Skip to main content

Institut for Grøn Teknologi

Forsker i krydsfeltet mellem naturvidenskabelige og tekniske discipliner med fokus på globale udfordringer og lokale muligheder og løsninger.

Velkommen til Institut for Grøn Teknologi (IGT).

Vi har pr. 1. september 2020 skiftet navn fra Institut for Kemi- Bio- & Miljøteknologi.

Ved instituttet forskes der inden for traditionelle tekniske og naturvidenskabelige discipliner  som kemiteknik, materialekemi, analytisk kemi, naturstofkemi, fødevareteknologi, bioteknologi, miljøteknologi og miljøeffektiv teknologi.

Tværfagligheden i forskningen er med til at sikre kvaliteten i vores uddannelser og vores studerende er derfor meget efterspurgte i kemiske, bioteknologiske, ingrediens eller lægemiddelproducerende virksomheder samt i miljø og konsulent virksomheder. 

Vi har som målsætning at være et tværfagligt institut af høj international klasse, der via sin forskning, innovation, formidling og uddannelser bidrager til at skabe vækst og velfærd og løse globale samfunds- og miljøproblemer.

Instituttet er opdelt i følgende forskningsenheder:

SDU Chemical Engineering
SDU Biotechnology 
SDU-Livscykluscenter

Institut for Grøn Teknologi er desuden ansvarlig for diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi  og for civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi og miljøteknologi. 

Kontaktinformation:
Institutleder Jens Ejbye Schmidt