Skip to main content
I skole eller ej

Hvad Covid-19 har lært os om forældres tillid

Det er nu to år siden, at hverdagen så småt vendte tilbage efter første corona-nedlukning. Nyt studie viser, at relationen til skoler og lærere påvirkede forældres tillid og adfærd under Covid-19. Det rummer læring, som kan være værdifuld i fremtiden.

Af Camilla Wissing Mortensen, , 20-04-2022

11. marts 2020 er nok en dag, de færreste glemmer. Bag en talerstol og flankeret af en tegnsprogstolk lukkede statsminister Mette Frederiksen Danmark ned for at mindske spredningen af Covid-19.

Nedlukningen betød blandt andet, at skoler og andre institutioner lukkede, og hverdagen blev ændret markant for mange børnefamilier.

Rutsjebaneturen fortsatte i midten af april, hvor skolerne var blandt de første institutioner til at genåbne, hvilket fik forældre landet over til at udtrykke deres bekymringer.

- Danmark var ét af de første lande til at genåbne skolerne, og det skete relativt hurtigt efter den fulde nedlukning af samfundet. Derfor befandt forældrene sig så at sige i frontlinjen af genåbningen, fortæller Barbara Fersch, der er lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet.

Forældre er risikomanagere

Sammen med to kolleger har hun undersøgt, hvordan forældre til skolebørn navigerede i de nye sundhedsrisici i de tidligere faser af Covid-19. Resultaterne viser blandt andet, at forældrenes relation til skolerne og skolelærerne har haft stor betydning for deres tillid, og dermed adfærd, under pandemien.

Om studiet

Studiet er lavet af Barbara Fersch og Anna Schneider-Kamp fra Syddansk Universitet sammen med Karen N. Breidahl fra Aalborg Universitet.  

Studiet er baseret på data, der er indsamlet i april til juli 2020 i forbindelse med to parallelle forskningsprojekter, der skulle afdække nedlukning, hjemmeskoling og genåbning i forbindelse med Covid-19-pandemien. Data stammer fra interviews med 30 nøgleinformanter (15 forældre og 15 ansatte på offentlige institutioner (f.eks. lærere, skoleledere)), etnografiske undersøgelser af en Facebookgruppe og en survey.    

Resultaterne af studiet er samlet i artiklen Anxiety and trust in times of health crisis: How parents navigated health risks during the early phases of the COVID-19 pandemic in Denmark, der er udgivet i tidsskriftet Health, Risk & Society.

 

- I vores tid er forældre blevet en slags ’risikomanagere’ for deres børn. De skal finde balancen mellem at beskytte dem og udsætte dem for en vis mængde fare, og derfor blev de sat under pres ved både den første nedlukning og genåbning af samfundet, forklarer hun.

Studiet viser, at den første nedlukning skabte en stærk bekymring hos mange forældre. Men også, at denne indledende bekymring hurtigt aftog, da forældrene fandt måder at håndtere situationen på, blandt andet ved at indhente information og overholde sundhedsanbefalingerne.

Mange forældre følte, at deres børn blev prøveklude for genåbningen. Skolerne havde mindre end to uger til at forbedre og implementere de nye hygiejne og afstandskrav

Barbara Fersch, lektor

Billedet ændrede sig dog igen 15. april 2020, da skolerne atter slog dørene op som en del af den første genåbning. Børn i alderen fem til tolv var altså nogle af de første til at blive sendt tilbage i samfundet, og det førte til en ny stigning i angstniveauet blandt forældrene.

Mange havde svært ved at se den logiske sammenhæng mellem genåbningen og de sundhedspraksisser, som de netop havde accepteret som ansvarlige:

- Mange forældre følte, at deres børn blev prøveklude for genåbningen. Genåbningen blev annonceret den 6. april, hvilket betød, at skolerne havde mindre end to uger til at forbedre og implementere de nye hygiejne og afstandskrav, forklarer Barbara Fersch og fortsætter:

- Derudover flyttede genåbningen ansvaret for at overholde den sikre praksis med hygiejne og social distance fra forældrene over til skolen og personalet. Men mens forældrene typisk kun er ansvarlige for et par børn, er en skolelærer ansvarlig for mange børn. Forældrene oplevede altså et stort kontroltab.

Tilliden er afgørende

Studiet viser, at genåbningen derfor medvirkede til et skift i forhold til tillid, da mange af forældrene manglede tillid til skolens og personalets evne til at genåbne på en sikker måde.

Derfor blev forældrene nødt til at afgøre med sig selv, hvordan de skulle håndtere risikoen for smitte. Eller som forskeren formulerer det: Hvilken strategi de som risikomanagere skulle lægge.

Her kan forskerne se, at det ofte er forældrenes tillid til skolerne og personalet, der blev afgørende for, om forældrene valgte at sende deres børn i skole eller ej.

De fleste forældre, der sendte deres børn i skole, forklarer i studiet, at de havde tillid til, at skolen ville være i stand til at implementere tiltag som hygiejne og social distance på en forsvarlig måde.

Men tilliden kommer ikke ud af det blå, understreger Barbara Fersch – den hænger i høj grad sammen med skolernes kommunikation:

Skolerne formidlede, hvordan de ville lære de nye regler sammen med børnene. Det gav forældrene mulighed for at forberede deres børn hjemmefra

Barbara Fersch, lektor

- Forældrene fremhævede, at skolerne havde gjort meget ud af at italesætte, hvordan de havde tænkt sig at implementere og håndhæve sundhedsforanstaltningerne, siger hun og uddyber:

- Skolerne formidlede, hvordan de ville lære de nye regler sammen med børnene og lagde f.eks. video på Facebook, hvor ledelsen forklarede tiltagene. Det gav forældrene mulighed for at forberede deres børn hjemmefra.

Den form for kommunikation manglede blandet andet hos de forældre, der ikke sendte deres børn i skole.

- Deres tvivl var baseret på manglende tillid i forhold til skolen og personalet. Forældrene vidste, at lærerne aldrig var blevet trænet til, eller forberedt på, at håndtere en pandemi, og de her skoler formåede ikke at vise, at de var værdige til forældrenes tillid.

- Derfor havde denne gruppe af forældre større tendens til at holde børnene hjemme gennem de første uger af genåbningen.

Fremtidige sundhedskriser

Én af de helt centrale hovedpointer i studiet er altså, at relationen mellem forældre og skolen er væsentlig i forhold til, hvordan forældrene vælger at håndtere sundhedskriser som en pandemi. Derfor er der også en vigtig læring at hente i forhold til fremtidige sundhedskriser, mener Barbara Fersch:

- De tillidsfulde forældre stolede på skolen, fordi skolen og personalet formidlede, hvordan de ville håndtere situationen. Skolen demonstrerede sin kompetence på en måde, der var tillidsskabende og udslagsgivende for, at vores respondenter valgte at sende børnene i skole.

Fokus på nære institutioner

Derfor understreger hun vigtigheden af, at institutioner og fagfolk åbent og transparent kommunikerer, hvordan de håndterer kriser, og giver forældrene redskaber til at forberede børnene hjemmefra. Deres kommunikation er nemlig afgørende for at forme forældrenes strategier i sundhedskriser.

- En del studier har vist, hvor væsentlig borgernes tillid til de overordnede institutioner som vores sundhedsmyndigheder og politikere har været. Det er selvfølgelig vigtigt, men relationen til de nære institutioner er lige så vigtig, da de er en del af vores dagligdag og påvirker vores adfærd. Der følger et enormt kontroltab med, når forældre skal overlade beskyttelsen af deres børn til andre, og det skal institutionerne imødekomme, især i krisetider, afslutter Barbara Fersch.

 

Læs resultaterne af studiet:

Mød forskeren

Barbara Fersch er lektor hos Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, hvor hun blandt andet forsker i relationer mellem professionelle og borgere, tillid, digitalisering og velfærdsstaten.

Kontakt

Mød forskeren

Anna Schneider-Kamp er adjunkt hos Institut for Virksomhedsledelse og forsker i nye patientroller, patientinddragelse, samt hvordan digitaliseringen påvirker praksisformer i sundhedsfeltet.

Kontakt

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 20.04.2022