Når uenighed bliver til polarisering
Nordic Humanities Center satte polarisering på dagsordenen ved Folkemødet 2026 gennem debatter og workshops, der gav publikum nye perspektiver på hadtale og konspirationsteorier. Forskerne viste, hvordan humanistisk forskning kan bidrage til at forstå og afbøde de konflikter, der i stigende grad præger den offentlige debat.
- Man kan mene, at der i forvejen er konspirationsteorier nok at tage af, men vi har brug for at komme ind i maskinrummet og blive klar over, hvilke logikker der ligger bag dem. Det er vigtigt for demokratiets sammenhængskraft, at vi også formår at komme i dialog med mennesker, der tror på konspirationsteorier, siger Kasper Grotle Rasmussen, der i mange år har forsket i emnet.
Konspirationsteoriens logik
Video fra Folkemødet 2026
Lektor i amerikanske studier, Kasper Grotle Rasmussen fortæller om logikken bag konspirationsteorier
”Vi har brug for at komme ind i maskinrummet og blive klar over, hvilke logikker der ligger bag konspirationsteorierne
Trusler og hadtale
På Københavns Universitets scene modererede centerleder Anders Engberg-Pedersen en debat om polarisering med deltagelse af professor i moralfilosofi Anne-Marie Søndergaard Christensen, professor i dansk sprog Tanya Karoli Christensen og lektor Kasper Grotle Rasmussen.
Her satte forskerne ord på, hvordan polarisering kommer til udtryk i sproget og i den offentlige debat. Tanya Karoli Christensen, der blandt andet har undersøgt sproget i trusler og hadtale og lavet sproglige analyser for politiet, pegede blandt andet på, hvordan små sproglige markører som ordet ‘de’ kan være med til at skabe afstand og fastholde konflikt mellem grupper.
Værste skældsord
Hun gav også eksempler fra den værste ende af det sproglige spektrum, hvor dehumanisering er et greb.
- Det kan være skældsord som ”de er er kakkerlakker, ”de er en kræftsvulst”, eller ”de er en tsunami”, der vælter ind over os. Virkeligt negative måder at beskrive en anden gruppe på, siger Tanya Karoli Christensen.
”Det kan være skældsord, som "de er kakkerlakker"
Og det er netop, når vi stopper med at diskutere emnet og i stedet peger fingre ad hinanden, at al konstruktiv debat ophører.
Professor i moralfilosofi Anne-Marie Søndergaard Christensen brugte eksemplet med den ophedede diskussion om, hvorvidt ulve har en plads i Danmark.
- Vi moraliserer om de samfundsspørgsmål, som vi synes er vigtige for os, og det er helt fint. Det skal man i et demokrati, siger hun og tilføjer, at det er, når fokus forskydes fra sagen, og vi i stedet moraliserer og dømmer hinanden, at kæden hopper af.
”Vi formoraliserer om de samfundsspørgsmål, som vi synes er vigtige for os, og det er helt fint.
Fx fejler debatten, når diskussionen om ulve i stedet for at handle om børns tryghed eller diversitet i naturen kommer til at handle om "dobbeltmoralske københavnersnuder" eller "skydegale jyder, der ikke kerer sig om naturen", som Søndergaard Christensen formulerer det.
Det er også det, man kalder ”affektiv polarisering”.
Deltagelsen i Folkemødet er en del af forskningsprojektet ‘I en splittet tid: Polarisering i Danmark og Norden’, hvor et tværfagligt hold af forskere i 2026 undersøger, hvordan polarisering opstår – og hvordan den kan modvirkes gennem ny viden og bedre dialog.
Kommende arrangementer
Fellows fra Nordic Humanities Center deltager i Kulturmødet på Mors.
- Det foregår fra 20.-22. august.
- Læs om Kulturmødet her
Moralfilosofi og polarisering
Professor i moralfilosofi, Anne-Marie Søndergaard Christensen og professor i dansk sprog, Tanya Karoli Christensen om polarisering og hadtale.