Skip to main content
Angst

Mindfulness gør det lettere at glemme frygt

Et nyt studie fra SDU viser, at mindfulness-træning med en app kan hjælpe mod stressreaktioner og angst på længere tid.

Af Marianne Lie Becker, , 19-02-2020

Mindfulness har tidligere vist sig at kunne bruges til at håndtere negative følelser, og det bruges derfor i behandlingen af flere angstrelaterede psykiske lidelser. Ingen forskere har dog endnu fundet svaret på, hvorfor det virker.

Et hold forskere fra SDU og internationale samarbejdspartnere, herunder universiteterne i Lund og Uppsala samt Mt Sinai Medical School i New York og Peking Universitet, har i et nyt studie vist, at mindfulness-træning kan bruges til at tøjle frygtreaktioner på længere sigt.

- Vi har fundet ud af, at mindfulness kan bruges til at styre og slukke for den frygt, vi oplever, når vi bliver konfronteret med det, vi er bange for, forklarer Ulrich Kirk, lektor på Institut for Psykologi, SDU.

Forsøg med billeder og frygt

I studiet har forskerne opdelt 29 personer i to grupper, en som arbejdede med mindfulness via app’en Headspace og en, som ikke gjorde. Efter fire uger blev forsøgspersonerne eksponeret for en række billeder, mens de samtidig blev udsat for små elektriske stød.

Headspace

Headspace er en amerikansk app, som tilbyder mindfulness-baseret træning. App’en er den mest populære app til online-baseret mindfulness træning.

Stødene skulle få forsøgspersonerne til at associere billederne med noget dårligt. Når de så billederne igen uden at få stød, viste de frygt, ligesom personer med angst gør det, når de udsættes for det, der trigger deres angst. I denne fase viste begge grupper af forsøgspersoner samme niveau af frygt målt på svedproduktion.

Dagen efter denne seance fik forsøgspersonerne vist de samme billeder som dagen før. Og her viste forskellen på de to grupper sig: Den gruppe, der havde trænet mindfulness gennem de sidste fire uger, viste mindre frygt end den anden gruppe.

Mindfulness bremser negative reaktioner

Det fik forskerne til at konkludere, at arbejdet med mindfulness-app’en har gjort en forskel.

-Vi kan nu vise, at mindfulness ikke kun har en effekt på subjektive oplevelser af negative følelser, som tidligere forskning har vist, men også at man faktisk kan se en betydelig effekt på stressreaktioner, selv ved en begrænset mængde træning, fortæller Johannes Bjørkstrand, post doc på Syddansk Universitet.

-Det er også interessant, at træningen med app’en lader til at have en specifik og længerevarende effekt på evnen til at bremse frygtreaktionerne, hvilket stemmer overens med tidligere studier af, hvordan hjernen danner billeder i forbindelse med mindfulness.

Lærer at håndtere triggere

Det er endnu ikke lykkedes forskere at kortlægge de underliggende biologiske mekanismer, der ligger bag den positive effekt af mindfulness på følelsesmæssige funktioner, altså at forklare, hvorfor det virker.

Dog har studier af hjernens måde at danne billeder på vist, at mindfulnesstræning medfører ændringer i bestemte regioner af hjernen, som har betydning for, hvorvidt man er i stand til at lære at bremse frygten for stimuli, som man oplever negativt.

-Det, som arbejdet med mindfulness i denne app kan, er at lære personer med psykiske lidelser at håndtere det, der trigger deres angst og at styre deres reaktioner, så angsten ikke får magten, fortæller Ulrich Kirk.

Kombination af behandlinger måske ideel

Psykologer behandler ofte lidelser relateret til angst og traumer med såkaldt eksponeringsterapi, hvor patienterne konfronteres med det, de er bange for og efterfølgende lærer teknikker til at slukke for frygten. Det er dog ikke alle, der responderer godt på den type behandling.

Hvad er mindfulness?

  • Mindfulness er en form for meditation, der tillader kroppen og sindet at slappe af og opleve nuet mere tydeligt.
  • Specifikt består mindfulness øvelser af meditationer typisk med fokus på åndedrættet i 10-15 min sessioner.

Ifølge Johannes Björkstrand kan det skyldes, at mennesker med disse lidelser netop på grund af lidelserne ikke er i stand til at fastholde de indlærte teknikker til at dæmpe deres frygt. De har måske en underliggende overfølsomhed, som højner risikoen for at udvikle denne type lidelser til at starte med og dermed udgør en hindring for succesfuld behandling.

-Vores resultater antyder at, hvis man kombinerer mindfulnesstræning med eksponeringsterapi, kan man måske opnå en større og længerevarende behandlingseffekt. På den måde kan man nå den underliggende overfølsomhed og flere individer ville respondere på behandlingerne.

Flere studier på vej

Han understreger, at flere studier og egentlige behandlingsstudier er nødvendige, før man kan drage solide konklusioner om netop det.

Forskerne vil nu arbejde fremad og undersøge de underliggende neurobiologiske mekanismer, der er involveret.

-I øjeblikket gentager vi eksperimentet med dobbelt så mange forsøgspersoner og det hele foregår inde i en fMRI-scanner, som har et ekstra stærkt magnetisk felt. På den måde kan vi meget præcist måle forsøgspersonernes hjerneaktiviteter igennem hele eksperimentet, siger seniorforfatter, lektor Ulrich Kirk.

-Vi håber at kunne vise, at effekterne af mindfulness er robuste, og at vi kan sige noget om, hvilke hjerneprocesser, der er involveret i at producere de fundne effekter. Vi er lige blevet færdige med dataindsamlingen, men har stadig et stort arbejde med analyse foran os, før vi har nogle resultater.

Mød forskeren

Ulrich Kirk er lektor på Institut for Psykologi og tilknyttet BRIDGE, en forskningsenhed for hjerneforskning på Klinisk Institut.

Kontakt

Videnskabelig artikel

Studiet ” The effect of mindfulness training on extinction retention” er publiceret i Scientific Reports.

Læs studiet

Redaktionen afsluttet: 19.02.2020