Etik og forskning

Ny komité skal sikre etikken i forskningsprojekter

SDU opprioriterer forskningsetikken med en etisk komité; Research Ethics Committee

Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, , 13-08-2019

Kritik af videnskabens fremskridt er ikke noget nyt, men særligt nazisternes smertefulde og nedværdigende forskningseksperimenter på fanger i koncentrationslejrene betød, at der for alvor kom fokus på videnskabens etiske problemer.

I 1947 blev de første skriftlige retningslinjer for etisk adfærd i forhold til eksperimenter, som involverer mennesker, vedtaget – også kendt som Nürnbergkoden. Efterfølgende kom i 1964 Helsinki-deklarationen, som er en vejledning for læger, der arbejder med medicinsk forskning på mennesker.

I Danmark startede det videnskabsetiske komitésystem i 1980 på frivillig basis blandt forskerne. Grundlaget var netop Nürnbergkoden og Helsinki-deklarationen.

Komitésystemet

Efterfølgende blev det ved lov besluttet, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der involverer mennesker eller menneskeligt biologisk materiale (væv, æg og celler) skal godkendes af en videnskabsetisk komité, for at sikre at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt.

Komitésystemet består i dag af Den Nationale Videnskabsetiske Komité (NVK) og en eller flere komitéer i hver region.

Etisk vurdering

Som supplement til komitésystemet, som kun forholder sig til sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, er der de senere år opstået et behov for, at også andre former for forskningsprojekter kan blive vurderet ud fra etiske retningslinjer. Det drejer sig for eksempel om projekter, der kun arbejder med data, og som derfor ikke er omfattet af komitéloven.

Særligt EU’s rammeprogrammer, National Institute of Health i USA og internationale tidsskrifter stiller krav om, at forskningsprojekter skal have en etisk godkendelse.

Research Ethics Committee

Det er baggrunden for, at SDU i 2018 har oprettet Research Ethics Committee (REC), som tilbyder etisk rådgivning og er et godkendelsessystem til alle forskere på universitetet. Foruden formanden består REC af seks forskere fra hvert fakultet og to repræsentanter fra universitetets administration.

REC’s formål er at sørge for en ensartet procedure for etiske godkendelser, så det er nemmere for forskerne at modtage tilskud og offentliggøre deres resultater.

Formanden for REC er institutleder for Klinisk Institut, professor og læge Kirsten Ohm Kyvik. Hun har igennem mange år arbejdet med videnskabsetik og er desuden medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komité og en række andre etiske komitéer. Hun har, sammen med professor Arja R. Aro, gennem flere år advokeret for en særlig etisk instans på SDU – både fordi det sikrer bedre forskning, men også fordi udlandet kræver det.

Det forbedrer forskningen, når man har et etisk fokus

Kirsten Ohm Kyvik, professor

– For en del år siden indså jeg, at vi havde et problem, eftersom det kun er forskning, som involverer mennesker eller menneskeligt biologisk materiale, der skal anmeldes til komitésystemet. Men der foregår forskning inden for samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab, for eksempel inden for psykologi, hvor borgere ikke har givet et eksplicit samtykke til, at deres registerdata bruges i et forskningsprojekt. Der kan også være tale om tilfælde, hvor borgerne slet ikke ved, at de er deltagere i et forskningsprojekt, siger Kirsten Ohm Kyvik.

Hun mener, at alle universiteter i Danmark, på lige fod med universiteterne i USA, bør have egne etiske komitéer. Det sikrer, at forskere bliver tvunget til at få stillet de relevante spørgsmål til deres forskningsdesign og den efterfølgende brug af forskningsresultaterne, så det undgås, at mennesker, miljø, 3. verdenslande eller forsøgspersoner lider skade.

Mennesket først

– Det er ikke nok, at kun sundhedsvidenskaberne er vant til at tænke de etiske aspekter ind i forhold til at beskytte det enkelte menneskets integritet og værdighed. Det forbedrer forskningen, når man har et etisk fokus, både i forhold til hvordan man bruger data, men også i forhold til hvordan forskningsprojektet designes. Lige så vigtigt er også, at forskeren forholder sig til, hvad forskningen skal bruges til.

Kirsten Ohm Kyvik understreger, at selvom vi for eksempel er forpligtet til at stille data til rådighed i et offentligt sygehusvæsen som det danske, så er det vigtigt, at nogen holder øje med, hvad der sker med vores data, når de bruges i forskningsøjemed.

Hun understreger, at det enkelte menneskes værdighed og integritet kommer før samfundsnytten. Derfor er REC på SDU et væsentligt bidrag til at sikre en endnu højere kvalitet i forskningen.

Kvalitetssikring af forskningen

– Den enkelte forsker kan sidde med et projekt, som vedkommende selv vurderer ikke indebærer nogle etiske dilemmaer. Men medlemmerne af REC kan have et andet syn på sagen og dermed udpege, hvad der er problematisk. Det betyder, at forskeren ændrer sit forskningsdesign, så det netop tager højde for de svage punkter.

-Det er en dialektisk proces – som i sidste ende kvalitetssikrer forskningen og brugen af de resultater, der kommer ud af anstrengelserne, siger Kirsten Ohm Kyvik.

Fonde kræver etiske standarder

Det er frivilligt, om man ønsker at sende sit projekt forbi REC. Mange forskere har dog brug for en godkendelse, der dokumenterer, at deres projekt overholder visse etiske standarder for at få ekstern finansiering eller kunne publicere i forskningstidsskrifter.

– Det er vigtigt, at REC er et frivilligt tilbud; det er en kulturforandring, som skal have tid til at fæstne sig i organisationen. REC havde det første projekt til gennemsyn i maj måned, og til efteråret har vi to-tre stykker, som skal vurderes. Jeg vil være tilfreds, hvis vi om fem år ser rigtig mange projekter – og at det om ti år er en selvfølge, siger Kirsten Ohm Kyvik.

 

Topbilledet stammer fra Wiki Commons og er licenseret under Creative Commons Attribution 4.0 International license. Billedet vises i en beskåret udgave.

Mød forskeren

Kirsten Ohm Kyvik, professor, institutleder på Klinisk Institut, SDU og OUH. Formand for REC.

Kontakt

Fakta om REC

Ønsker en forsker, at REC skal godkende et projekt, fremsendes dokumentation (blandt andet en projektbeskrivelse og et udfyldt spørgeskema) til REC.

I første omgang bliver dokumenterne gennemgået af det REC-medlem, som repræsenterer forskerens fakultet, samt et andet medlem i komitéen.

Til sidst bliver ansøgningen præsenteret for hele REC, hvorefter komitéen træffer en afgørelse.

Læs mere om REC 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies