Skip to main content
DA / EN

Information til politiet

Retsmedicinsk assistance

Retsmediciner til personundersøgelser og findestedsundersøgelser tilkaldes på telefonnummer 6550 3000 i arbejdstiden:

Mandag-torsdag: 08.00 - 15.30 
Fredag: 08.00-15.00  

Retsmedicinsk assistance uden for normal arbejdstid

Uden for normal arbejdstid tilkaldes vagthavende retsmediciner til undersøgelse af levende , ”personundersøgelser” (både ofre og sigtede og både børn og voksne) på: vagttelefon 7026 9392.

Det er uhensigtsmæssigt, at politiet selv kontakter centrene for voldtægtsofre i Kolding og Odense med henblik på at aftale undersøgelse ved retsmediciner. Denne kontakt foretages af retsmedicineren, der tilrettelægger undersøgelsen, således at den tilgodeser ofrets/den sigtedes, politiets og centrenes arbejdstilrettelæggelse på bedste vis.

Findestedsundersøgelser uden for normal arbejdstid 

Uden for normal arbejdstid tilkaldes vagthavende retsmediciner til findestedsundersøgelser på: vagtelefon 7026 9397.
Kontakten skal koordineres med Nationalt Kriminalteknisk Center Vest (NKC Vest). Det sker bedst ved, at politikredsen beder NKC Vest aftale tid og sted for undersøgelsen.

Vagthavende retsmediciner i begge funktioner vil naturligvis kunne kontaktes af politiet med henblik på rådgivning i aktuelle tilfælde.

Obduktioner på Færøerne og i Grønland rekvireres via vaghavende ved Nationalt Kriminalteknisk Center.

Retskemisk assistance

Vagthavende kemiker  kan kontaktes med henblik på faglig bistand på telefonnummer 6550 3000 i arbejdstiden:

Mandag-torsdag: 08.00 - 15.30 
Fredag: 08.00-15.00  

Detentionsundersøgelser og blodprøvetagning i trafiksager

Retsmediciner kan tilkaldes  til detentionsundersøgelser og blodprøvetagning i trafiksager for Fyns Politi på telefonnummer 6550 3000 i arbejdstiden:

Mandag-torsdag: 08.00 - 15.30 
Fredag: 08.00-15.00  

Uden for normal arbejdstid tilkaldes vagthavende læge via den etablerede vagtordning. Vagtskema findes ved vagthavende hos Fyns Politi.

Område

Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet (RI/SDU) dækker Fyns og Syd- og Sønderjyllands politikredse. Instituttet betjener endvidere alle andre politikredse, som har behov for at få foretaget obduktion eller personundersøgelse, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at dette varetages af RI/SDU.

Det skal påpeges at instituttets optageområde IKKE er identisk med Region Syddanmark, idet ”Trekantområdet” (kommunerne Billund, Fredericia, Kolding og Vejle) ligger i Sydøstjyllands politikreds, og således betjenes af Institut for Retsmedicin i Århus.

RI/SDU varetager i samarbejde med institutterne i København og Aarhus obduktioner på Færøerne og i Grønland.

Sidst opdateret: 12.08.2025