Skip to main content
For at blive optaget på Master of Business Administration skal ansøgeren have:
  • En kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse eller en tilsvarende mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse 
  • Mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende relevant uddannelse 
  • Tilstrækkelige færdigheder i engelsk til at følge og forstå faglitteratur på engelsk og følge engelsksproget undervisning

Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen anbefales danskkundskaber på Dansk A niveau svarende til dansk studentereksamens niveau. Er du i tvivl om dine danskkundskaber er tilstrækkelige, så kontakt gerne studiet for vejledning, inden du søger optagelse. 

Ansøgere, der ikke opfylder de formelle adgangskrav kan også søge om optagelse. Optagelse vil her være betinget af en konkret individuel vurdering.

Du kan rette henvendelse til SDUs Efteruddannelse, som besvarer spørgsmål om adgangskrav, ansøgningsprocedurer, betaling og lignende. Ring  65 50 10 54 eller brug kontaktformularen

Ansøgningsfrister:

  • Efterårssemester: 1. juni
    Du kan søge ind fra 15. marts.

  • Forårssemester: 1. december
    Du kan søge ind fra 15. september.

Efter ansøgningsfristens udløb er du velkommen til at kontakte os og høre nærmere om eventuelle ledige pladser.

For at søge om optagelse skal du udfylde det elektroniske skema i ansøgningsportalen

Uanset om du kun skal læse ét enkelt fag/masterkursus eller hele uddannelsen, skal du først vælge masteruddannelsens navn og herefter skrive titlen på det eller de fag, du vil begynde med at læse.

At du bliver tilknyttet masteruddannelsen, forpligter dig ikke til at tage yderligere fag, men det gør det nemmere for dig, hvis du på et tidspunkt vil læse et fag mere.

Hav følgende klar når du søger

  • Adgangsgivende eksamensbevis
  • CV med fokus på opfyldelse af adgangskrav 
  • Titlen på den masteruddannelse, som enkeltfaget/kurset hører under
  • Fagets navn
 

Universitetet forbeholder sig ret til at afvise kvalificerede ansøgere af kapacitetsmæssige grunde  og til ikke at oprette hold.