Skip to main content

Hvordan er studiemiljøet på Sundhedsøkonomi?

På kandidatuddannelsen i Sundhedsøkonomi bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret studiemiljø, hvor samarbejde og videndeling er centrale elementer.

Undervisningen er tæt forankret i aktive forskningsmiljøer inden for sundhedsøkonomi og økonomi, og du møder undervisere, som selv arbejder med de problemstillinger, du beskæftiger dig med i studiet.

Du arbejder ofte projektorienteret og i studiegrupper, hvor du sammen med dine medstuderende analyserer aktuelle sundhedsøkonomiske udfordringer og arbejder med virkelige data.

Den tætte kontakt mellem studerende og undervisere giver gode muligheder for faglig sparring, feedback og dialog og bidrager til et studiemiljø med fokus på både faglig fordybelse og professionel udvikling.

Fælles faciliteter på campus

Odense er SDU's største campus med en lang række faciliteter, som du har adgang til som studerende:

  • Læsesal, der er åben 24/7
  • Studieceller, der kan bookes til gruppearbejde
  • Flere kantiner og cafeer
  • Et af verdens bedste udendørs atletikanlæg
  • Svømmehal
  • Fitnesscenter
  • Beachvolleybaner
  • Fredagsbar
  • Boghandel
  • Cykelsmed
  • Cortex Lab, der er et innovations- og iværksættermiljø.

Odense som studieby

På SDU Odense bliver du en del af et ambitiøst og internationalt studiemiljø i Danmarks tredjestørste by.

Flere end 40.000 studerende har deres daglige gang på en af Odenses mange uddannelsesinstitutioner, og byen har alt, hvad du kan drømme om af cafeer, shopping, parker, natteliv, festivaler og forskellig stil og stemning i byens forskellige kvarterer.

 





Studerende på TEK

SDU Odense set fra oven

Auditorium på SUND

SDU Odense set fra oven

Studerende på campustorvet

Atletikbanen på SDU Odense

Det Tekniske Fakultet på SDU Odense