Nyt center for biomedicinsk teknologi skal bringe ingeniører og klinikere tættere sammen

Efter 17 år på University of Oxford så han en mulighed for at være med til at opbygge et nyt forskningsmiljø i en region, der investerer stort i sundhedsteknologi.

"Jeg er meget glad for Oxford University, og jeg har fået enormt meget ud af de 17 år, jeg arbejdede der. I Odense så jeg en spændende mulighed for at være med til at bygge noget op på et universitet og i en region, der investerer i mit forskningsområde," siger Stephen Mellon.

Stephen er professor i ortopædisk biomekanik og medlem af ledelsen i SDU Biomedical Engineering, som er etableret af Jeroen Bergmann, institutleder ved Institut for Teknologi og Innovation.

Centret skal styrke forskningen i krydsfeltet mellem ingeniørvidenskab og sundhedsvidenskab og samtidig understøtte udviklingen af biomedicinsk teknologi som fagdisciplin på SDU.

"Da jeg første gang besøgte Odense, virkede det som en progressiv by og et oplagt sted at etablere et nyt biomedicinsk ingeniørmiljø. Det nye hospital bliver bygget lige ved siden af universitetet, regionen investerer i medtech, og SDU har allerede fremragende ingeniørforskning, som vi kan bygge videre på."

Et nyt forskningsmiljø bygges op

Der bliver allerede forsket i biomedicinsk teknologi på tværs af flere institutter på SDU. Det nye center skal samle disse styrker og skabe nye samarbejder på tværs af ingeniør- og sundhedsvidenskaberne.

Inden for centret er Stephen ved at etablere et nyt forskningsprogram i ortopædisk biomekanik. Med støtte fra et start bevilling på 8 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal programmet i de kommende måneder rekruttere to postdocs og en ph.d.-studerende.

"Min forskning har altid kombineret forskellige ingeniørdiscipliner for at løse kliniske problemer. Vi bruger biomekanik, medicinsk billeddannelse, computermodellering, kunstig intelligens og sensorteknologier - alt efter hvad der skal til for at besvare det kliniske spørgsmål."

Et af programmets første forskningstemaer bygger videre på en teknologi, som Stephen begyndte at udvikle i Oxford til at måle ledbevægelse med ultralyd. Hvor arbejdet i Oxford primært har fokuseret på patellofemoralleddet, skal programmet på SDU udvide teknologien til lidelser i hoften og udvikle en ingeniørmæssig pipeline, der dækker hele patientforløbet fra diagnose til kirurgisk behandling.

"Vi udvikler metoder, der gør det muligt at måle, hvordan hofte og knæ bevæger sig under dagligdags aktiviteter, ved hjælp af ultralyd. Hvis vi kan måle ledbevægelser præcist, kan vi begynde at besvare kliniske spørgsmål, som indtil nu har været meget vanskelige at undersøge."

For hoftens vedkommende kan teknologien give en bedre forståelse af femoroacetabulært impingement (FAI), hvor unormal kontakt mellem hofteleddets kugle og skål kan give smerter og skade leddet. Bedre målinger af hoftens bevægelse kan være med til at identificere, hvilke patienter der har størst gavn af en operation, forbedre den kirurgiske planlægning og i sidste ende understøtte billedvejledt udførelse af planerne i operationsstuen.

Stephen samarbejder fortsat tæt med kolleger i Oxford gennem et forskningsprogram på 1,3 mio. pund, som løber frem til 2028. Han mener, at stærke internationale samarbejder vil styrke både hans eget forskningsprogram og det bredere center for biomedicinsk teknologi på SDU.

En anden ting, der tiltrak ham til Odense, var SDU's internationalt anerkendte styrkeposition inden for robotteknologi.

"Jeg har arbejdet tæt sammen med robotforskere i Oxford i mange år, og den erfaring har vist mig, hvor stærke de samarbejder kan være. Mange af de kliniske udfordringer, vi interesserer os for, kræver ekspertise inden for både biomekanik, robotteknologi, computer vision, kunstig intelligens og medicinsk billeddannelse. At have de styrker samlet på SDU skaber spændende muligheder for nye gennembrud."

Det kliniske problem er udgangspunktet

Selvom Stephens egen baggrund er inden for ortopædkirurgi, understreger han, at centret for biomedicinsk teknologi ikke er organiseret omkring enkelte kliniske specialer.

"Vi vil være meget anvendelsesdrevne. Det hele starter med at tale med klinikere og forstå et udækket klinisk behov. Derefter spørger vi, om ingeniørvidenskaben kan levere en bedre løsning for patienterne."

Om løsningen involverer billeddannelse, computermodellering, robotteknologi, kunstig intelligens eller nye sensorteknologier, afhænger helt af det problem, der skal løses.

Et vellykket samarbejde kræver også, at man lærer hinandens sprog.

"Klinikere og ingeniører beskriver ofte det samme problem på forskellige måder. En kirurg tænker måske i anatomi, mens en ingeniør naturligt tænker i tredimensionelle koordinatsystemer. Man må acceptere, at man ikke forstår alt det, klinikerne taler om, og at de ikke forstår alt det, man selv taler om. Det vigtige er, at alle arbejder hen imod at løse det samme kliniske problem."

Uden for laboratoriet har Stephen og hans familie allerede fundet sig godt til rette på Fyn.

"Vinteren var hård," griner han. "Men børnene er faldet godt til, og Odense føles allerede som et godt sted for os. Vi cykler overalt, og på den måde minder det faktisk meget om Oxford."