Om ph.d.-studerende og deres undervisning

Tryghed i undervisningsrummet

Et andet tema, som hyppigt tages op, er det trygge læringsrum. Det kan delvist hænge sammen med aktiverende undervisningsaktiviteter. Vi hører indimellem fra studerende, at de ikke altid ønsker at svare på/stille spørgsmål eller kommentere højt på holdet, fordi de er bange for at fremstå uvidende og blive til grin; de oplever at være lidt utrygge i undervisningsrummet.

Vi opfordrer de ph.d.-studerende til at legitimere, at det er forventeligt, at man som studerende ’endnu ikke ved’. At man er under uddannelse, at man er ved at opdage et fagfelt, at man er ved at lære sig strategier til at komme til at mestre et fag og dets metoder. ’At ikke vide’ er en vigtig drivkraft ved hele universitetets eksistens.

Hvis studerende stiller spørgsmål i undervisningen, opfordrer vi de ph.d.-studerende til ikke at tilbyde svar til en start, men i stedet bede de medstuderende søge efter mulige svar. Dette i erkendelse af, at søgen efter svar er en vigtig akademisk kunnen og en befordrende læringsstrategi. En sådan tilgang sætter en ramme om undervisningen, som signalerer og legitimerer, at her arbejder vi med ting, vi ikke ved.

Faktisk kan man gå forrest som underviser ved at svare ærligt i de uundgåelige og lidt ubehagelige situationer, hvor en studerende stiller et spørgsmål, man reelt ikke kan svare på: ’Det har jeg faktisk ikke et svar på lige nu, hvad tænker I andre om det?’.

Internationale ph.d.-studerende

En stor del af vores ph.d.-studerende har international baggrund. Der er ikke den store forskel på, hvad de fremhæver som udfordrende ved at være ny underviser, men indimellem dukker der spørgsmål op, som ’Er det ok, at de strikker?’, eller ’Hvordan får jeg de danske studerende til at forberede sig til undervisningen?’ Det er jo spørgsmål, som vil være dejligt at have et klart og entydigt svar på. Nogle gange spørger vi deltagerne selv; hvad skulle der til for at få jer til at forberede jer? Det sker også, at nogle af de danske deltagere er behjælpelige med at få indblik i, hvad der kan hindre de studerendes forberedelse. De kan fx fremhæve:

• Alt for omfangsrige mængder af tekster eller opgaver.
• At underviseren alligevel gennemgår det samme, som de har forberedt.
• At det forberedte ikke adresseres i undervisningen.
• At de ikke kan finde mening i de opgaver eller tekster, de skal forberede sig på.

Sådanne bidrag giver os mulighed for at få deltagerne til at overveje, hvordan de omtalte aspekter kan have betydning for deres egen undervisning. Det giver også deltagerne mulighed for at overveje, hvorfor de beder deres studerende forberede netop dét, de gør, hvordan det forberedte bidrager til en samlet forståelse og sidst men ikke mindst, hvordan de får formidlet meningsfuldheden af det forberedte – hvis de ved det!

Vi diskuterer læsespørgsmål og eksplicitering af, hvad der er vigtigt og konstituerende for faget og derfor værd at anlægge dybdelæringsstrategier i forhold til.

Undervisningsplanlægning

Undervejs besøger vi deltagernes kursusbeskrivelser og diskuterer læringsmål, taksonomiske niveauer og sammenhængen mellem læringsaktiviteter, læringsmål og eksamen. Det er ikke altid til at se forskellen på en færdighed og en kompetence, og det er generelt meget forskelligt, hvor godt læringsmålene hjælper de ph.d.-studerende på vej til at planlægge undervisningens indhold.

På Modul I får deltagerne anledning til at undersøge og beskrive deres kursusbeskrivelser i et sprog, de selv forstår, så det bliver nemmere at planlægge undervisningen og skabe en rød tråd igennem den.

De mange års erfaringer

Som bagtæppe for kursets indhold får vi også deltagernes perspektiver på, hvad de erfaringsmæssigt betragter som gode og velfungerende undervisere. De diskuterer og deler, hvilke karakteristika ’den gode underviser’ har, hvilke handlinger hun foretager og hvilket rum hun får etableret. Dette leder som regel også hen til en opmærksomhed på, at god undervisning kommer i mange udgaver, og at man må finde sin egen udgave af at være sådan en.

Modul II

Netop underviserroller er noget af det, vi vil arbejde med på modul II. Sammen med ’forskningsbaseret undervisning’ dykker vi ned i, hvordan deltagerne konkret får integreret forskning i deres undervisning og hvilke underviserpositioner, der bliver rum til. Vi vil lade deltagerne stifte bekendtskab med forskellige forskningsbaserede tilgange til temaet, som man også kan læse meget mere om i næste udgave af SDU UP’s nyhedsbrev.