SDU's bibliotek
Låneregler
Syddansk Universitetsbibliotek er et offentligt bibliotek. Du er velkommen til at besøge vores afdelinger og benytte vores samlinger.
Låneregler (kort overblik)
Bemærk: Ved tvister, erstatningssager, klager mv. henviser vi til den fulde version af låneregler, se nedenfor.- Lånerkort: Dit lånerkort er dit studiekort, medarbejderkort eller – for private lånere – dit sundhedskort. Kortet er personligt, og du hæfter for alt materiale, der bliver lånt på det. Som studerende eller ansat på SDU er du automatisk låner. Er du ikke tilknyttet SDU, skal du oprette dig her.
- Lånetid: De fleste materialer kan lånes i 30 dage. Enkelte materialer er mærket "Kun til brug på biblioteket" og kan ikke tages med hjem.
- Fornyelse: Du kan forny dine lån online, så længe der ikke er reservationer fra andre lånere.
- Påmindelser og hjemkaldelser: Når et lån udløber, modtager du en e-mail med besked om at aflevere. Det er dit ansvar, at din e-mailadresse er korrekt og aktiv.
- Gebyrer og erstatning: Hvis du ikke afleverer til tiden, bliver du tildelt et gebyr efter bibliotekets gældende takster. Hvis materialet fortsat ikke afleveres, eller hvis det bliver beskadiget eller bortkommet, kan biblioteket kræve erstatning for materialets værdi og håndtering.
Se den fulde version af lånereglerne her:
Services på biblioteket
Se alle bibliotekets tilbud:
Om brug af biblioteket
Syddansk Universitetsbibliotek er et offentligt bibliotek, hvis samlinger og øvrige faciliteter kan benyttes af enhver, som overholder gældende låneregler og i øvrigt respekterer og følger de anvisninger, der gives af bibliotekets personale.
Lånereglerne på SDU's hjemmeside er de til en hver tid gældende og erstatter altid tidligere udgaver.
Klager
Klager vedrørende benyttelse af Syddansk Universitetsbibliotek stiles til bibliotekets ledelse på mail: overbibliotekar@bib.sdu.dk eller pr. post til Syddansk Universitetsbibliotek, Campusvej 55, 5230 Odense M
Lovgrundlag
Biblioteks regler for benyttelse og for gebyr ved overskreden lånetid bygger på nedenstående lovgrundlag.
- Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed (LBK nr. 100 af 30/01/2013)
- Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed (BEK nr. 103 af 31/01/2013)
- Anmærkning til tekstanmærkning i Finansloven for 2024 (nr. 185)
- Bekendtgørelse af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (LBK nr. 29 af 12/01/2015)
- Reglementer i Bibliotekerne (Vejledninger fra Biblioteksstyrelsen; 9; 2001) (16 s. pdf)