De nordiske velfærdsstater bygger på gensidig tillid – men denne tillid er under pres. Internationale tendenser til polarisering skaber fjendtlighed, konspirationsteorier, radikalisering og hadtale. I yderste konsekvens kan det underminere samfundskontrakten og borgernes frihed. Projektet “I en splittet tid: Polarisering i Danmark og Norden” undersøger, hvordan humanistisk forskning kan bidrage til at forstå og modvirke disse dynamikker.
Hvad er polarisering – og hvorfor er det farligt?
Polarisering opstår, når mistro og antipati mellem grupper vokser. Globale kriser som pandemier, klimaforandringer og krig øger behovet for simple forklaringer og klare skel mellem “os” og “dem”. Sociale medier forstærker tendensen gennem algoritmer, der belønner konflikt og følelsesladet indhold, mens generativ AI gør det lettere at sprede falsk information. Selv etablerede medier presses til clickbait og unuanceret dækning, hvilket yderligere skærper fronterne.
Projektets hovedspørgsmål
Hvordan manifesterer affektiv og identitetsbaseret polarisering sig i Danmark og Norden – og hvordan kan humanistisk forskning bidrage til at forstå, udnytte og modvirke det?
Med en tværfaglig tilgang kombinerer projektet lingvistik, medievidenskab, historie, æstetik og etik for at analysere både destruktive og konstruktive sider af polarisering.
Fra hadtale til konspirationsteorier – og kunstens rolle
Hadtale er et centralt element i polarisering. Den rammer forskellige minoriteter og kan både være årsag til og resultat af splittelse. Vi undersøger, hvordan sproglige angreb og andetgørelse optræder i debatter om woke/antiwoke, om myndighedernes håndtering af corona-pandemien og i spørgsmålet om Grønlands selvstændighed – og hvordan reaktioner på hadtale kan eskalere eller dæmpe konflikter.
Konspirationsteorier spiller en anden vigtig rolle. De tilbyder meningsskabende fortællinger med helte og skurke og kan styrke gruppeidentiteter, der legitimerer ekstreme holdninger. Vi analyserer både konspirationsteoretikere og deres modstandere for at forstå, hvordan begge fløje bidrager til polarisering.
Projektets tre temaer
- Hadtale og propaganda: Hvordan sproglige angreb og andetgørelse optræder i online debatter om woke/antiwoke, om myndighedernes håndtering af corona-pandemien og i spørgsmålet om Grønlands selvstændighed – og hvordan responsen påvirker konfliktniveauet.
Forskerne: Kim Ebensgaard Jensen, Tanya Karoli Christensen, Anne-Marie Søndergaard, Kasper Grotle Rasmussen.
- Konspirationsteorier og ekstremisme
Hvordan konspirationsteorier og deres modstandere skaber polarisering og legitimerer ekstreme holdninger.
Forskerne: Kasper Grotle Rasmussen, Line Nybro Petersen, Kim Ebensgaard Jensen, Kathrin Maurer.
- Æstetik og offentlig debat
Hvordan kunst og æstetik kan fremme demokratisk dialog og modvirke polarisering.
Forskerne: Kathrin Maurer, Tanya Karoli Christensen, Anne-Marie Søndergaard, Line Nybro Petersen.
Æstetiske strategier og demokratisk dialog
Samtidig undersøger vi, hvordan kunst kan åbne nye perspektiver. Nordisk samtidskunst og international aktivistisk kunst – fra Black Lives Matter til Biennalen Strangers Everywhere – viser, hvordan æstetiske strategier kan fremme demokratisk dialog og skabe rum for refleksion. Vi ser også på, hvordan ny teknologi som maskinlæring påvirker kunstens udtryk og politiske diskurser.
Forskergruppen samarbejder med nordiske og internationale eksperter, NGO’er og kunstnere for at udvikle viden og løsninger, der kan styrke demokratiet i en splittet tid.
