Adgangskrav
Du er kvalificeret til optagelse, hvis du har en relevant bacheloruddannelse. Du kan søge ind, hvis du har en af følgende uddannelser:
- Bachelor i økonomi fra SDU, KU, AU og AAU
- Bachelor i matematik-økonomi fra SDU, KU og AU
- Bachelor i erhvervsøkonomi, HA Almen fra SDU, AU, AAU og CBS
- Bachelor i statskundskab fra SDU, KU, AU og AAU
- Bachelor i folkesundhedsvidenskab fra SDU, KU, AU og AAU
- Bachelor i datalogi-økonomi fra KU
- Bachelor i politik og Økonomi fa AU
- En anden bacheloruddannelse, som indeholder minimum følgende fagområder:
- 10 ECTS i økonomi
- 10 ECTS i statistik, biostatistik, epidemiologi eller økonometri
- 10 ECTS i samfundsvidenskabelige fagområder (fx offentlig administration, policy, populationsstudier, demografi, sundhedsorganisering, forvaltningsret, økonomi, organisation, ledelse, management m.m.)
Når du har sendt din ansøgning, vil universitetet vurdere, om din bacheloruddannelse opfylder adgangskravene.
Sprogkrav
Uddannelsen bliver undervist på dansk. Søger du ind på baggrund af en dansk uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk, skal du ikke dokumentere dine sprogkundskaber yderligere.
Hvis du har en udenlandsk bacheloruddannelse, skal du dokumentere dine danskkundskaber (eller tilsvarende kundskaber i norsk, svensk eller islandsk). Det gælder også, selv om du er dansk statsborger. Se mere om krav til sprogkundskaber.
Rangeringskriterier
Der er et begrænset antal pladser på uddannelsen. Er der flere kvalificerede ansøgere end pladser, tilbydes pladserne til kvalificerede ansøgere ud fra følgende rangeringskriterier:
Point for karakterniveau lægges sammen med point for erfaring. Eventuelle pladser til ansøgere fordeles til de ansøgere, som opnår højest samlet score.
Dokumentation relevant for rangering
- Fagligt relevant CV. Du bedes udelukkende medtage erfaring, som er relevant jf. kriterierne beskrevet ovenfor.
- Understøttende officiel dokumentation for din relevante erfaring – dvs. udtalelser/anbefalinger/tjenestebeviser eller lignende dokumentation, som understøtter den erfaring, du har angivet i dit CV. For at din erfaring kan give point, skal dokumentationen indeholde dine personoplysninger, oplysninger om ansættelsens varighed, arbejdsopgaver, ansættelsessted og arbejdsgivers stempel og underskrift.
Er du i tvivl, om en given erfaring er relevant, er du velkommen til at uploade dokumentation for denne erfaring i din ansøgning. Vi foretager ikke forhåndsvurderinger af relevant erfaring.