Se hvilke SDU-forskere, der får prestigefyldte Sapere Aude-bevillinger

Fire yngre SDU-forskere i topklasse er kommet gennem nåleøjet, og de modtager i dag hver en af de eftertragtede Sapere Aude-bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Med hver en bevilling på ca. 6 millioner kroner får de talentfulde forskere nu mulighed for at udvikle deres egne banebrydende ideer og stå i spidsen for egne forskningsprojekter.

I projekterne undersøger de fire forskere så forskellige områder, som, kvanteprogrammering, ilt i dybhavet,  sammenhænge mellem udbredt hjertesygdom og type 2-diabetes og datadrevne solcelle-reparationer. 

Mere om forskerne og deres projekter

Anne Loft, adjunkt ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

Koronararteriesygdom er den mest almindelige type hjertesygdom og en af de væsentligste årsager til dødsfald globalt. Sygdommen udgør et enormt samfundsmæssigt problem, som konstant forværres af den stigende epidemi af fedme og relaterede sygdomme, såsom type 2-diabetes.

Selvom type 2-diabetes er en væsentlig risikofaktor for udviklingen af koronararteriesygdom, er det stadig uklart, hvilke organer og celletyper der bidrager til den øgede risiko hos patienter med type 2-diabetes.

I projektet undersøges om diabetes-associerede ændringer i det fedtvæv, der omkranser koronararterierne, kan påvirke udviklingen af koronararteriesygdom. På længere sigt håber vi, at projektet kan føre til udvikling af nye metoder til behandling af koronararteriesygdom.

Læs mere

Robin Kaarsgaard Sales, adjunkt ved Institut for Matematik og Datalogi

Kvanteberegning har potentiale til at revolutionere beregning inden for mange grene af videnskaben. For at programmere kvantecomputere benytter man normalt kvantekredsløb, som er kvanteberegningens mindste byggeklodser, men det kræver en særlig ekspertise at bruge.

I vores forskningsprojekt, FunQ, vil vi udvikle et kvanteprogrammeringssprog, der gør det langt lettere for programmører at udnytte kvanteberegningens potentiale. Vi vil bygge bro mellem den komplekse verden af kvantekredsløb og den mere brugervenlige måde at programmere computere på, som vi kender fra nutidens programmeringssprog.

Hvis vi lykkes, åbner vi døren for spændende muligheder inden en lang række områder såsom simulering, cybersikkerhed, optimering, som før var forbeholdt eksperter i kvanteberegning.

Læs mere

Vincent Marc Le Corre, adjunkt ved Mads Clausen Instituttet

R2-D2-projektet har til formål at udvikle en automatiseret "device doktor" til perovskit-solceller (PSC), der kan diagnosticere problemer i ydeevnen, og anbefale løsninger til dette. Ligesom en medicinsk diagnose vil dette system identificere de begrænsende faktorer - "sygdomme" - i PSC'er, og foreslå det bedste forløb for forbedringer - "behandlinger" – som kan øge ydeevne og stabilitet af solcellerne.

Ved at benytte robotteknologi til højkapacitets solcellefremstilling kombineret med avancerede maskinlæringsalgoritmer, vil systemet løbende forbedre sin forståelse af materialeegenskaber og dets indflydelse på device-ydeevne.

R2D2 "device doktoren" vil i sidste ende blive et kraftfuldt, tilgængeligt (open source) værktøj til at diagnosticere problemer, og fremme solcelleteknologi gennem skræddersyede datadrevne løsninger.

Læs mere

Wenjie Xiao, postdoc ved Biologisk Institut     

Ilt er vitalt for alt liv og spiller en afgørende rolle i mobilitet og omsætning af næringsstoffer og grundelementer på Jorden. I dybhavet sikrer ilt en relativt effektiv nedbrydning af deponeret organisk materiale. Havbundens iltoptagelse påvirker ikke kun livet på havets bund, det er også en vigtig indikator for havets sundhedstilstand og påvirker det globale klima, da iltforbruget regulerer kulstofbegravelsen i havbunden.

De nuværende metoder til at måle iltoptagelse i dybhavet er meget avancerede, kun ganske få forskningsgrupper mestrer denne teknik. Dette projekt vil udvikle en ny metode, der kobler iltoptagelse med specifikke organiske molekyler,  der produceres af bakterier i havbunden. Fordelingen af disse molekyler kan fungere som et mål for havbundens iltforbrug nu og i fortiden.

Ved at studere dybhavssedimenter fra hele verden og gennemføre laboratorieforsøg vil vi forstå den overraskende sammenhæng mellem molekylerne og iltforbruget, som vi har påvist. Resultaterne vil give os en fundamentalt ny forståelse af dybhavets iltdynamik, det globale kulstofkredsløb og klimaforandringer i nutiden og gennem Jordens historie.

Læs mere