus. Ifølge SDU-forsker er der et for ensidigt fokus på korrekt og hurtig læsning i folkeskolen, hvilket minimerer de fantaserende, fordybende og forstående elementer ved læsningen. Og det skal der fokus på, hvis de kommende generationer skal besidde kritisk og kreativ tænkning, lyder det fra Sarah Bro Trasmundi.

Af Nicolai Lynge Drost, , 08-08-2022

Prøv at finde din telefon frem, inden du begynder at læse denne artikel. Gå ind på ur-app’en og tænd starturet. Hvis du skal læse på et 9. klasses-niveau, skal du læse resten af teksten på otte minutter og 9 sekunder. Som et minimumskrav.

Det vil muligvis ikke være nogen udfordring for dig, men der er så stort et fokus på kvantitative værdier i skolebørns læsning, at det er med til at fjerne glæden ved at læse bøger, tekster og historier. Noget som de fleste børn ellers elsker, fra de er helt små.

Sådan lyder det fra Sarah Bro Trasmundi, der blandt andet forsker i læselyst hos børn og unge. Ifølge hende har den måde, vi i dag lærer vores børn og unge at læse på, store, negative konsekvenser.

Børn omkring 4.-6. klasse begynder at give udtryk for, at læsning er keeeedeligt. Nogle hader det ligefrem. Og det følger nogle af de unge mennesker helt op til universitetet

Sarah Bro Trasmundi, lektor

- Børn omkring 4.-6. klasse begynder at give udtryk for, at læsning er keeeedeligt. Nogle hader det ligefrem. Og det følger nogle af de unge mennesker helt op til universitetet, hvor jeg i den daglige undervisning også kan høre, at læsning for mange er et nødvendigt onde, der bare skal overstås.

Hendes iagttagelser bakkes op af ny forskning som viser, at danske børn og unge har sværere og sværere ved at holde koncentrationen og læse længere tekster. Derudover læser de mindre end tidligere.

Den analoge bog må ikke glemmes i en digital verden

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt om man synes læsning er fedt, tænker du måske? I en globaliseret og digital verden går tingene stærkt, og der er jo slet ikke tid til at pleje fantasien og fordybelsen, sådan som vores samfund er strikket sammen.

Men faktisk er der flere årsager til, at vi bør betragte læsning som noget mere end en målbar kompetence, uanset om det hos skolebørn eller blandt den voksne del af befolkningen, forklarer Sarah Bro Trasmundi.

- Vi ved, at den fysiske bog styrker vores generelle hukommelse og ift. tekstens tid og handlingsforløb. Læsning er ydermere med til at udvikle menneskelige kompetencer som empati, fantasi og forestillingskraft. Det gør en forskel, om man holder en analog bog i hånden eller læser på en tablet, som typisk har mange andre apps og notifikationer til at forstyrre læsningen, siger hun.

Tablet-læsningen er også gavnlig

- Det er vigtigt at understrege, at det her ikke handler om at stille de digitale læsemuligheder i dårligt lys. Dels er de fine til at læse kortere tekster eller skimme noget igennem på. Derudover fylder en iPad alt andet mindre i kufferten sammenlignet med otte romaner, og digitale bøger er også ofte et meget billigere alternativ, så på den måde bliver læsningen mere tilgængelig for mange flere, siger Sarah Bro Trasmundi.

Men de kompetencer, som dybere læsning giver (Så altså ikke den der hurtige nyhedslæsning af en artikel med en click-bait-rubrik, som du hurtigt går væk fra igen) er vigtige for vores alles udvikling og evne til at tænke kreativt, reflektere og fordybe sig.

Elementer som i første omgang udvikles helt tilbage, hvor det er pixibøger og eventyr, der bringer glæde til mange børn.

Den skæve vej med PISA

For at forstå hvorfor Sarah Bro Trasmundi nu advarer om, at skolesystemets læsefokus pt er med til at trække den fantaserende barneglæde væk fra bøgerne og læsningen, skal vi spole tiden 19 år tilbage til 2003.

Her deltog en årgang af danske skoleelever i de internationale PISA-undersøgelser, som hvert tredje år vurderer de unges evner inden for dansk, matematik og naturfag. VK-regeringen fremlagde i 2004 et udspil, der grundet det sidste års dårlige testresultat skulle forbedre kvaliteten i folkeskolen og løfte de svageste elevers kompetencer.


Løsningen var ifølge et politisk flertal hos regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nationale test flere gange i løbet af skoletiden. Man skulle teste i dansk læsning, matematik, engelsk og fysik/kemi. Resultaterne skulle give lærerne et pejlemærke for, hvilke elever der skulle have en særlig hjælpende hånd og på hvilke områder.

National debat om nationale test

Testene blev første gang gennemført i 2006 og har siden været meget omdiskuteret, ligesom der i årenes løb også er fagfolk, der har stillet spørgsmålstegn ved PISA-testene, som den politiske beslutning lænede sig op ad. Flere har hævdet, at testmetoden ikke er gangbar og at resultaterne er unuancerede og derfor usammenlignelige på tværs af landene, der deltager i undersøgelsen hvert tredje år.

I 2021 fremlagde den nuværende regering den fremtidige erstatning for de nationale test, da de på et pressemøde beskrev det nye evalueringssystem ’folkeskolens nationale færdighedstest', der skal udføres første gang i 2026. Forskellen er, at man nu kun tester i dansk læsning og matematik, til gengæld gøres det oftere i løbet af skoleårene, hvilket allerede effektueres fra dette skoleår.

Ved dansk læsning bliver der nu testet i starten af skoleåret – modsat lige inden sommerferien som hidtil - i 2.-, 3.-, 4.-, 6.-, og 8. klasse foruden de årlige læseprøver. Der testes i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse på tid.

Lærerne behøver ikke test til at overskue elevernes styrker og svagheder

Tilbage til Sarah Bro Trasmundi. For hende handler det ikke udelukkende om at kritisere de nuværende metoder. Men hun savner et ekstra element i skolernes fokus på læsning.

- Der er rigtig mange gode ting ved den måde, vi lærer at læse på. Det er vigtigt at læse flydende, korrekt og med en vis hastighed. Men hvis de læsekompetencer ikke understøttes af andre metoder til eksempelvis kreativ læsning, kan jeg godt være bekymret for, at det vil få negative konsekvenser. 

- Der er ikke bare én men mange ”rigtige” måder at læse på. Metoderne virker forskelligt fra elev til elev, og dem vil jeg gerne appellere til, at vi bliver skarpere på og mere interesserede i. Og samtidig giver noget autoritet tilbage til vores lærere og undervisere ift. hvad der er bedst for den enkelte.

Nationale test har endnu ikke medført det ønskede løft

En statusrapport offentliggjort i juni 2022 fra Undervisningsministeriet konkluderede, at tre ud af fire hovedmål for folkeskolen ikke er nået. Hvad angår læsefærdighederne er der godt nok fremgang at spore sammenlignet med sidste års resultater, men resultaterne var stadig bedre i skoleåret 2014/15 med undtagelse af 2. klasse.

Vi lærer dem fra de er ganske små, at nu skal de koncentrere sig og bogstavelig talt skal videre i teksten.

Sarah Bro Trasmundi, lektor

Samtidig er elevernes trivsel ikke forbedret, og den nuværende testmetode er umiddelbart ikke noget, der hjælper på den front.

- Vi lærer dem fra de er ganske små, at nu skal de koncentrere sig og bogstavelig talt skal videre i teksten. Vi træner og tester vores børn i læsehastighed og i hele tiden at holde fokus på ordene i teksten og være i et godt læseflow, og på den måde gør vores undervisning læsefærdigheden til en mekanisk øvelse, hvor legen med at sætte bogstaver og lyd sammen bliver forudsigelig og effektiviseret, siger Sarah Bro Trasmundi.

Kender alle børn i verden H.C. Andersen?

Systemet belønner altså effektivitet og straffer langsomhed og eftertænksomhed. Over tid vil det skabe elever, der lærer at læse på en bestemt forudsigelig måde, som er med til at skubbe de kompetencer, Sarah og hendes forskningskollegaer ønsker sig, i baggrunden. Blandt andet fordi undervisningen tilrettelægges mod prøverne.

Ifølge hende vil børnene tilpasse sig til opgaverne og forstå, at de belønnes ved at være tro mod opgavedesignet og ikke deres egen kritiske tænkning. Hun illustrerer det med et eksempel fra hendes egen søns læseprøve.

Om forskningen

Sarah Bro Trasmundi har i en tværfaglig forskergruppe bestående af blandt andet lingvister, kognitive psykologer, antropologer, læseforskere, filosoffer og neuropsykologer undersøgt forestillingskraften og fantasien i forbindelse med læsning på tværs af aldre og boggenrer hos universitetsstuderende samt skolebørn i pilotstudier.

Dugfriske undersøgelser fremhæver, at børn og unge i dag læser mindre end før, og de har sværere ved at læse længere tekster og holde koncentrationen. Selv hos universitetsstuderende er læsning blevet noget, der for mange er svært og blot skal overstås. Derfor er det altafgørende for forskerne, at der kommer mere viden om, hvad det skyldes og hvordan den negative udvikling kan vendes.

Et af de forskningsresultater, forskningsgruppen har hæftet sig ved, er de små pauser, der konstant opstår under læsningen. Det tyder nemlig på, at de er meget vigtige for både læselysten og forestillingskraften, og det vil Sarah Bro Trasmundi forske videre i.

Hvis det viser sig, at pauserne har den funktion, forskningsgruppen tror, så betyder det, at man indtil nu har taget fejl i forhold til, hvad læsning er, og hvordan man understøtter kreativitet i forbindelse med læsningen. De håber på at finde ud af, hvordan man kan drage nytte af de her naturlige pauser i læsningen på en måde, der giver mulighed for at gøre læsning mere spændende hos børn og unge.

Forskningsrådet har støttet to af Sarah Bro Trasmundis forskningsprojekter om henholdsvis embodied reading, som undersøger kroppens rolle under læsningen samt projektet the imaginative power of reading, der skal beskrive forestillingskraftens værdi i læsningen.

- I 2. klasse skulle han øve sig på at tage læsetest, inden den rigtige ventede et par uger i fremtiden. Som en del af opgaven skal han læse en lille tekst og derefter svare, hvorvidt en række udsagn vedrørende teksten er ’rigtig’ eller ’forkert’. I teksten står der blandt andet, at alle børn i verden kender den verdensberømte forfatter H. C. Andersen. Bagefter ser jeg, at han krydser af, at det ikke er sandt. Jeg siger til ham, at han skal svare ud fra hvad der står i teksten, men som han svarer:

Jeg ved godt, at det står der, men alle børn i verden kan jo ikke kende én person.

Der var en række af sådanne eksempler, men i den rigtige test er der ingen til at observere sammenhængen mellem læsning og svar. Selvom han åbenlyst har ret og reagerer på den tåbelige formulering, bliver hans kritiske læsning straffet i testen som en fejl, der giver sig udslag i den endelige testscore.

En god bog bliver bedre af god komfort

Tænk på, hvordan du selv sætter dig, hvis du skal læse en bog. Det vil som oftest være et behageligt sted som sofaen eller lænestolen – måske endda med udsigt til naturen i form af vand eller skov, hvis vejret tillader det. Vi skaber en hyggelig atmosfære, forsyner os med lidt at drikke for at give bogens fortælling de bedste muligheder for at udfolde sig.

I skoletiden er det sjældent, at læseomgivelserne plejes.

- Den såkaldte effektive måde at læse på er ikke særlig inspirerende. Man bliver sat foran et firkantet bord og skal læse korrekt og hurtigt, så man kan besvare de efterfølgende spørgsmål. Vi ved fra forskning, at man bruger hele kroppen til at læse, og vi ved, at ergonomi, temperatur og belysning betyder noget for vores læsning og forståelsen af det, vi læser.

Pause = læring

Du kender det nok, at du lige kigger ud ad vinduet og bearbejder noget, du har læst. Det skal du selvfølgelig ikke gøre nu, kære læser - du skal jo gerne blive færdig med teksten her inden for tiden, som udløber om et minut og otte sekunder.

Men det kan være, at din visualisering af skurken fra den krimi, du har gang i, tegner sig på nethinden. Måske en bestemt linje får dig til at tænke på noget helt andet. Måske er lyden af et ord, noget der vækker din interesse eller giver dig en følelse eller idé.

Og netop de helt små, naturlige pauser er Sarah Bro Trasmundi meget optaget af.

- Vi har vidst meget lidt om, hvad der rent faktisk sker, når folk læser. Noget af det nyeste, vi har set, er de her små mikropauser, som hele tiden opstår under læsning – noget som ingen har haft fokus på. De har en emotionel funktion, fordi vi kan observere en mimisk forandring, når de opstår, men vi ved endnu ikke helt, hvad der faktisk sker i pauserne, men de opstår konstant.

Potentiale til at gøre læsning mere spændende

- Fra psykologien ved vi, at jo mere emotionelt engageret, man er, desto bedre husker man og dermed øges motivationen for den videre læsning. Vi tror pauserne er afgørende for den kritiske og fantasifulde læsning af teksten. 

Dermed ligger der her et potentiale for at finde ud af, hvordan læsning, fantasi og motivation hænger sammen med de her mikropauser, mens man læser, påpeger SDU-lektoren. Hun understreger igen, at det er problematisk med et så ensidigt fokus på den strømlinede og korrekte læsning, både hvad angår hastighed og korrekt oplæsning.

 - Jeg tror faktisk ikke, det ødelægger noget at lade vores skolebørn og unge gå ad fantasiens veje i højere grad, end tilfældet er i dag. Børn er rigtig gode til at afbryde sig selv i deres læsning, fordi de er nysgerrige, hvilket i dag opfattes som fejl., hvis det sker under læsningen. Men hvad ville der egentlig ske, hvis vi også eksperimenterede med at øve os i at læse langsomt? Måske holdt en lille pause, hver gang vi bladrede og i det hele taget lod vores børn komme mere på banen med refleksioner og kreative input, siger hun.

En fundamental ændring af læseprocessen

Ifølge Sarah Bro Trasmundi kræver det en markant ændring af læsningen, hvor der ikke bare tales om, hvad man oplevede i en tekst, efter man har læst de. Hvor der i stedet er fokus på at fange de små indlejrede pauser, når der læses. Ofte er de små pauser ikke nogen, vi kan huske bagefter alligevel.

- Jeg arbejder med mine universitetsstuderende på den måde. Jeg forsøger at få dem til at lytte til deres egen nysgerrighed, når de læser, og fange den og udfordre den fremfor at tænke ’jeg skal også videre og have læst i stedet for at blive distraheret af mine egne tanker.’

- Det er svært, fordi de selv er ansvarlige for, hvad de gør med teksten, men over tid synes de også pludselig, at teksten giver mening og at det er sjovere at læse på den måde. Men det ændrer fundamentalt læseprocessen og er ikke noget, man kan implementere ved at tale om egen fantasi, efter teksten er læst, slutter hun.

Nåede du det?

Det er tid til at slukke stopuret igen. Du er givetvis nået igennem teksten inden for folkeskole-grænsen, men for nogle bliver svært at få alle nuancer og detaljer med i teksten, når der er et ur, der tikker. Nogle læser måske teksten, men spørgsmålet er så, om de egentlig forstår dét, de har læst?

Denne tekst har et lixtal på 40, hvilket placerer den i en middel sværhedsgrad (35-44.) Det er et niveau, man forventer at kunne læse på fra 7. klasse (>35). Ved udfordrende tekster arbejder man med en forventning om 170 ord i minuttet.

Mød forskeren

Sarah Bro Trasmundi er lektor hos SDU ved Institut for Sprog og Kommunikation. Hun er derudover tilknyttet Oslo Universitets center for litteratur, kognition og følelser (LCE) .

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 08.08.2022