-
Dato
25. februar 2027 - 20. maj 2027 -
Pris
24.000 DKK -
Sted
SDU Business School
Værdiskabende digital transformation
Bliv klædt på til at udøve strategisk ledelse af digital transformation – med værdiskabelse som fortegn.
Værdiskabende digital transformation er et fag på Master of Business Administration, hvor du arbejder med at styrke dine ledelsesmæssige kompetencer i tider med accelererende muligheder for øget værdiskabelse via udnyttelse af digital teknologi og data.
Mulighederne er mange, men det er samtidigt vigtigt at forstå barrierer og faldgruber. Faget er således til dig, der ønsker at opøve en nuanceret tilgang til ledelse af værdiskabende digital transformation.
Det lærer du
Med teoretiske begreber knyttet til digital transformation som bagtæppe og praksiseksempler som inspiration lærer du selvstændigt at analysere, vurdere og lægge planer for værdiskabende tiltag med henblik på at lede din organisation op ad den digitale modenhedstrappe.
Kurset tager udgangspunkt i fem ledelsesmæssige opmærksomhedspunkter: strategi, teknologi, organisation, omverden og innovation. Du lærer at forstå, analysere og håndtere disse områder, så du kan foreslå ledelsesmæssige tiltag, der understøtter en succesfuld digital transformation. e.
Sådan giver faget værdi til din organisation
- Få overblik over de væsentligste opmærksomhedspunkter knyttet til digital transformation
- Forstå hvordan øget digitalisering kan være værdiskabende for organisationen, herunder hvordan det kan medvirke til både effektivisering af arbejdsgange og bedre løsninger for medarbejdere, kunder og borgere
- Styrk organisationens strategiske og ledelsesmæssige indsats for digital transformation
Din profil
Kurset henvender sig til dig, der er leder og ønsker at styrke dine erhvervsøkonomiske og ledelsesmæssige kompetencer samt blive bedre til at håndtere strategiske og forretningsmæssige udfordringer.
Det er særligt relevant for dig, der ønsker at styrke din forståelse af og evne til at lede digital transformation.
Indhold og opbygning
Faget sætter fokus på fem overordnede ledelsesmæssige opmærksomhedspunkter:
- Strategi: Hvad er eller skal den strategiske dagsorden og organisationens ambitioner være vedrørende digitalisering? Og hvilke indsatsområder er væsentlige for at nå målene?
- Teknologi: Hvordan kan organisationen holde sig tilstrækkeligt opdateret om både eksisterende og nye teknologiske muligheder? Hvilke teknologier vil være relevante at afprøve og eventuelt udvikle og/eller implementere? Og hvilke typer af data kan fremkomme?
- Organisation: Hvad fordrer det af medarbejderne at arbejde hen imod digital transformation af organisationen og dens processer, produkter og services? Og hvordan og hvorfor vil medarbejderne reagere på og forholde sig til ændringer?
- Omverden: Hvilke interessenter skal organisationen orientere sig mod for at lykkes med øget værdiskabelse på baggrund af digitale løsninger? Og hvem kan organisationen samarbejde med for at øge værdiskabelsen?
- Innovation: Hvilken organisering, hvilke processer, hvilke samarbejder osv. kan muliggøre frembringelse og succesfuld implementering af innovative, værdiskabende digitale løsninger – herunder udnyttelse af data? Og hvilke paradokser kan opstå i den forbindelse?
Undervisningen er en kombination af forelæsninger, dialog, øvelser og cases.
Fakta om kurset
Hvornår?
Forår
Hvor?
SDU Business School
Fagansvarlig/underviser
Marianne Harbo Frederiksen
Pris
24.000 kr.
Kursusdage 2027
25. februar
20. marts
9. april
20. maj
Alle dage: 9.30-17.00
Opbygning
Læs om fagbeskrivelser, undervisningsplan og meget mere

Nyhedsbrev fra SDU
Få seneste nyt om efteruddannelse og forskning direkte i din indbakke