Retsmedicinsk assistance
Retsmediciner til personundersøgelser og findestedsundersøgelser tilkaldes på telefonnummer 6550 3000 i arbejdstiden:
Mandag-torsdag: 08.00 - 15.30
Fredag: 08.00-15.00
Retsmedicinsk assistance uden for normal arbejdstid
Uden for normal arbejdstid tilkaldes vagthavende retsmediciner til undersøgelse af levende , ”personundersøgelser” (både ofre og sigtede og både børn og voksne) på: vagttelefon 7026 9392.
Det er uhensigtsmæssigt, at politiet selv kontakter centrene for voldtægtsofre i Kolding og Odense med henblik på at aftale undersøgelse ved retsmediciner. Denne kontakt foretages af retsmedicineren, der tilrettelægger undersøgelsen, således at den tilgodeser ofrets/den sigtedes, politiets og centrenes arbejdstilrettelæggelse på bedste vis.
Findestedsundersøgelser uden for normal arbejdstid
Uden for normal arbejdstid tilkaldes vagthavende retsmediciner til findestedsundersøgelser på: vagtelefon 7026 9397.
Kontakten skal koordineres med Nationalt Kriminalteknisk Center Vest (NKC Vest). Det sker bedst ved, at politikredsen beder NKC Vest aftale tid og sted for undersøgelsen.
Vagthavende retsmediciner i begge funktioner vil naturligvis kunne kontaktes af politiet med henblik på rådgivning i aktuelle tilfælde.
Obduktioner på Færøerne og i Grønland rekvireres via vaghavende ved Nationalt Kriminalteknisk Center.
Retskemisk assistance
Vagthavende kemiker kan kontaktes med henblik på faglig bistand på telefonnummer 6550 3000 i arbejdstiden:
Mandag-torsdag: 08.00 - 15.30
Fredag: 08.00-15.00
Detentionsundersøgelser og blodprøvetagning i trafiksager
Retsmediciner kan tilkaldes til detentionsundersøgelser og blodprøvetagning i trafiksager for Fyns Politi på telefonnummer 6550 3000 i arbejdstiden:
Mandag-torsdag: 08.00 - 15.30
Fredag: 08.00-15.00
Uden for normal arbejdstid tilkaldes vagthavende læge via den etablerede vagtordning. Vagtskema findes ved vagthavende hos Fyns Politi.
Område
Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet (RI/SDU) dækker Fyns og Syd- og Sønderjyllands politikredse. Instituttet betjener endvidere alle andre politikredse, som har behov for at få foretaget obduktion eller personundersøgelse, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at dette varetages af RI/SDU.
Det skal påpeges at instituttets optageområde IKKE er identisk med Region Syddanmark, idet ”Trekantområdet” (kommunerne Billund, Fredericia, Kolding og Vejle) ligger i Sydøstjyllands politikreds, og således betjenes af Institut for Retsmedicin i Århus.
RI/SDU varetager i samarbejde med institutterne i København og Aarhus obduktioner på Færøerne og i Grønland.