Hvad sker der på havbunden, når vi holder op med at trawle?

Bundtrawl har gennem flere årtier gjort livet svært for bundlevende arter som søstjerner, krebsdyr og orme – arter, som er nødvendige for at opretholde en sund biodiversitet og fiskebestand i Danmarks have.

Når tonstunge bundslæbende redskaber bliver trukket hen over havbunden for at fange fx jomfruhummer, torsk, sej, havkat og rødfisk, kan de som uønsket og kommercielt værdiløs bifangst skrabe masser af bunddyr og sedimenter op.

Rev og de mange forskellige havbundsstrukturer kan blive udjævnet, så bunddyrenes levesteder forsvinder, og fiskene mister sikre gyde- og skjulesteder. Desuden ødelægges havbundens struktur, og de vigtige processer, der forgår i havbunden forstyrres.

12 år er sjældent langt

- Det er meget sjældent, at man har så lang tid – dette projekt skal løbe i 12 år – til at vurdere, om trawlforbud reelt fører til ændringer og forbedring af det marine økosystem i sin helhed, siger Gary Banta, der udover at være biolog og institutleder på Biologisk Institut også deltager i det nye forskningsprojekt.

Han peger på, at miljøtiltag ofte indføres uden, at man har den nødvendige videnskabelige dokumentation for effekten og at det nye projekt netop forsøger at ændre på det.

Projektet hedder Passive Restoration of Marine Habitats (PReMaH), og det finansieres med godt 24 millioner kroner fra Forskningsreserven. Udover SDU deltager også DTU Aqua, GEUS og Københavns Universitet.

Sedimentprocesser og havpattedyr

Forskerholdet skal starte med at indsamle baseline (før-data) i Kattegat, ud for Grenå og i det sydlige Bælthav, inden trawlforbudet træder i kraft.

SDUs biologer skal bl.a. bidrage med at undersøge sedimentprocesser, og om der sker ændringer i udbredelsen af store havpattedyr – det vil især sige marsvin.

- Der foregår en masse biologiske og kemiske processer i havbunden, som normalt er med til at holde havmiljøet i balance. De kan blive forstyrret af bundtrawl, som fx kan svække havbundens evne til at ”ånde”, altså at optage ilt og frigive CO2, omsætte og lagre kulstof samt omsætte og omdanne kvælstofforbindelser, siger Gary Banta om baggrunden for at følge sedimentprocesserne i de næste 12 år.

Dette skal foregå i samarbejde med hans kollega på Biologisk Institut, Bo Thamdrup, der er professor i mikrobiel økologi.

Sverige har set forbedringer

De store havpattedyr er fokuspunkt for Magnus Wahlberg, der også er biolog på Biologisk Institut og desuden daglig leder af SDUs marinbiologiske forskningsstation i Kerteminde. Han skal bl.a. bidrage med at udsætte lyttebøjer og indsamle miljø-DNA for at undersøge de store havpattedyrs færden og bestandenes udvikling i de nye trawlfri områder.

- Marsvin er en nøgleart i de danske farvande. Vi skal undersøge, om trawlstoppet fører til de ønskede effekter helt oppe i toppen af økosystemerne, hvor marsvinene hører til, siger han.

Forskerne håber, at projektet kommer til at dokumentere forbedringer i havnatur og biodiversiteten, som man allerede har set i lignende initiativer i Sverige.

Projektet har denne hjemmeside.

En fælles pressemeddelelse ligger her.