Skip to main content

Hvad fører uddannelsen til?

Sidefaget i Matematik er tilrettelagt, så det giver undervisningskompetence i Matematik på gymnasieniveau, hvis du tager sidefaget på både bachelor- og kandidatniveau. Andre uddannelsesinstitutioner, primært professionshøjskoler, vil dog også være relevante arbejdspladser for kandidater med sidefag i Matematik.

Tværfaglige kandidater er med til at styrke forståelsen for tværfaglighed blandt gymnasieelever og andre studerende. Derfor kan du være med til at påvirke udviklingen væk fra de meget snævre faggrænser, som har været kendetegnende for uddannelsessystemet i de seneste årtier.

Kompetenceprofil

Hvad er det egentlig, der vil gøre dig særligt attraktiv på jobmarkedet, hvis du tager et sidefag i Matematik? For en arbejdsgiver er du dine kompetencer. Derfor giver vi dig her et overblik over de kompetence, uddannelsen giver dig.

En dimittend med sidefag i Matematik på bachelorniveau kan:

  • opstille og løse grundlæggende problemstillinger ud fra logiske og strukturerede ræsonnementer
  • løse problemer ud fra en matematisk angrebsvinkel
  • opstille og gennemføre grundlæggende matematiske ræsonnementer og beregninger under anvendelse af metoder, resultater og modeller fra en række centrale matematiske discipliner
  • formidle og forklare materiale af elementær matematisk natur
  • bruge en computer til at udføre større matematiske beregninger

En dimittend med sidefag i Matematik på kandidatniveau har desuden:

  • solidt kendskab til avancerede modeller og metoder i matematik, herunder dyberegående indsigt i gruppeteori, matematisk sandsynlighedsteori og matematisk analyse
  • erfaring med at udføre numeriske computerberegninger og kan arbejde med praktiske såvel som teoretiske problemstillinger på et højt abstraktionsniveau
  • godt kendskab til matematikkens historie med henblik på gymnasial undervisning