Cancer i hjernen og centralnervesystemet er relativt sjældne, men for individet er de særligt alvorlige, da prognosen ofte er dårlig og sygdommenes årsager relativt ukendte. Særligt i forbindelse med gliomablastoma hjernecancer er genet O6-metylguanine-DNA metyltransferase (MGMT) helt centralt, da DNA metylerings-niveauet i MGMT-genet bruges som en klinisk markør for potentiel effekt af kemoterapi.
Man har tidligere observeret, at når MGMT ikke er metyleret (og MGMT-genet aflæses og mgmt-proteinet produceres), er kemoterapi-behandling ikke effektiv, i modsætning til når MGMT er metyleret (og MGMT-genet ikke aflæses). Årsagen er, at mgmt-proteinet bidrager til reparation af de DNA-skader, som kemoterapeutika indfører, så når man har mgmt-protein udtrykt, vil DNA skaderne blive fjernet og kemoterapien vil ikke virke efter hensigten.
Formål
I dette projekt ønsker vi at blive klogere på MGMT-genets generelle biologi. Det gør vi dels ved at undersøge sammenhængen mellem variation i MGMT-genet og forskellige typer af biologisk variation, og dels ved at undersøge associationen mellem markører i MGMT-genet og cancerforekomst og prognose.
Datamateriale
Projektet anvender genetiske, epigenetiske og transkriptionelle data fra 1092 tvillinger i alderen 30-90 år fra tvillingundersøgelserne LifeSpan, MADT og LSADT.
Projektperiode
- 2020-2025
Kontaktpersoner
- Lektor Mette Sørensen Thinggaard
- Professor Jacob Hjelmborg
- Professor Qihua Tan
Læs mere her:
-
Genetic and environmental determinants of O6-methylguanine DNA-methyltransferase (MGMT) gene methylation: a 10-year longitudinal study of Danish twins.
Wang L, Mohammadnejad A, Li W, Lund J, Li S, Clemmensen S, Timofeeva M, Soerensen M, Mengel-From J, Christensen K, Hjelmborg J, Tan Q.
Clin Epigenetics. 2021 Feb 15;13(1):35. doi: 10.1186/s13148-021-01009-5.